Udvikling af afhængighed og behandling af abstinenser
Bruger du rusmidler i kortere eller længere tid, kan det føre til afhængighed. Nogle rusmidler, som fx kokain og opioder, er meget afhængighedsskabende og nogle vil opleve tegn på afhængighed allerede efter et meget kortvarigt forbrug.
Gradvist vænner din krop og hjerne sig til rusmidlerne, og hvis du pludselig stopper med at indtage dem, kan du opleve abstinenser. Abstinenser er de fysiske og psykiske reaktioner fra din krop, fordi den ikke længere får det rusmiddel, som den er vant til.
Abstinenserne kan være ubehagelige ved afhængighed af alle rusmidler , men abstinenser kan i nogle tilfælde også være livsfarlige. Det gælder især, hvis du er afhængig af alkohol, beroligende medicin (benzodiazepiner) eller "Fantasy/hætter" (GHB).
Almindelige abstinenser kan være:
- Kvalme og diarré
- Indre uro og rastløshed
- Irritabilitet
- Rysten og sveden
- Angst og søvnproblemer
- Hovedpine og feber
- Hjertebanken
Alvorlige og akutte abstinenser
De mest alvorlige abstinenser er kramper og delir, som kan være livstruende. Delir kan vise sig ved pludselig forvirring, desorientering, uro eller sløvhed. Disse symptomer kræver akut behandling.
Sådan kan du få hjælp
Det er vigtigt, at du ikke stopper med at bruge rusmidler fra den ene dag til den anden uden hjælp. Abstinenser kan være alvorlige, men de fysiske og livstruende symptomer kan lindres med den rette medicin. Medicinen tilpasses det rusmiddelbrug, du har haft, herunderomfanget af det, og hvor længe du har brugt det. Jo mere du kan fortælle om dit forbrug, jo bedre kan behandleren hjælpe og tilpasse behandlingen til dig.
Håndtering af trang og psykiske symptomer
Når den fysiske afhængighed er behandlet, vil de fleste stadig opleve en psykisk afhængighed i form af en stærk trang til rusmidler.
I en periode kan du også opleve søvnproblemer, koncentrationsbesvær, tristhed, angst eller irritation. Nogle af symptomerne aftager hurtigere end andre, men det kan tage længere tid at arbejde med den psykiske del af en afhængighed, fx gennem samtaleterapi.
Hvis du oplever trang, selv efter længere tids ophør, er det vigtigt at tale med din læge eller behandler. Sammen kan I finde måder at mindske risikoen for tilbagefald.