Gå til hovedindhold

Viden om personlighedsforstyrrelse

Op til 10 % af befolkningen har en form for personlighedsforstyrrelse. Gennem viden om sygdommen og psykoterapeutisk behandling kan du lære at håndtere dine symptomer på en god måde.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​Hvad er en per​sonlig​h​​edsforstyrrelse?

Ved en personlighedsforstyrrelse er det normale samspil mellem følelser, adfærd og tænkning ude af balance, hvilket kan medføre sociale og psykiske vanskeligheder. Det er altså en forstyrrelse af personlighedsstrukturen og sygdommen spænder vidt.

En mindre del kan have det dårligt med mange indlæggelser, men de fleste lever et rimeligt normalt liv, hvor man i perioder kan være forpint ved belastninger og skift i tilværelsen, hvor det er svært at omstille sig. 

En personlighedsforstyrrelse skyldes en blanding af arv og vilkår under opvæksten. 

Mange med en personlighedsforstyrrelse har haft en belastet opvækst, men mange med en belastet opvækst får ikke en personlighedsforstyrrelse.  ​

Du kan først få stillet diagnosen som 18-årig, og en personlighedsforstyrrelse opdages typisk i 20-30-årsalderen.

Fakta: Hvor mange har personl​ig​hedsforstyrrelse?

  • Op til 10 % af den danske befolkning har en form for personlighedsforstyrrelse. Langt de fleste skal ikke i behandling

  • Hvert år behandler Region Hovedstaden mere end 1.000 patienter med en emotionel ustabil eller ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.​

  • Lige mange kvinder og mænd har en personlighedsforstyrrelse

  • Flest kvinder bliver diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse – formentlig fordi mændene ikke bliver opdaget.

Behandling af personlig​hedsfors​​tyrrelse

Vil du vide mere om behandling af personlighedsforstyrrelse, kan du læse om undersøgelse og behandling her.​

​Læs om behandling af personlighedsforstyrrelse

Vore​s personlighed

Vores personlighed udvikles gennem opvækst og forholdet til de nærmeste. 

Alle har deres egen unikke og genkendelige personlighed. Man kan definere den som en sammenfatning af vores adfærd, følelser, og hvordan vi forstår og forholder os til os selv og andre.​

Personligheden bliver betragtet som færdigdannet i slutningen af teenageårene, men ændrer sig fortsat gennem livet.

Der er to perioder i vores liv, der er ekstra vigtige for, hvilken personlighed man udvikler:

  1. De første år

    I de første år er man afhængig af sine forældre eller andre omsorgspersoner og har basale behov for forudsigelighed og tryghed, som er vigtig for ens udvikling. Hvis man har haft en utryg barndom, hvor der ikke er blevet taget ordentligt vare på én, påvirker det den måde, man opfatter og møder verden og den personlighed, man udvikler.

  2. Puberteten

    Når man løsriver sig fra sine forældre og skaber sit eget liv og tilværelse.​​

Typer af p​ersonlighedsforstyrr​​elser

Der findes mange forskellige typer personlighedsforstyrrelser, som ofte ses i blandede former.

Du kan få behandling for to typer personlighedsforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri:​

'Emotionel ustabil personlighedsstruktur' kaldes også borderline, som er den betegnelse, de fleste kender.

Borderline har tre typiske kendetegn.

  1. Følelsesmæssig ustabilitet
    Ved borderline har du hurtige stemningsskift og følelsesmæssige svingninger, hvor du kommer i affekt eller "op i det røde felt". Det påvirker evnen til at tænke fornuftigt, og gør, at du kan have svært ved at kontrollere dine følelser og handlinger, hvor du kan udvikle angst og selvskadende handlinger. Den følelsesmæssige ustabilitet ses ofte i sociale sammenhænge.​​

  2. Hvem er jeg?
    Når du har borderline, kan det være svært at finde ud af, hvem du er. Det kan både være i det helt nære, hvor du bliver forvirret og kan have svært ved at forstå dig selv og andre, samt mere generelt om livsmål og værdier.  

  3. ​Afhæng​ighed af andre
    Et tredje kendetegn er, at du både har et stort behov for at være sammen med andre mennesker og samtidig kommer i tvivl, om de kan lide dig. Derfor har du ofte brug for at blive bekræftet i, at du er betydningsfuld og vigtig for andre. Det kan skabe problemer fx i dit parforhold eller i familien.

Du kan også opleve, at du har svært ved at stole på de mennesker, der er tæt på dig.

Positive sider af borderline

Du kan være god til at tænke ud af boksen, er fleksibel, kreativ og har let ved at komme i kontakt med andre mennesker. Måske er du ikke så optaget af orden, regler og rammer, men er mere spontan og kan opleve stor glæde.​

​Når du har ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, kan du være meget hæmmet og usikker på dit eget værd. Du oplever let en følelse af skam i sociale sammenhænge og bliver angst for, om du gør tingene forkert.

Det kan medføre, at du isolerer dig og bliver derhjemme og fx ikke kommer i gang med en uddannelse. Til gengæld lever du måske det meste af dit liv på din telefon, computer eller i andre online fællesskaber.

Derfor kan du let komme til at føle dig ensom. Men du kan få hjælp, og mange får det meget bedre af behandlingen og mere mod på at leve livet og åbne sig op for andre.

Andre psykiske sygdo​mme 

Angst, depression og afhængighed af rusmidler kan være sygdomme, du først har fået behandling for, men som kan skyldes en personlighedsforstyrrelse. Afhængighed af rusmidler kan fx skyldes, at du på egen hånd prøver at komme ud af en pinefuld tilstand ved at behandle dig selv med alkohol eller stoffer.

Nogle har desuden traumer med i bagagen, der skal behandles som fx PTSD.

Andre har ADHD og autisme. Grænserne mellem fx ADHD og borderline kan være udflydende, men det er vigtigt, at du får behandling for begge dele. Fx hvis du har ADHD og brug for medicin for at få glæde af terapien.

Livet med en personlighedsfors​tyrrelse

En personlighedsforstyrrelse svinger, men sårbarheden varer livet igennem. I mange tilfælde er en personlighedsforstyrrelse ikke specielt iøjnefaldende. Men når du er under pres, eller der sker store omvæltninger i dit liv, bliver personlighedsforstyrrelsen ofte mere tydelig – fx når/hvis du:​

  • flytter hjemmefra
  • starter på uddannelse
  • får din egen bolig
  • bliver forelsket
  • får et barn
  • mister dit arbejde
  • mister en nærtstående.

Når du får psykoterapeutisk behandling, kan de fleste symptomer blive dæmpet, så du lærer at håndtere dem bedre.

Det er ikke ualmindeligt, at du kommer i behandling flere gange, fordi det jo er en livslang proces at skabe forandringer. Og det er helt okay at komme igen, ligesom det også sker med fysiske sygdomme.​​

Omverdenens syn på ​​pers​​onlighedsforstyrrelser

Du kan måske opleve, at nogen tror, at du bare er selvcentreret og vil have opmærksomhed, hvis du har borderline. Det er selvfølgelig forkert og skyldes, at de ikke kender til sygdommen.

Heldigvis er der i samfundet generelt kommet større forståelse for psykisk sygdom og viden på området. Og når du har en personlighedsforstyrrelse, er der gode muligheder for at få hjælp og møde andre, der har det ligesom dig – både i dit behandlingsforløb og gennem foreninger.

Navnet personlighedsforstyrrelse kan måske også være med til at stigmatisere i sig selv – fordi det lyder som om, at din personlighed er ødelagt. Hvilket ikke er rigtigt. Faktisk hedder det også 'en forstyrrelse af personlighedsstrukturen'.

Gode råd til pårørende om personlighedsforstyrrelse​

Se video: Troels har en p​ersonligh​edsforstyrrelse

​Pri​​n​​t ​​​​​​​​​s​​​​​​​e​​​​​lv

Her finder du en printvenlig versio​n af ovenstående information om personlighedsforst​yrrelse.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden