Afhængighed er en sygdom, hvor du ikke længere har kontrollen over dit brug af fx alkohol, kokain, morfin, benzodiazepiner eller cannabis.

Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen/World Health Organization) har du udviklet en afhængighed, hvis 3 eller flere af følgende punkter har gjort sig gældende for dig i mindst en måned eller gentagne gange inden for 1 år:

• Bruger rusmidler regelmæssigt for at opnå bestemte psykiske eller fysiske virkninger i din hverdag
  

• Føler en stærk og ukontrollerbar trang til at indtage alkohol, stoffer eller begge dele – også kendt som craving
  

• Mærker, at dine tanker og din opmærksomhed i høj grad kredser om alkohol eller stoffer, hvilket påvirker dit arbejde, studie, hverdagsliv, helbred, økonomi eller dine relationer
  

• Har udviklet abstinenssymptomer eller bruger rusmidler for at undgå disse symptomer
  

• Skal indtage større mængder for at opnå den samme virkning som tidligere
  

• Fortsætter med at bruge alkohol eller stoffer, selvom du er bevidst om, at det skader dig.​
  

Alkoholafhængighed er den hyppigste afhængighed i Danmark, men alle rusmidler har et afhængighedsskabende potentiale. Det kan fx dreje sig om:

• ​​Illegale euforiserende stoffer:
  Hash, LSD, amfetamin, ecstasy, kokain, crack, heroin, “fantasy/hætter" (GHB).
  
  Nogle rusmidler er stærkt vanedannende og en afhængighed kan udvikle sig meget hurtigt og allerede efter få ganges brug. Det gælder fx for kokain, heroin og GHB.
  
  
• Receptpligtigemedicin:
  Smertestillende medicin (opioider), beroligende medicin (benzodiazepiner), sovemedicin, ADHD-medicin (Ritalin).​
  
  Noget medicin er også meget vanedannende, også selvom du har fået det på recept fra din læge. Det gælder fx for opioider og benzodiazepiner. 
  

Det kaldes 'et skadeligt brug af rusmidler',  når dit forbrug påvirker dig så meget, at det er tydeligt, at det går ud over dit fysiske og psykiske helbred, din livskvalitet og dine relationer til andre mennesker.

Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen/World Health Organization) har du et skadeligt brug af rusmidler, når du i mindst én måned eller gentagne gange inden for et år har oplevet konsekvenser som:

• Mærkbare psykiske udfordringer

• Forringet fysisk sundhed

• Problemer i dine relationer

• Vanskeligheder med at fungere socialt og økonomisk​
  

Psykisk sygdom starter ofte i barndom eller ungdom, og mange oplever symptomer på psykisk sygdom, før rusmidler kommer ind i billedet. Når livet gør ondt eller er kaotisk, er det menneskeligt at forsøge at navigere i det, der er svært.

Rusmidler som alkohol, euforiserende stoffer eller beroligende medicin kan opleves som en måde at dulme psykiske symptomer og få mere ro på - som en strategi til at klare hverdagen på. 

Problemet er dog, at rusmidlerne ofte kun hjælper kortvarigt og  i stedet kan forværre de psykiske symptomer. Det kan skabe en ond spiral, hvor du øger dit forbrug for at få samme lindring.

​Et forbrug af rusmidler kan også i sig selv have indflydelse på, om du udvikler en psykisk sygdom. Det kan fx være stofudløste psykoser, angst eller depression. Herudover kan rusmidler påvirke, om du får selvmordstanker eller udvikler en større risiko for at handle på dem. 

Du bør altid søge hjælp, hvis du oplever selvmordstanker. Har du et samtidigt rusmiddelbrug, er det vigtigt at du taler med din behandler om det – det kan være afgørende for, at du får den rette behandling.

I praksis kan det være svært at skelne, hvad der kom først – rusmidlerne eller de psykiske symptomer. Om det er den ene eller den anden årsagssammenhæng er ikke afgørende for, hvilken behandling du modtager.

I sociale miljøer, hvor rusmidler er let tilgængelige, er risikoen for, at man udvikler en afhængighed eller et skadeligt brug af rusmidler større.

I Danmark begynder mange unge at drikke allerede i teenageårene. Her kan stoffer eller alkohol være let tilgængeligt og opleves som en del af et fællesskab. For nogle udvikler dette sig gradvist til et regelmæssigt og øget forbrug. 

Unge menneskers hjerner er særligt modtagelige for forandringer, hvilket gør dem mere sårbare over for at udvikle en afhængighed.

Selvom afhængighed eller skadeligt forbrug af rusmidler ofte udvikles i en ung alder, kan et forbrug af rusmidler også udvikle sig senere i livet, selvom man tidligere har haft et uproblematisk forhold til fx alkohol.​

Man kan også blive afhængig af forskellige typer af receptpligtig medicin som fx smertestillende medicin. Hvis du fx har fået ordineret noget receptpligtig medicin af din læge som behandling mod smerter og tager medicinen over længere tid, vænner kroppen sig til at få medicinen.

Kroppen kan derfor udvikle en tolerans, hvilket vil sige, at kroppen kræver større mængder medicin for, at medicinen giver samme smertestillende effekt.​ Tal med din læge om det, hvis du oplever du, at medicinen ikke længere har den tiltænkte effekt, hvad enten det handler om smerter eller fx beroligende effekt.

Den primære opgave for belønningscenteret i hjernen er at sikre, at vi overlever som mennesker – altså at vi får noget at spise og drikke, og at vi har sex, så vi kan formere os.

Belønningssystemet er fordelt i forskellige områder i hjernen, der er forbundet med hinanden og tilsammen danner et kredsløb. Dopamin er det stof, der holder belønningssystemet kørende.

Når vi spiser, drikker vand (når vi er tørstige) eller har sex, frigives dopamin i kroppen. Det sætter belønningscenteret i hjernen i gang og giver os en tilstand af psykisk ro og velvære. Kort sagt: Vi får det psykisk godt, når der frigives dopamin.

Vi har i hjernen tre vigtige områder, hvorfra der frigives dopamin:

• Belønningscenteret, hvor dopamin fører til belønning i form af psykisk ro og velvære.

• Frontallapperne, hvor dopamin påvirker, hvordan vi træffer beslutninger og reagerer på følelser.

• Områder, der styrer bevægelser, hvor dopamin medvirker til, at vores bevægelser koordineres og fungerer som de skal.​
  

Dopamin spiller en vigtig rolle i mange af kroppens og hjernens funktioner – men det kan også have en bagside. Det problematiske ved rusmidler er, at de kan få belønningscenteret til at frigive dopamin i meget store mængder. Det er med til at forklare, hvorfor man kan udvikle afhængighed, og hvorfor trangen til at tage stoffet igen kan blive så stærk.

Nogle rusmidler påvirker hjernen så kraftigt, at de kan få belønningscenteret til at frigive op til 50 gange mere dopamin end et godt måltid mad. Hjernen opfatter dermed rusmidlet som vigtigere for “overlevelsen” end mad – og reagerer derfor med at søge rusmidlet frem for naturlige belønninger som mad og drikke.

Når hjernen lærer at søge belønning

Denne proces betyder, at belønningssystemet øger trangen til at gentage handlingen, der førte til dopaminfrigivelsen. Kort sagt bliver vi motiveret til at gøre det, der tidligere gav os en følelse af belønning. Det er en mekanisme, vi alle kender i hverdagen – for eksempel når vi er sultne efter en lang arbejdsdag og kommer til at købe mere mad, end vi havde planlagt.

Det er ikke kun stoffer og alkohol, der kan udløse denne proces i hjernen. Også adfærd som spil (ludomani), sex, shopping, selvskade eller hård træning kan aktivere det samme kredsløb i belønningscenteret – og give både en psykisk og fysisk virkning samt en trang til at gentage adfærden igen og igen.​

• Besvær med at koncentrere dig

• Humørsvingninger udover det normale

• Forstyrrelser af søvnen

• Tabt interesse for ting eller aktiviteter som tidligere var til glæde for dig
  

• Svækket interesse for at tage vare på dig selv