Hvordan kan familie og venner forstå min diagnose?
Det kan føles ubehageligt, hvis du møder mennesker, der har et meget fasttømret og firkantet billede af, hvem du er på grund af en diagnose eller nogle psykiske udfordringer. Du har måske oplevet, at en psykiatrisk diagnose er blevet brugt på en generaliserende måde, eller at du i en diskussion har fået at vide, at “det er også bare på grund af din diagnose, at du reagerer, som du gør!"
For mange kan det være en hjælp at tale med deres nærmeste om, hvordan de ønsker, at tale om sygdommen. Det kan give tryghed og hjælpe med at skabe en fælles forståelse.
Tal med dine nærmeste om, hvilke ord og vendinger du foretrækker, når I taler om dine udfordringer. Måske betyder det meget for dig, at de undgår bestemte ord. Måske er det mindre vigtigt. Det kan være en god støtte for dig at tage snakken.