Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

KAT miljøterapi

​Når du er indlagt – uanset om det er åbent, lukket eller akut afsnit – bliver der arbejdet med miljøterapi.

​Miljøterapi betyder kort sagt, at man bruger de fysiske rammer (miljøet) til forskellige aktiviteter og socialt samvær, der understøtter din behandling.

Miljøterapeutiske aktiviteter kan fx være morgen-gåture, måltider og deltagelse i afdelingens grupper og praktiske gøremål. Alt sammen aktiviteter, hvor du 'holder pause' fra dine symptomer og får nogle praktiske og sociale færdigheder, der kan være med til at skabe en meningsfuld hverdag – også når du ikke længere er indlagt.

De fleste afdelinger har et dagsprogram med aktiviteter, du kan deltage i. Det kan være fx fysio- eller ergoterapeuter, sygeplejersker eller psykologer, der står for aktiviteterne.

Nogle af aktiviteterne kan være skrevet ind i din behandlingsplan, hvor der er et bestemt mål med aktiviteten, som du og din behandler har besluttet sammen.

Læs om behandling​sp​lanen

Baggrund om KAT miljøt​erapi

KAT miljøterapi er en struktureret og tidsafgrænset terapiform, der bruger metoder fra kognitiv adfærd​sterap​​i (KAT). Her er der fokus på, hvordan dine tanker, følelser, kropslige fornemmelser og din adfærd i rigtig mange situationer påvirker hinanden.

I miljøterapien bliver der lagt vægt på, at du bliver inddraget i din egen behandling og lærer teknikker, der hjælper dig med at klare vanskelige situationer, styrker selvværdet og giver viden om og indsigt i din sygdom.

KAT miljøterapi er en vigtig del af behandlingen på de fleste sengeafsnit i psykiatrien, og siden 2020 har alle medarbejdere på sengeafsnittene fået ​undervisning i at arbejde struktureret med metoden.

​​LYT: ​KAT miljøterapi psykiatrien​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden