Diagnosen er udgangspunkt for behandling

Diagnoser er en central del af psykiatrien og hjælper med at sikre den rette behandling. De bygger på internationale kriterier og vurderes af specialister for at skabe klarhed og målrettet hjælp.

Ikke alle psykiske udfordringer kræver behandling i psykiatrien

Vi lever i et samfund, hvor mange sygdomme, både psykiske og fysiske, kan behandles. Ofte søger vi en forklaring eller diagnose, der kan hjælpe os eller vores nærmeste med at forstå og behandle sygdommen. Men ikke alle psykiske udfordringer kræver behandling i psykiatrien.

Almindelige belastningsreaktioner som sorg, livskriser, ensomhed eller stress er en naturlig del af livet og kan ofte håndteres med støtte fra netværk eller rådgivning uden for psykiatrien.

Psykiatrien er relevant for dig, hvis dine psykiske udfordringer over en længere periode har gjort det umuligt for dig at opretholde dit hverdagsliv. Målet er at støtte dig i at få en bedre hverdag gennem den rette diagnose og behandling.

Læs mere om hvordan du kan få hjælp

Diagnoser kan give dig adgang til specialiseret behandling

Diagnoser er udgangspunktet for behandling i psykiatrien. I Danmark bruger sundhedsprofessionelle stadig WHO's system ICD-10 til at stille psykiatriske diagnoser. Systemet beskriver en række kriterier og kernesymptomer, du skal opfylde for at få den pågældende diagnose.

Formålet med kriterierne er at sikre dig en korrekt diagnose, for derefter at kunne tilbyde dig den mest effektive behandling, hvis der er grudlag for det.

Diagnoserne giver fagpersoner et fælles sprog. Hvis du fx har diagnosen 'bipolar lidelse', ved sundhedspersonalet, at du har oplevet både perioder med manisk adfærd og perioder med depression. Hvis du på et tidspunkt får en eller flere psykiatriske diagnoser, bygger de derfor på internationale kriterier, som læger og psykiatere over hele verden følger.

Læs mere om WHO's klassifikationssystem på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside

Vejen mod en diagnose starter hos egen læge

Typisk er egen læge eller din psykolog første skridt mod at få stillet en diagnose. Hvis lægen på baggrund af dine symptomer vurderer eller har mistanke om, at du har en psykiatrisk diagnose, vil du ofte blive henvist til en psykiater for at få dine gennemgået og undersøgt yderligere.

I nogle tilfælde vil din egen læge følge dig i en periode for at se, om du får det værre eller bedre. Sammen kan I fokusere på at forbedre din hverdag med konkrete tiltag som:

Et bedre søvnmønster
Daglig motion
Nye rutiner

Hvem kan stille en psykiatrisk diagnose?

Din praktiserende læge kan hjælpe med at identificere psykiske udfordringer og lave en foreløbig vurdering af dine symptomer. Den endelige diagnose stilles dog som regel af en psykiater.

Ved at få din adfærd og symptomer vurderet af en specialist, sikrer du, at diagnosen bygger på solid erfaring og dyb viden om psykiatriske lidelser. Dette giver dig de bedste muligheder for at få den mest effektive behandling.

Du, din familie eller din omgangskreds kan ikke stille en diagnose ved fx at have læst om psykiatriske diagnoser på nettet.

Hvordan stilles en psykiatrisk diagnose?

En fagperson stiller oftest diagnosen ved at undersøge dine udfordringer ud fra flere vinkler for på den måde at få det bedste indblik i din situation fx ved at:

Tale med dig
For at få indsigt i dine tanker, følelser og oplevelser.
Observere af din adfærd
For bedre at forstå, hvordan du reagerer i forskellige situationer.
Kigge på din sygehistorie
Tidligere symptomer eller udfordringer kan give vigtig information.

Ofte kan psykiateren inddrage en nær pårørende i udredningen, for på den måde at få et mere præcist billede af, hvem du er, hvilke symptomer du har nu, og hvilke symptomer du har haft tidligere. Pårørende bliver kun inddraget, hvis du ønsker det.

Individuelle udtryk for psykiske sygdommme

Psykiske sygdomme kan vise sig på mange forskellige og meget individuelle måder. Selvom du kender andre med en bestemt psykiatrisk diagnose, og du selv får den samme diagnose, er det ikke sikkert, at du har de samme symptomer eller den samme adfærd, som andre med diagnosen har.

Hvad kan behandleren gøre ved tvivl om din diagnose?

Nogle gange kan det være svært at stille en præcis diagnose, fordi flere psykiske lidelser har lignende symptomer. Hvis din læge eller psykolog er i tvivl om diagnosen, kan de samle specialister på tvæs af psykiatrien til et møde, hvor de sammen vurderer din sag.

Et sådant møde kaldes en MDT-konference (multidisciplinær teamkonference). Du og evt. en pårørende deltager i starten, hvor din situation præsenteres. Herefter drøfter specialisterne sagen for at sikre, at du får den rette diagnose og behandlingsplan.

Hvad sker der, hvis din henvisning bliver afvist?

Hvis psykiateren vurderer, at dine psykiske udfordringer ikke kræver specialiseret hjælp i psykiatrien, bliver din henvisning sendt tilbage til egen læge, som kan hjælpe dig videre. Cirka 20 procent af alle henvisninger afvises, hvis den nødvendige hjælp findes uden for psykiatrien, fx hos din praktiserende læge, en psykolog eller en privat psykiater.

Hvis du ønsker at klage over, at din henvisning er blevet afvist, kan du gøre det via Styrelsen for Patientklager på deres hjemmeside.

Skriv din klage på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Hvad betyder det at være 'rask' i psykiatrien?

Det kan være svært at definere, hvornår man er "rask" efter en psykisk lidelse, da det ikke kan måles i tal eller blodprøver. Der findes ikke ét rigtigt svar, for grænsen mellem at føle sig syg og rask er flydende og personlig. Følelsen af at være rask kan med andre ord variere fra person til person.

Du kan fx overveje, hvad 'rask' betyder for dig, ved at stille dig selv spørgsmål som disse:

Føler du dig rask, hvis symptomerne er væk, men du stadig tager medicin?
Føler du dig rask, hvis din hverdag fungerer godt, selvom du stadig har nogle symptomer?
Eller er du rask, hvis du har det godt det meste af tiden, men oplever dyk indimellem?

Læs om hverdagen med psykisk sygdom

Sidst opdateret: 9. juni 2026

Redaktør

Redaktionen af Psykiatriguiden