Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Om behandling med elektrostimulation (ECT)

​ECT er en effektiv og sikker behandling, som kan anvendes ved blandt andet svær depression og bipolar lidelse.


Hvad er ECT​​?

​ECT er en forkortelse af Electroconvulsive Therapy, det vil sige en behandling, der virker ved hjælp af elektrisk fremkaldte kramper.

ECT er en veldokumenteret og sikker behandlingsform, der primært bliver brugt, hvis du har svær depression, depression med psykose eller en bipolar lidelse. Nogle gange også ved mindre svære lidelser, hvis anden behandling såsom medicin og psykoterapi har været forgæves.

Behandlingen foregår ved, at du får tilført en svag elektrisk strøm gennem hovedet, som udløser et kort, kontrolleret krampeanfald i hjernen. Anfaldet aktiverer nogle vigtige systemer i hjernen, som er påvirket, når man har en depression.

Under behandlingen er du under fuld bedøvelse (narkose) og oplever derfor ingen smerter eller ubehag.

Efter behandlingen kan du opleve bivirkninger som hovedpine og påvirkning af kort- og langtidshukommelsen.

ECT gives som regel tre gange om ugen (mandag, onsdag og fredag). Behandlingen foregår i en særligt indrettet ECT-klinik med venteværelse, behandlingsrum og opvågningsstue. Behandlingen varer ca. et kvarter.​​​​​​


VIDEO: Sådan foregår behandling med ECT (3 min.)

​Sygeplejerske Louise forklarer, hvordan behandlingen med ECT foregår. Der optræder ingen patienter og pårørende i videoen, så du kan opleve, at der er flere mennesker end vist. Desuden kan ECT-klinikkerne se forskellige ud, men behandlingen vil altid være den samme.

​Videoen forklarer, hvordan et behandlingsforløb med ECT (elektrochokbehandling) foregår fra ankomst til hjemsendelse.

Ved ankomst til klinikken kan man have en pårørende eller ledsager med. Inden behandlingen bliver man forberedt med måling af blandt andet blodtryk og iltmætning samt påsætning af elektroder. Behandlingen foregår under fuld bedøvelse, så man ikke mærker noget.

ECT-behandlingen gives gennem elektroder placeret på tindingerne og udløser et kortvarigt krampeanfald, mens man sover. Efter behandlingen hviler man i opvågningen eller på sit afsnit, indtil man er klar.

Det er almindeligt at opleve kortvarige bivirkninger som hovedpine, kvalme, svimmelhed eller muskelømhed. Inden man tager hjem, taler man med en sygeplejerske for at sikre, at man er klar til at blive udskrevet.

​Behandling​ med ECT

Behandling med ECT kan være en mulighed, hvis du har: 

  • alvorlig depression og eventuelt selvmordstanker
  • depression med psykose
  • mani, som er vanskelig at behandle 
  • visse former for skizofreni
  • forvirringstilstande (delirum)
  • depression, som anden behandling ikke har kunnet hjælpe på.​
​Behandling med ECT gives også, hvis:
  • du ikke tåler anden behandling (fx på grund af fysiske sygdomme som dårligt hjerte eller andet, der gør, at du ikke tåler medicin).
  • du har oplevet, at ECT har hjulpet godt tidligere.
  • det er vigtigt med en meget hurtig effekt - fx på grund af en overhængende fare for selvmord.

​Når du får ECT-behandling, får du en serie af behandlinger.

Det er forskelligt, hvor mange behandlinger, man har brug for, men det typiske antal behandlinger ved depression ligger omkring 12. Nogle klarer sig med færre, mens andre skal have flere for at mærke en effekt.

Behandlingen bliver typisk givet tre dage om ugen: Mandag, onsdag og fredag.

Efter behandlingen med ECT skal du typisk fortsætte med medicinsk behandling for at forebygge, at du får tilbagefald.

Der er også nogle, der har glæde af forebyggende behandlinger med ECT – altså hvor man bliver ved med at få behandlinger, selvom man ikke længere har symptomer, eller symptomerne er blevet mildere. Dette vil typisk ske ved, at man får én behandling med en til tre ugers interval.

​Behandlingen foregår på særlige ECT-klinikker, der er tilknyttet et psykiatrisk center.

Hvis du er indlagt på lukket afsnit, vil personalet altid følge dig hen til behandlingen, blive hos dig og hjælpe dig tilbage på afsnittet.

Hvis du er i ambulant behandling (i dagtimerne, uden indlæggelse), tager du selv frem og tilbage fra din bopæl. Man må ikke selv køre bil i 24 timer lige efter behandlingen, så det er en god idé at aftale med sine nærmeste, hvis man skal hentes.

Du kan også få hjælp til transporten, hvis du har behov for det. Det kan du aftale med personalet på ECT-klinikken.​

​Når du får behandling med ECT, er der et tværfagligt team af behandlere til stede for at give behandlingen og sikre bedøvelsen og den efterfølgende opvågning.

Det drejer sig om følgende behandlere:

  • En anæstesilæge, der giver bedøvelsen
  • En anæstesisygeplejerske, der også giver bedøvelse
  • En psykiater (læge inden for psykiatrien), der giver selve behandlingen.
  • En ECT- sygeplejerske, der assisterer med behandlingen.​​

​Du kan også opleve, at der er andre til stede, fx læger eller sygeplejersker under uddannelse.

Personalet, der bedøver dig, er specialister i bedøvelse og arbejder til dagligt på hospitalernes anæstesiafdelinger. De psykiatere, der har ansvar for selve behandlingen, er særligt uddannede og ansvarlige læger på området.

ECT-behandling er en meget effektiv og hurtig metode, når det gælder om at skabe lindring af visse typer af psykiske sygdomme – fx depression og manier.

Man ved ikke præcis, hvorfor ECT har en god effekt på svære depressioner. Men man ved, at behandlingen ændrer en række kemiske processer i hjernen.

Det skyldes højst sandsynligt, at de krampeanfald, der bliver fremprovokeret, udløser vigtige signalstoffer (neurotransmittere), som påvirker vores hjerne og humør.

Desuden bliver der visse steder i hjernen (hippocampus) dannet nye nerveceller. ECT stimulerer denne proces, der netop går i stå, når man har en depression. Derfor har du måske også oplevet, at din hukommelse og koncentrationsevne er dårligere, hvis du har en ubehandlet depression.

ECT virker hurtigt – nogle gange er der begyndende effekt allerede efter få behandlinger. Til sammenligning kan medicin tage uger om at virke og psykoterapi virker typisk efter måneder. Hvis du er svært deprimeret, er hurtig behandling og effekt meget vigtig, da der ellers kan være fare for selvmord.​

​Behandling med ECT er en sikker og veldefineret behandlingsform, der foregår på præcis samme måde, uanset hvor man bliver behandlet i Danmark.

ECT er en sikker behandling, der i sidste ende kan redde liv, hvis man har en svær depression og derfor selvmordstanker, og medicin og/eller psykoterapi ikke har hjulpet.

ECT er desuden en velafprøvet behandlingsform, da op imod 2.000 patienter årligt får ECT-behandling i Danmark. Dette er på niveau med de andre nordiske lande. Det betyder, at der er stor faglig viden om og erfaring med brug af behandlingen.

For at sikre at du ikke slår dig under krampeanfaldet, får du på forhånd muskeldæmpende medicin, der er med til at dæmpe krampeanfaldet. Derved bruger musklerne ikke ret meget ilt. Desuden sikrer personalet, at du lige op til behandlingen har indåndet ren ilt, så kroppen har nok ilt at bruge af under behandlingen.

Der er lavet mange undersøgelser, hvor man har skannet personers hjerner før og efter, de har fået ECT-behandling. Her har man ikke kunnet påvise nogen skadelig virkning på hjernen.

Studier af mennesker, som har fået mange ECT-behandlinger, før de er døde af alderdom, har ikke vist andre forandringer i hjernen end dem, man kan forvente af disse menneskers alder.

Endelig har man målt på bestemte stoffer, som frigives til blodet, når nerveceller dør. Man har ikke kunnet påvise en stigning i disse stoffer efter en serie af ECT.

Men som ved alle behandlingsformer er der bivirkninger og ulemper, som er vigtige at gennemgå sammen med din behandler løbende, så de står mål med effekten af behandlingen.​

​Der bliver hele tiden forsket i, hvordan behandling med ECT påvirker hjernen, effekten af behandlingen og bivirkninger. Derfor ved vi i dag meget mere, end da ECT'en blev opfundet i 1930'erne (dengang kaldt elektrochok).

Dengang foregik behandlingen uden bedøvelse eller den muskelafslappende medicin, man får i dag, hvilket gav en større risiko for bivirkninger.

Historier fra dengang og film som Gøgereden med Jack Nicholson har været medvirkende til, at mange mennesker, som ikke kender noget til behandlingen, ofte er bange for den, hvilket er helt forståeligt. Derfor bliver der i dag gjort et stort arbejde for at informere om behandlingen baseret på forskning og fakta.

Desuden er der sket en betydelig udvikling af ECT-apparaturet, så særligt bivirkninger i forhold til hukommelsen er blevet mildere.

​Video: Stines erfaringer med ECT

Stine har bipolar lidelse og får behandling med ECT for svære depressioner. Her fortæller hun om behandlingen.

​I videoen fortæller en patient om sine erfaringer med vedligeholdelses-ECT og den betydning, behandlingen har haft i hverdagen.

Patienten oplever, at ECT hjælper med at mindske symptomerne på depression og gør det lettere at fungere i dagligdagen. Behandlingen har blandt andet gjort det muligt i højere grad at være sammen med familie, deltage i sociale aktiviteter og klare almindelige hverdagsopgaver.

Samtidig fortæller patienten, at ECT kan medføre bivirkninger, blandt andet udfordringer med hukommelse og koncentration. Oplevelsen er dog, at fordelene ved behandlingen opvejer ulemperne. Patienten understreger, at bivirkninger kan opleves forskelligt fra person til person.

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden