Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Otte gode råd til nedtrapning af psykofarmaka

​Overvejer du at nedsætte dosis på din medicin eller helt at stoppe med din medicin, skal du altid gøre det i samråd med din læge. Her er nogle gode råd, du kan bruge både i overvejelserne og selve nedtrapningen af antipsykotisk medicin

1. Vælg det rett​​​e tidspunkt for medicinnedtrapning

Hvis du er i en periode med mange stressfaktorer i hverdagen eller fx har været indlagt for nylig, kan øge risikoen for tilbagefald.  

2. Vær klar på hvad det du ønsker opnået ved at trappe ud af medici​​​nen

Skriv ned, hvad det er du ønsker, så du ved afslutningen ved, om det er lykkedes. 

3. Langs​​o​​m nedtrapning under observation er vigtigt

Nadtrap altid sammen med din læge. Typisk trappes 10% af startdosis hver måned. Hvis du stadig væk har det godt, når du din dosis er halveret, nedtrapper du yderligere 5% af startdosis hver måned. Langsommeligheden er vigtig, for at det skal være tydeligt, om du fortsat har behov for psykofarmaka, eller hvor den rette dosis ligger for dig. 

4. ​Kortvarig forværring eller øget sårbarhed er ikke sjældent

Hvis du oplever forværring umiddelbart efter, at du er trappet ned i dosis, kan det være et udtryk for, at kroppen først skal vænne sig til den mindre dosis. Hvis du oplever forværring, kan det være en grund til at lade nedtrapningen foregår lidt langsommere. 

5. Nedtrap​​ kun ét præparat ad gangen

Kun på den måde kan du være sikker på, hvordan nedtrapningen virker, om du kan tåle at være uden m.m. 

6. Pa​use undervejs i nedtrapningen er ikke sjældent

Nogle har brug for at vænne sig til et liv med mindre medicin eller måske helt uden. I nogle tilfælde kræver tilvænningen måneder til år. 

7. Ha​v en åben dialog om symptomer og medicineffekt inden og undervejs i nedtrapningen

Hurtig indgriben er afgørende for at mindske risikoen for alvorligt tilbagefald. Overvej derfor mulige advarselstegn, evt. fra tidligere erfaringer. Inddrag gerne pårørende og andre samarbejdspartnere. 

​8. Ne​​dtrapning kan give ny viden

Et nedtrapningsforsøg kan hjælpe med at undersøge, om du kan håndtere dine symptomer på andre måder end med medicin. Omvendt bliver du måske bevidst om at medicinen er hjælpsom og nødvendig for dig. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden