​Hvad​ er autisme?​

​Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der for det meste bliver opdaget i barndommen. Ca. 20 % får diagnosen som voksen. Det er disse voksne med autisme, du kan læse om her.

Autisme er en såkaldt spektrumforstyrrelse, som betyder, at du kan have autisme i mange forskellige grader og variationer. Her vælger vi at kalde det autisme i stedet for autismespektrumforstyrrelse for nemhedens skyld.

Når man har autisme, er hjernen udviklet på en måde, så man ser verden lidt anderledes end flertalle​t.

Du kan få et godt og velfungerende liv med autisme, når du får den rette støtte fra fx arbejdspladsen, kommunen og dine pårørende. Når du lærer, hvad det betyder at have autisme, kan du nemmere indrette dit liv på en måde, som du trives med.

Det kan være hårdt og opslidende, fordi du ofte vil bruge meget energi på at begå dig socialt og prøve at aflæse, hvad andre gør og forventer.

Autisme er også kendetegnet ved, at du kan have et stort behov for faste rutiner og struktur. Du kan fx være særlig følsom over for lyd og lys. Det stiller nogle særlige krav til fx din arbejdsplads.

Årsager til auti​sme

Der findes ikke en enkelt årsag til, at man bliver født med autisme. Men man ved, at det er meget arveligt – helt op til 80 %.

Det betyder, at hvis du har det, er der 80 % sandsynlighed for, at en nær slægtning i din familie også har det.

Forskning viser, at du kan være genetisk disponeret, så din hjerne udvikler sig anderledes allerede i fosterstadiet. Det medfører ændringer i de forbindelser, der er mellem de centrale områder i hjernen og betyder, at du ikke har forudsætningen for at kunne udvikle din sociale sans, som andre.

Der kan også være andre risikofaktorer såsom virusinfektioner hos barnets mor under graviditeten eller graviditets- og fødselskomplikationer. Men i langt de fleste tilfælde kendes årsagen til autisme ikke.

Behandl​​ing af autisme

Vil du læse om behandling af autisme, kan du læse om undersøgelse og behandling ​her.​

​Læs om behandling af autisme​

Hvornår opdager ​​man autisme?

De fleste med autisme får diagnosen som barn. Hvis du først er blevet diagnosticeret med autisme som voksen, er det typisk, fordi kravene er steget, i takt med at du er blevet ældre, og rammerne for dit liv har ændret sig. Fx at du flytter hjemmefra og selv skal skabe struktur i din hverdag og opsøge et socialt netværk.

Måske er du startet på en ungdomsuddannelse eller et studie, hvor der ikke er samme struktur som i folkeskolen, og du skal selv overskue store opgaver. Det kan føre til depression og angst som symptom på den underliggende autismeforstyrrelse.

Nogle opsøger også hjælp som voksen, fordi deres børn har fået diagnosen og derfor har mistanke om, at de måske selv har autisme.​

Symptomer på aut​​isme​​

Typer a​f a​​utisme

De tre hyppigste former for autisme er:

​Aspergers sy​​​ndrom

Aspergers syndrom er den mest udbredte form for autisme i blandt voksne og ofte den gruppe, der klarer sig bedst i hverdagen.

Mennesker med Aspergers har typisk klaret sig godt i barndommen og ungdommen uden at have været specielt afvigende og får først diagnosen som voksen.

Infantil aut​isme

Diagnosen infantil autisme stilles typisk allerede som barn, da symptomerne bliver tydelige allerede fra treårsalderen. Sproget kan være mindre udviklet, og legene er ensformige og indebærer mange gentagelser og rutiner.

Det miljø, du vokser op i, kan have stor betydning for, hvor godt du klarer dig med infantil autisme. Du kan desuden have mange ressourcer på nogle områder og have det vanskeligt på andre.

Atypisk aut​isme

Når du har atypisk autisme, har du en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, men har ikke nødvendigvis problemer på alle områder, og symptomerne kan være atypiske.

Diagnosen stilles typisk senere end infantil autisme.

Andre psyk​iske sygd​omme 

Du kan ikke blive behandlet for autisme, men du kan få hjælp til at leve med autisme, da det er en medfødt udviklingsforstyrrelse. Men du kan have andre psykiske sygdomme, som du kan blive behandlet for.

Mange med autisme har været behandlet for depression eller angst, før de fik diagnosen. Angstlidelsen kan være udløst af autisme, fordi det kan være utrygt at være i verden, når man fx ikke ved, hvordan folk reagerer på det, man siger.

ADHD og personlighedsforstyrrelse er de to diagnoser, der oftest ses sammen med autisme. Op til 50 procent har autisme og ADHD samtidigt.

Læs mere om ADHD hos voksne​

Livet med auti​sm​e

Opvæksten og de sociale rammer kan spille en afgørende rolle for, hvilket liv du får med autisme.

Dine forældres forståelse for at træne din autisme og deres accept af lidelsen kan også spille en stor rolle og være med til, at du klarer dig bedre og lærer at indrette dit liv, så det passer til dig.

Hvis du får skabt de rigtige rammer om dit liv, kan du blomstre og få et godt liv med autisme – også med et familieliv.

Det at få diagnosen gør, at du bedre kan få den støtte og hjælp, du har brug for i forhold til at trives – fx i fuldtidsarbejde, at sidde i et storrumskontor eller konstant at skulle være omstillingsparat. Her kan det fx hjælpe, at:

• du bliver skærmet på kontoret, så du ikke er for belastet af lyde og sanseindtryk. Det kan fx være med fysiske skærme og høreværn.
• du ved, hvad du skal lave i løbet af arbejdsdagen.

Det er meget vigtigt, at der er en god brobygning til kommunen, så du kan få hjælp. Hvis du får stillet diagnosen autisme, bliver det i det kommunale system defineret som et handicap, hvilket giver adgang til forskellige støttemuligheder.​

På Autismeforeningens hjemmeside kan du læse mere om mulighed​erne for støtte.​

Positive sider ved au​​tisme

Heldigvis skal vi ikke alle være ens, og der kan være mange positive sider ved den måde, du ser verden på med autisme.

Det kan fx være, at du kan få mulighed for at udleve dine særinteresser ved at arbejde inden for felter, hvor du er dygtig og kan blive specialist. Det kan også være et job, hvor du udfører mange af de samme opgaver hver dag.

Mennesker med autisme går som regel op i retfærdighed, ærlighed og i at overholde regler. Hvis disse kvaliteter bliver anerkendt og set som en force, er der et potentiale, der kan bruges i mange sammenhænge i livet.​​

God råd til pårørende om autisme