1. Vælg det rette tidspunkt for medicinnedtrapning
Hvis du er i en periode med mange stressfaktorer i hverdagen eller fx har været indlagt for nylig, kan øge risikoen for tilbagefald.
2. Vær klar på hvad det du ønsker opnået ved at trappe ud af medicinen
Skriv ned, hvad det er du ønsker, så du ved afslutningen ved, om det er lykkedes.
3. Langsom nedtrapning under observation er vigtigt
Nadtrap altid sammen med din læge. Typisk trappes 10% af startdosis hver måned. Hvis du stadig væk har det godt, når du din dosis er halveret, nedtrapper du yderligere 5% af startdosis hver måned. Langsommeligheden er vigtig, for at det skal være tydeligt, om du fortsat har behov for psykofarmaka, eller hvor den rette dosis ligger for dig.
4. Kortvarig forværring eller øget sårbarhed er ikke sjældent
Hvis du oplever forværring umiddelbart efter, at du er trappet ned i dosis, kan det være et udtryk for, at kroppen først skal vænne sig til den mindre dosis. Hvis du oplever forværring, kan det være en grund til at lade nedtrapningen foregår lidt langsommere.
5. Nedtrap kun ét præparat ad gangen
Kun på den måde kan du være sikker på, hvordan nedtrapningen virker, om du kan tåle at være uden m.m.
6. Pause undervejs i nedtrapningen er ikke sjældent
Nogle har brug for at vænne sig til et liv med mindre medicin eller måske helt uden. I nogle tilfælde kræver tilvænningen måneder til år.
7. Hav en åben dialog om symptomer og medicineffekt inden og undervejs i nedtrapningen
Hurtig indgriben er afgørende for at mindske risikoen for alvorligt tilbagefald. Overvej derfor mulige advarselstegn, evt. fra tidligere erfaringer. Inddrag gerne pårørende og andre samarbejdspartnere.
8. Nedtrapning kan give ny viden
Et nedtrapningsforsøg kan hjælpe med at undersøge, om du kan håndtere dine symptomer på andre måder end med medicin. Omvendt bliver du måske bevidst om at medicinen er hjælpsom og nødvendig for dig.