Gå til hovedindhold

Behandling af depression

Undersøgelse og behandling af depression kan ske på mange måder i psykiatrien. Både i form af indlæggelse og ambulante forløb (hvor du ikke er indlagt). De ambulante behandlingsforløb er primært terapeutiske. Halvdelen behandles desuden med medicin. Nye behandlingsmetoder tages i brug, så snart de har vist effekt. ​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​​Kriterierne for ​​at blive henvist til behandling for depression i ps​ykiatrien

De fleste lette til moderate depressioner behandles hos din egen læge, praktiserende psykolog eller psykiater eller i tilbud i din kommune, studenterrådgivning m.m.

Kriterierne for behandling i psykiatrien er, at du:

  • har været i behandling hos egen læge, praktiserende psykolog, psykiater med mere.
  • har en moderat til svær depression og er for forpint af din tilstand til at fungere i hverdagen.

Du kan blive henvist til:

  • Indlæggelse på et åbent eller intensivt (før kaldet lukket) afsnit
  • Ambulant behandling (hvor du ikke er indlagt).

Indlæggelse på åbent ell​​​e​​r lukket (også kaldet intensivt)​​ afsnit

Hvis din depression er intens, og du er selvmordstruet, kan du indlægges i psykiatrien til døgnbehandling. Det er graden af din depressions intensitet, der afgør, om du skal indlægges til behandling på enten et åbent eller lukket afsnit.

Du kan blive indlagt via:

  • en psykiatrisk akutmodtagelse
  • din egen læge eller en praktiserende psykiater
  • psykiatriens centrale visitationsenhed Center for Visitation og Diagnostik (CVD)
  • et andet psykiatrisk behandlingstilbud.

Læs mere om generel behan​dling og behandlingsforløb på et åbent eller intensivt afsnit

Ambulant behandling (hvor​​ du ikke er in​​​dlagt)

For at blive undersøgt og behandlet ambulant for en depression i psykiatrien skal din egen læge, en praktiserende psykiater eller en anden afdeling i psykiatrien sende en henvisning til Center for Visitation og Diagnostik – også kaldet CVD. 

Læs mere om C​VD

I CVD tager man stilling til det, din læge eller psykiater har skrevet i henvisningen med henblik på at finde det bedst egnede behandlingstilbud. Der findes flere målrettede ambulante behandlingstilbud til dig, der lider af depression.

​​En væsentlig del af psykiatriens ambulante behandlingstilbud er organiseret som såkaldte pakkeforløb. Et pakkeforløb er kendetegnet ved et tidsafgrænset behandlingsforløb med forskellige former for terapi og øvrig behandling (medicin, pårørendesamtaler m.m.). Der findes to pakkeforløb til behandling af depression:

  • Førstegangsdepression (også kaldet enkelt-episode)
  • Tilbagevendende depression (også kaldet periodisk)​.

Derudover findes der to andre ambulante behandlingsmuligheder:

  • Særligt forløb til dig med en kompleks depression (regionsfunktion).
  • Et støtte- og behandlingstilbud tilpasset til dig, der er over 35 år og har oplevet tilbagefald/forværring af en depression eller har flere psykiatriske diagnoser.

Ambulant be​handling​​ i et pakkeforløb for førstegangsdepression (også kaldet enkelt-​​episode)

Ambulant behandling af depression i et såkaldt pakkeforløb foregår flere steder i regionen i psykoterapeutiske ambulatorier. 84 % af alle patienter, der er henvist med depression, starter i dette forløb. Behandlingen foregår i specialiserede teams, og den er en kombination af terapi og medicin. Pakkeforløbet tilrettelægges efter dine individuelle problemer og symptomer.​

De sværeste depressioner behandles i Ambulatorium for Affektive Lidelser. 

Læs om Ambulatorium for Affektive Lide​​lser

​Når du er blevet henvist fra Center for Visitation og Diagnostik​ (CVD) til ambulant behandling for depression, bliver du indkaldt til en indledende samtale. Her vurderes dine symptomer og problemer, din livshistorie, dine aktuelle sociale og relationelle forhold, din tidligere og aktuelle behandling, din fysiske tilstand m.m.

Der bliver lagt mange kræfter i at stille den rigtige diagnose, da symptomer på depression også kan forekomme ved mange andre psykiske lidelser. Hvis der også er andre lidelser, er det ofte vigtigt, at depressionen behandles først.

Når behandleren har stillet en diagnose, aftaler I, hvilken type behandling du skal tilbydes, eller om du skal viderehenvises til et andet behandlingstilbud.

​Du skal tilbydes en indledende samtale i et psykoterapeutisk ambulatorium senest 30 dage efter, at din henvisning er blevet modtaget. Hvis ambulatorierne i regionen ikke kan opfylde denne patientrettighed, vil du blive henvist til samtale og behandling på et privat psykiatrisk behandlingssted. Her vil de kunne tilbyde den samme behandling, som den du ville være blevet tilbudt i et psykiatrisk center i Region Hovedstaden. Hvis du er gravid eller barslende, vil du blive indkaldt inden for 15 dage.

Inden samtalen får du tilsendt nogle spørgeskemaer elektronisk til din e-Boks. Det er meget vigtigt, at du udfylder dem, inden du møder op, da de danner grundlag for samtalen.

Den behandlingsform, der oftest tilbydes, er psykoterapi i grupper. Men individuel terapi kan også være en mulighed. Gruppeforløbet består typisk af 13 gange a to timers varighed. Gruppen mødes på et fast tidspunkt hver uge på hverdage inden for almindelig arbejdstid. Der er som regel op til otte deltagere og to terapeuter i en gruppe.

Terapien tager udgangspunkt i de symptomer og problemer, du vil arbejde med. Symptomer som fx nedsat stemmeleje, triste tanker, selvmordstanker, lavt energiniveau, opvækstproblemer, tab og traumer, forhold til andre og lavt selvværd.

Der benyttes i terapien forskellige metoder, der kan hjælpe dig med at:

  • forstå, hvilke mønstre der har haft betydning for, hvorfor du har det, som du har.
  • ændre dine tanker og handlinger.
  • udvikle nye strategier til at tackle det, som er svært.
  • forstå din sygdom og dens symptomer, så du kan være på forkant, hvis en ny episode skulle være på vej. Det kaldes også for psykoedukation.​​

Metoderne kan være kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi eller psykodynamisk terapi.

Læs mere om terapiformer​

​Effekten af psykoterapi er ved at blive undersøgt med henblik på​ nye anbefali​​​​ng​er

Behandling med og effekten af psykoterapi er desuden et af psykiatriens fokusområder. Her undersøges virkningen af den behandling, der gives i dag. Resultaterne, som er klar i 2024, vil danne udgangspunkt for nye anbefalinger, undervisning m.m.

Vigtigt du selv a​​rbejder med

Det terapeutiske arbejde kræver, at du er motiveret for at gøre din del for at få det bedre. Det kan være 'hjemmearbejde' og ting, som du skal øve dig på og afprøve mellem gruppesessionerne, og det kan være refleksioner over din aktuelle situation og livshistorie.

En tommelfingerregel i behandling af depression er, at jo længere depressionen har været der, desto længere tid tager det at komme sig.

​Cirka halvdelen af ambulante patienter i behandling for depression får medicin. Nogle gange starter forløbet uden medicin, men for at fremskynde effekten af behandlingen, eller fordi effekten af terapien går for langsomt, er der også nogle, der starter op på medicin under forløbet.

Når du er i medicinsk behandling, er der flere lægesamtaler indbygget i det samlede forløb. Både for at du sammen med lægen kan følge virkningen af din medicin og de bivirkninger, du måtte opleve. Hvis den medicinske behandling ikke går som forventet, kan lægen hjælpe dig med at afprøve andre præparater.

Antidepressiv m​​edi​​​cin

Al medicinsk behandling i psykiatrien følger de samme retningslinjer fra Medicinrådet, som er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner.

Det betyder kort fortalt, at lægerne har en række præparater, de kan vælge imellem, hvis du får ordineret antidepressiv medicin. Som oftest vil det være et såkaldt SSRI-præparat, der kan have lidt forskellige virkninger og bivirkninger. SSRI er også den type medicin, som fejlagtigt før i tiden blev kaldt for lykkepiller. Over halvdelen, der prøver denne medicin, har over tid rigtig god effekt.

Hvis et SSRI-præparat ikke har den ønskede effekt, kan behandling med SNRI-præparater (hæmmer optagelsen af serotonin og ​noradrenalin), Lithium eller såkaldte tricyklisk antidepressiv medicin være en mulighed.

Medicin kan være afgørende i både den akutte og den forebyggende behandling af din depression.

Læs mere om antidepressiv medicin​

​Som pårørende er det krævende at være sammen med et depressivt menneske. Der er tunge tanker, og der sker ikke noget på eget initiativ hos den, der er syg. Derfor tilbydes pårørende en samtale og flere, hvis den pårørende indgår i problematikkerne.

Læs mere om pårørendesamtaler

Læs mere om familiesamtaler​

Læs mere om at være pårørende​

​Cirka 60 % har glæde af behandlingen. Det er en høj andel set med internationale briller. Når 40 % ikke har den forventede glæde af behandlingen, kan det skyldes flere ting. Fx at:

  • metoderne ikke rammer plet.
  • det neurobiologiske system er komplekst, og der er meget om depression, vi ikke ved endnu.
  • behandlingen kræver motivation med 'hjemmearbejde' og ting, som du skal afprøve m.m., førend behandlingen giver den rigtige effekt.

Læs Danske Regioners beskrivelse af pakkeforløb for førstegangsdepression (enkelt episode)

​Ambulant behandling​​​ i et pak​keforløb for tilbagevendende depression (p​​eriodisk)

16 % af patienter med depression henvises til behandling for tilbagevendende depression i et ambulant pakkeforløb. En del af dem har allerede fulgt forløbet for førstegangsdepression (enkelt-episode). 

Erfaringen viser, at det er bedst med en pause imellem de to forløb.

Indholdet i dette behandlingsforløb er det samme som ved førstegangsdepression (enkelt-episode) – bare på et mere intensivt niveau.​

​​Læs mere i Danske Regioners beskrivelse af pakkeforløb for tilbagevendende depression (periodisk)

​​Særligt ambulant forløb til ​​dig med kompleks depression (regions​​​funktion) 

Hvis pakkeforløbene giver dig en tilstrækkelig effekt, eller hvis du også har andre sygdomme, findes der et særligt behandlingstilbud til dig, der har en kompleks depression. 

Behandlingen er den samme som i pakkeforløbene men forløber over længere tid og med fokus på det, som er dine særlige udfordringer.​

Tilpasset ambulant støtte- og behandlingstilbud til dig, der er over 35 år og oplever tilbagefald eller forværring (F-ACT-team)

Læs mere om behandlin​g i F-ACT-team

Lidt om selvmords​tanker

Når dit stemningsleje sænkes, og det gør det, når du har en depression, kan tanker om død og selvmord være en naturlig del af dine tanker.

Tanker om død er altså her et naturligt symptom og ikke nødvendigvis en krise, der kræver en akut behandling. Tankerne forsvinder igen i takt med, at du får det bedre.

Det er altid vigtigt at få disse tanker italesat, vendt og drejet. Og det vil også ske i de samtaler og terapi, du modtager under forløbet.

Du og andre skal dog altid være på vagt overfor, hvordan dine selvmordstanker udvikler sig. Hvis de tager form af konkrete selvmordsplaner, er du selvmordstruet, og det skal der tages hånd om. ​

Andre behandlin​​gsformer

Elektrostimu​​lation (ECT-be​handling)

Som oftest handler det om tre behandlinger om ugen i alt cirka 8-12 gange.

Læs mere om behandling med ECT

Magnetstimulationsbeh​​andling (TMS)

Magnetterapi er endnu i sin vorden, og afprøves for tiden på ambulante patienter, hvor områder for depression i hjernen stimuleres med magnetterapi dagligt i en halv time i seks uger. Inden for de næste par år vil man have indhentet den nødvendige viden og erfaring, der kan udmønte sig i egentlige behandlingsanbefalinger.

Du er vågen under behandlingen, hvor du sidder i en dertil indrettet stol. Under behandlingen placeres en magnetspole ud for det område i hjernen, som skal stimuleres.​

Læs mere om behandling med TMS​​


Pri​​n​​t ​​​​​s​​​​elv

Her finder du en printven​lig versio​n af ovenstående information om depression.​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden