Hvad er Anoreksi?
Anoreksi er ofte forbundet med en intens frygt for at tage på i vægt og en opfattelse af egen krop som større, end andre ser den. At tage på eller blot opretholde en normal vægt kan give en stærk følelse af ”forkerthed.” For at undgå denne følelse kan man udvikle strenge reglerfor sig selv omkring mad, tabe sig og blive undervægtig.
Mange med anoreksi kontrollerer nøje, hvad de spiser, og kompenserer ved at spise mindre, faste eller dyrke rigtig meget motion. Nogle kan også føle trang til at kaste op eller bruge slankemidler, fordi de tror at dette medfører vægttab, selvom det sjældent er tilfældet.