Gå til hovedindhold

Behandling af angst

Der findes to ambulante behandlingsforløb for angst i psykiatrien. Dels et tidsafgrænset og ambulant behandlingsforløb med fastlagte behandlingsindsatser i et såkaldt pakkeforløb. Dels et tilpasset forløb til dig, der har lidt af meget svær angst m.m. i flere år. Derudover kan du blive indlagt i psykiatrien, hvis din tilstand kræver det.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​Kriterier for at blive behand​let for angst i psykia​trien 

Der er flere kriterier for at blive henvist til et behandlingstilbud for angst i psykiatrien. Du skal bl.a. have en af følgende diagnoser:

  • Generaliseret angst (vedvarende tendens til at bekymre dig overdrevent og almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder, problemer, ulykker og sygdomme).

  • Panikangst (minimum fire tilfælde af panikangst i løbet af en måned).

  • Agorafobi (overdreven angst for at færdes alene uden for dit hjem).

  • Social fobi (du undgår sociale sammenhænge og har en udtalt angst for kritik eller for at opføre dig pinligt).

Derudover er det også et kriterie:

  • At du først skal have forsøgt behandling hos en privatpraktiserende psykolog eller psykiater. 

  • At du er motiveret for at arbejde terapeutisk. 

Hvordan bliver du henvist til behandling?

Der er flere indgange til at blive henvist til et behandlingstilbud. Det kan være via:

  • Din egen læge eller psykiater.

  • Et sted i psykiatrien, hvor du allerede er i behandling.

Alle henvisninger bliver behandlet i Center for Visitation og Diagnostisk (CVD).

Læs mere om, hvordan CVD arbejder med henvisningerne

Hvordan behandles ang​st i psykiatrien?

Hvis CVD vurderer, at du vil have glæde af behandling i psykiatrien, kan du blive henvist til to fastlagte ambulante behandlingstilbud i psykiatrien. 

Derudover kan du altid blive indlagt på et af psykiatriens døgnafsnit, hvis din tilstand kræver det.

​​​​​​​​Et tidsafgr​​​ænset og ambulant behandlingsforløb til dig, der har angst (pakkeforløb)

Behandling i et pakkeforløb er et terapeutisk forløb på ca. fire måneder og varetages af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter. Behandlingen er målrettet din angstlidelse, og terapien er derfor ikke lagt an på personlighedsudvikling eller med henblik på at tackle livskriser.

Læs Danske Regioners PDF om pakkeforløb for angst​

​Forløbet starter med en eller flere indledende og afklarende samtaler om dit forløb og din diagnose, hvorefter lægen sammen med dig lægger en behandlingsplan. I disse samtaler vender I også dine tidligere erfaringer med terapi og medicin og eventuelle nuværende medicin og laver aftaler om videre behandling med medicin eller udtrapning. 


​Din behandlingsplan kan fx bestå af:

  • 12-14 uger i gruppeterapiforløb en gang om ugen i dagtimerne. Dit forløb er målrettet den angstlidelse, som fylder hos dig. Som regel er gruppen på 8-10 patienter og to behandlere (læge, psykolog eller terapeut).

Gruppebehandling tilbydes som standardbehandling, og kun i særlige tilfælde efter en faglig vurdering kan der også tilbydes et individuelt forløb a syv samtaler.​

Nogle er skeptiske over for at skulle arbejde i gruppeterapi. Dette prøver vi at imødegå ved, at du har en samtale med en terapeut, inden gruppeforløbene starter og ved at være i løbende dialog om det. Langt de fleste oplever ved forløbets slutning, at gruppeterapien har været et stort aktiv og medvirkende til et godt resultat.​​


Der bruges forskellige former for effektiv terapi med dokumenteret effekt, hvor du arbejder med strategierne fra terapien mellem sessionerne. Det er fx:

  • Kognitiv adfærdsterapi.

  • Metakognitiv terapi.

  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

Derudover indgår undervisning i din sygdom og din personlige helingsproces (recovery) i dit forløb.

Kognitiv adfærdste​​rapi

Kognitiv adfærdsterapi hjælper dig til at forstå og ændre de tanker, som ligger bag ved angsten, for at kunne reagere og handle på en mere hensigtsmæssig måde ved angst.

Metakognitiv t​​erapi

I metakognitiv terapi er fokus på at mindske din overtænkning med bekymringer og grublerier samt en tendens til at fokusere opmærksomheden på trusler og farer. Du arbejder også med at finde nye måder at forholde dig til dine tanker og styre, hvor meget opmærksomhed du vil give de tanker og følelser, der plager dig.

ACT (Acceptance an​​d Commitment Therapy)

I ACT er fokus på dine værdier og at leve et liv i tråd med disse værdier. Der arbejdes med forholdet til tanker og ændring af adfærd i retning mod at leve et værdifuldt liv.

​​Terapi kan være krævende

Behandling med terapi kan være krævende, fordi du i høj grad skal 'gøre arbejdet selv' og øve dig i at gøre de ting, du er bange for. Derfor kan det i starten også føles som om, du får det værre, fordi du konfronteres med alt det, som aktiverer din angst.​

Læs mere om de forskellige terapiformer

Undervisning i psykisk syg​​dom (psykoedukation)

At forstå din sygdom gør dig mere opmærksom på dine symptomer og sygdomsmønstre. Når du får indsigt i, hvad der har været med til at udløse din angstlidelse, vil du få lettere ved at genkende symptomerne og mestre dem, hvis de opstår igen. Derfor undervises både du og dine pårørende i psykoedukation.

Læs mere om psykoedukation​

Reco​very i fokus

Grundtanken i behandlingen i psykiatrien er, at alle mennesker har mulighed for at komme sig, udvikle sig og leve et meningsfuldt liv – trods udfordringer med at have en psykisk sygdom. Det kaldes også for recovery. Recovery er en personlig proces, hvor du arbejder hen imod at opnå en tilfredsstillende tilværelse med eller uden symptomer på psykisk sygdom.

Nøglepunkter i recovery-processen kan være:

  • Selvbestemmelse
  • Håb og optimisme
  • Helhedsorienteret tilgang
  • Støtte fra fagfolk og netværk
  • Selvindsigt

Tal med en recovery-mentor

Det er alle fagfolk i psykiatrien, der bidrager til denne proces. Centralt står en recovery-mentor, der selv har erfaringer med psykisk sygdom og er nået dertil, hvor de er i stand til at bruge deres erfaringer som reelle kompetencer, der kan hjælpe andre videre. Du har mulighed for at tale med recovery-mentor på de fleste afsnit m.m. Tal med din kontaktperson om mulighederne.

 Læs mere om recovery-mentoren

​​Derudover har Skolen for Recovery i Region Hovedstaden en lang række kurser til nuværende eller tidligere patienter i psykiatrien og pårørende.

Læs mere om Skolen for Recovery


Nogle vil have gavn af et forløb, som udelukkende er terapeutisk. Men for mange vil kombinationen af et terapeutisk forløb og medicinsk behandling give den bedste effekt på angstlidelsen. Eksempelvis kan antidepressiv medicin have en angstdæmpende effekt, som kan gøre det lettere at arbejde med angsten. Som et led i behandlingen tilbydes alle en samtale med læge, hvor man kan drøfte en eventuel medicinsk behandling, og man kan orienteres om virkning og mulige bivirkninger.


Når dine pårørende har forståelse for din sygdom, kan I meget bedre arbejde i den samme retning. Derfor kan dine pårørende være værdifulde og understøttende for dit forløb. Dine pårørende inddrages fx ved undervisning i din sygdom eller i samtaler med behandlere som par, familie eller i forhold til dine børn.​


Behandlingen kan også indeholde, at du sammen med personalet udarbejder en kriseplan, eller at I holder netværksmøder, hvor alle parter med relevans for dit forløb er samlet for at lægge planer og lave aftaler for dit fremtidige forløb. Det kan være i forhold til uddannelse, arbejde, afhængighed af rusmidler, økonomiske forhold med mere.​

Læs mere om kriseplan

Læs mere om netværksmødet​


En del fortsætter behandlingen efter pakkeforløbet er slut, hos sin egen læge, privatpraktiserende psykolog, privatpraktiserende psykiater eller i relevante kommunale tilbud. I særlige tilfælde kan behandlingsforløbet forlænges eller gentages.


I Region Hovedstadens Psykiatri har mellem 50 og 60 procent af patienterne effekt af behandlingen. En effekt som ligger pænt sammenlignet med andre lande. Det skyldes både en god organisering af behandlingen, men også at behandlerne er nysgerrige på den nyeste forskning og har fokus på den enkeltes problemstillinger.


​Din egen timing og indstilling er vigtig for resultat​et

For at du får mest muligt udbytte af forløbet, er det vigtigt, du har et ægte ønske om forandring. Det indebærer fx, at du prioriterer både behandlingsaftalerne og den tid, det kræver at være i proces, at arbejde med din angst og opbygge nye reaktionsmønstre mellem sessionerne. Det kræver en stor og koncentreret indsats at arbejde psykoterapeutisk med en angstlidelse, som ofte har været en del af ens liv i mange år. Derfor egner et sådan behandlingsforløb sig ikke så godt, hvis du er inde i en akut stor krise eller oplever store forandringer i dit liv, som tager det meste af dit fokus og overskud.

Særligt forløb til dig, der har lidt af meget svær angst i flere år (regionsfunktion)

Hvis pakkeforløbet ikke har haft den ønskede virkning, du har lidt af svær angst i flere år, eller du har andre psykiske lidelser eller invaliderende somatisk sygdom, kan du tilbydes et særligt forløb, der kaldes for regionsfunktion.

Der er tale om et tilpasset forløb med:

  • Introsamtaler.​
  • Gruppeterapi med sideløbende individuelle samtaler. Læs mere om de forskellige elementer i behandlingen under pakkeforløbet angst.
  • Efterbehandling med individuelle samtaler.

Derudover er der de samme tilbud om pårørendeinddragelse og netværksmøder m.m., som ved et forløb i pakkeforløbet for generaliseret angst.​

​​​Pri​​n​​t ​​​​​​​​​s​​​​​​​​​e​​lv

Her finder du en printvenlig versio​n af ovenstå​ende information om angst.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden