​På et åbent afsnit møder du mennesker med forskellige former for psykisk sygdom. Nogle er blevet henvist af en læge, andre har tidligere været indlagt på et intensivt (lukket) afsnit eller været forbi en psykiatrisk akutmodtagelse.

De mennesker, du møder, kan fx:

• stå midt i en meget sårbar periode i deres liv
  

• opleve, at deres mentale "filtre" er tyndere, end de plejer – og derfor reagerer anderledes

• have svært ved at få hverdagen til at fungere på grund af deres sygdom

Det er en samlet vurdering af sygdommens karakter og hvor meget den påvirker funktionsniveauet, der afgør, om man bliver indlagt på et åbent eller intensivt afsnit.

​​Døgnrytmen på et åbent afsnit skal gerne afspejle den almindelige døgnrytme. En døgnrytme, der giver dig mulighed for at:

• stå op om morgenen.
  

• have faste måltider og medicintider.
  

• have faste aktiviteter. morgenmøder med planlægning af dagen, aftenmøder og opgaver på afsnittet så som at vande planter eller vaske op.
  

• dyrke motion (fx i fysioterapi, yoga/afspænding, holdsport, gå-tur).
  

• have samvær og samtaler med andre mennesker (både de uformelle og formelle samtaler og samvær, fællesaktiviteter såsom at hygge sig sammen ved højtider eller være sammen om aftenen i opholdsstuen).
  

• være udenfor afsnittet (gå på indkøb, på hjemmebesøg med personale, på besøg hos pårørende, passe din uddannelse, arbejde eller rusmiddelbehandling).
  

• sove om natten (søvn er rigtig vigtig for, hvordan du har det. Derfor kommer personalet forbi din stue om natten for at se, om du sover eller ej og i øvrigt har brug for noget).
  

En del af behandlingen er faktisk, at du genvinder din gode døgnrytme og de daglige aktiviteter, der gør dig godt. Selvom det kan være svært med sådan en struktureret døgnrytme, når du har det akut dårligt, er det vigtigt at forsøge at holde dit funktionsniveau oppe og ikke bare få tiden til at gå. At yde omsorg for dig selv ved at have en fast døgnrytme er med til at styrke din handleevne, din selvforståelse og dit selvværd.

Husor​​​den

Hvert afsnit har særlige regler – der også kaldes for en husorden. I husordenen finder du oplysninger om besøgstider, spisetider, aftaler om medicin, aktiviteter, brug af telefon og pc, ID-legitimation, rygning og rusmidler, kropsvisitering for farlige genstande og stoffer m.m., samt mulighed for besøg af præst og brug af tolk.

​Behandlingen på et åbent afsnit er en kombination af medicin og terapeutisk arbejde med at ændre dine tanke- og adfærdsmønstre. Et behandlingsforløb er altid individuelt.

​Når du er indlagt på et åbent afsnit, skyldes det helt overvejende, at de måder, du hidtil har brugt til at tackle dine psykiske udfordringer på, ikke virker. Derfor handler det om at finde og øve sig på nogle nye måder.

Terapi er omd​rejnin​​​gspunktet

En vigtig del af behandlingen er derfor, at du lærer om dig selv og din sygdom (kaldes psykoedukation) og arbejder og øver dig på det, som er svært og finder nye måder at tackle dine udfordringer på (kaldes kognitiv terapi). Terapien kan foregå sammen med det psykiatriske plejepersonale, specialpsykologer, psykiatere, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, recoverymentor med flere.

Læs om terapiformer​

Medi​​cin

Medicin kan også hjælpe dig med at få et godt og stabilt funktionsniveau igen. På et åbent afsnit vil du få medicin på faste tidspunkter eller selv sørge for at tage den. Planen er, at du får så få præparater som muligt med den bedst mulige virkning.

Da medicin som bekendt tager noget tid, før det virker, og kan have bivirkninger, kan det tage tid og kræve tålmodighed at finde den rigtige medicin.

Læs om medicinsk behandling​

​Ergoterapi – om at være i​​ aktivitet, alene og sammen med andre

Mange steder i psykiatrien er der ergoterapeuter ansat. De har en bred vifte af metoder til at lindre og dæmpe dine symptomer, og hjælpe dig med at komme dig fysisk, psykisk og socialt. Ergoterapi kan kort sagt:

• Hjælpe dig i gang med de aktiviteter, som kan være svære for dig at udføre.

• Lære dig strategier så du bedre selv kan håndtere at være i svære situationer og aktiviteter.

• Genoptræne dine aktiviteter eller inspirere dig til nye aktiviteter.

• Fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.

• Skabe overblik over din hverdag. 

​ 

Fysioterapi – krop og psy​ke hæng​​er sammen

Dit psykiske helbred afspejles i din krop, og kroppen har ligeledes indvirkning på,

hvordan du har det psykisk. Derfor er der fysioterapeuter ansat mange steder i psykiatrien.

Fysioterapi kan kort fortalt: 

• Støtte dig i at få kontakt til din krop, forstå dens reaktionsmønstre og opdage dens ressourcer.

• Hjælpe dig med at lindre nogle af de symptomer, du oplever.

• Lære dig strategier så du bedre selv kan håndtere kroppens reaktioner, lindre symptomer, sætte grænser

• Genoptræne din krop og inspirere dig til fysisk aktivitet.

• Fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.
  

​To vigtige områder går igen i al behandling:

• At du og dine pårørende – hvis du ønsker det – inddrages i dit behandlingsforløb.
  

• At det er din personlige udviklings- og helbredelsesproces, der er udgangspunktet for din behandling – både når du er indlagt og i tiden efter. Det kaldes også for recovery. Derfor kan bl.a. Skolen for Recovery og recoverymentorer være en hjælp i forløbet med tilbud om vejledning, kurser og aktiviteter.
  

Læs om Skolen for Recovery

Læs mere om recovery-mentorer