Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Bulimi

Bulimi betyder ’okse-sult’ og henviser til episoder, hvor man spiser meget store mængder mad på kort tid, ofte uden at kunne stoppe, selvom man føler sig mæt eller ubehageligt til mode.

​Hvad er bulimi?

​Bulimi er en spiseforstyrrelse, hvor man i perioder mister kontrollen over sin spisning og spiser mere, end kroppen egentlig har brug for. Efter disse episoder går man typisk i panik og prøver at "rette op" på den 'forbudte' overspisning, ved fx at kaste op, tage afføringsmidler eller træne tvangsmæssigt for at undgå at tage på i vægt. Det kan være svært at tale om bulimi, og mange føler skam eller skyld over både overspisningen og forsøgene på at kompensere bagefter. Mange skjuler det også for deres nærmeste, hvilket kan føre til følelser af ensomhed. Det er vigtigt at huske, at bulimi er en sygdom – og der findes hjælp. Man kan få støtte til at forstå og håndtere de svære tanker og adfærdsmønstre og finde vejen ud af bulimien. ​

​​Fakta om bulimi ​

  • Omkring 2 % af piger og kvinder vil på et tidspunkt i deres liv blive diagnosticeret med bulimi.
  • Mange har bulimi uden at blive opdaget eller få en diagnose.
  • Bulimi ses ca. 10 gange oftere hos piger og kvinder end hos drenge og mænd.
  • Sygdommen starter ofte i slutningen af teenageårene eller i starten af voksenlivet.
  • Der går i gennemsnit 6-8 år, fra bulimi begynder, til mange søger behandling, da mange skjuler deres symptomer for omverdenen.​

​Symptomer på bulimi

Når man har bulimi, er man typisk normalvægtig. Derfor kan det være sværere at opdage symptomer på bulimi.

Hvis du har bulimi, vil du ofte opleve, at du har:

  • overspisningsanfald, hvor du oplever kontroltab
  • en forvrænget opfattelse af, hvordan du ser ud og frygt for at blive overvægtig. 
  • s​ystematiske forsøg på at forhindre vægtøgning efter overspisninger
  • ikke undervægtig.

Hvordan bulimi kan påvirke din krop

​Hvis du ofte forsøger at kompensere for overspisning, kan det påvirke dit helbred på flere alvorlige måder. Fx kan:

  • Hyppige opkastninger
    give syreskader i spiserøret (som kan medføre smerter) og skade tændernes emalje. Det kan også give sår i mundvigene, påvirke spytkirtlerne (som kan føre til hævelse i ansigtet) og give små blodsprængninger omkring øjnene.

  • Gentagne opkastninger
    eller brug af afføringsmidler kan skabe ubalance i blodets saltniveauer, især mangel på kalium. Dette kan føre til muskelkramper og øger risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen og i sjældne tilfælde hjertestop.

  • Overdreven vandindtagelse
    (fx som et forsøg på at undgå at spise) fortynde blodets salte, især natrium, hvilket også kan føre til kramper og i værste fald hjertestop.

  • Meget intens eller tvangspræget motion
    give overbelastningsskader og i nogle tilfælde træthedsbrud på knoglerne.
Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden