Gå til hovedindhold

​​​​​​

Indlægssedlen kan være skræmmende læsning

Hvorfor er indlægssedler fyldt med en endeløs række af bivirkninger, og hvad kan du gøre, hvis du bliver skræmt af dem?

​Du har sikkert prøvet det. Taget en indlægsseddel ud af en medicinpakning og skimmet side op og side ned om medicinens virkning, hvorfor og hvordan du skal tage den og om den endeløse række af bivirkninger. Så mange, at du et kort øjeblik overvejer, om du faktisk vil tage medicinen.

Langt de fleste af os læser indlægssedler, og her er det langt overvejende bivirkningerne, vi kigger på.

Hvorfor er bivirkninger pe​nslet så meget ud?

Indlægssedlerne er skrevet af lægemiddelproducenten bag medicinen, og er tiltænkt den, der skal bruge medicinen og derfor skrevet på almindeligt dansk.

Indlægssedlen blev indført ved lov i 1915, fordi lægemiddelindustrien blev kritiseret for at være for lukket omkring bivirkninger. Derfor skulle patienter oplyses bedre. Siden da er de bare blevet længere og længere. Og den uheldige konsekvens er, at det, som var tænkt som patientinformation, med tiden mere har taget form af et juridisk dokument.

Et dokument, som skal sikre producenten, at ingen kan komme og sige, at der var noget, de ikke vidste, før de tog medicinen. Deraf de lange lister med bivirkninger, som er blevet indberettet både i medicinens afprøvningsfase af dem, som fik medicinen, og dem som fik snydemedicin samt selvrapporterede bivirkninger efter medicinen er kommet i salg. Dermed kan listede bivirkninger i indlægssedlen faktisk skyldes helt andre årsager end medicinen.

Hvad kan du gøre, hvis du bliver skræ​mt af indlægssedlen?

  • Du kan fx lade være med at læse den, fordi der så meget information, du ikke har brug for. I stedet kan du tale med din behandler om dine bekymringer for bivirkninger. Fx hvilke bivirkninger du gerne vil undgå eller er bange for?
  • Du kan berolige dig selv med, at de lægemidler, der tilbydes i Danmark til brug i psykiatrien, har været underlagt en stor og omfattende gennemprøvning, før de blev frigivet til salg. Ofte har også været på markedet i mange år, hvorfor dine behandlere har stor erfaring med de enkelte præparater. 
  • Du kan skrive ned, hvordan du oplever bivirkninger og hvordan de udvikler sig. Det kan du bruge til at tale med din behandler om fx at skifte præparat eller ændre dosis, hvis du oplever bivirkninger, der er svære at leve med.

​ 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden