​For at kunne passe på dig, er dørene på afdelingen låste. Men du vil altid kunne få frisk luft i en lukket gårdhave. Der vil også være mulighed for at få udgang i takt med, at du får det bedre.

Alt, der kan låses, e​r lås​​t

Yderdørene til afsnittet er også låste. På nogle afdelinger er der en sluse, så du skal ind igennem to døre for at komme ind på afdelingen. Det gælder også for rum, køkken- og skabslåger m.m., at de er låste, når de ikke bruges. På mange afdelinger har du et nøglekort til din stue.

Fokus på sikkerhed gælder også med hensyn til indretningen på afdelingen. Fx findes der ikke plastikposer, ledninger, skarpe genstande, knager eller dørhåndtag.

Ved indlæggelsen vil du blive kropsvisiteret med henblik på, om du har farlige eller spidse genstande, medicin eller stoffer med ind på afdelingen.​

​Lukkede døre betyder ikke, at du ikke kan komme udenfor

Normalt starter en indlæggelse med, at du skal opholde dig på afsnittet hele tiden. Men når du kommer længere ind i behandlingsforløbet, åbnes der op for forskellige former for udgang i takt med, at du får det bedre og kan samarbejde omkring udgang.

Det kan være:

• ​Begrænset udgang på hospitalsområdet

• Udgang med følgeskab af et personale eller udvalgt pårørende

• Udgang efter aftale

• Fri udgang.​

​​Døgnrytmen på et intensivt afsnit skal gerne afspejle den almindelige døgnrytme. En døgnrytme, der giver dig mulighed for at:

• ​​stå op om morgenen.
  

• have faste måltider og medicintider.
  

• have faste aktiviteter (fx morgenmøder med planlægning af dagen, aftenmøder og opgaver på afsnittet så som at vande planter eller vaske op).
  

• stuegangssamtaler og mulighed for samtaler med din kontaktperson eller afsnittets psykolog.
  

• følge din behandlingsplan, som skal være revideret senest en uge efter, du er blevet indlagt.
  

• ​​​​deltage i forskellige fysiske og kreative gruppeaktiviteter, som fysio- og ergoterapeuter eller en recoverymentor står for.
  

• have samvær og samtaler med andre mennesker (både de uformelle og formelle samtaler og samvær, fællesaktiviteter som at hygge sig sammen ved højtider eller være sammen om aftenen i opholdsstuen).
  

• sove om natten (søvn er rigtig vigtig for, hvordan du har det. Derfor kommer personalet forbi din stue om natten for at se, om du sover eller ej og i øvrigt har brug for noget).
  

​​​Selvom det er svært med en normal døgnrytme, når du har det akut dårligt, er det en del af behandlingen, at du over tid genvinder en god døgnrytme og de daglige aktiviteter, der gør dig godt.​​ At yde omsorg for dig selv ved at have en fast døgnrytme er med til at styrke din handleevne, din selvforståelse og dit selvværd. ​

​​Vigtigt at følge h​usordenen

Der findes en husorden på et intensivt afsnit, hvor du kan læse meget mere om fx tøj, mobil/pc, din deltagelse, besøg, rygning samt hvad der sker, hvis du ikke overholder husordenen.

​På et intensivt afsnit er medicinsk behandling en vigtig del af din behandling. Mange starter på medicin for første gang, nogle skal tilbage på en medicin, de er holdt op med, og endelig er der nogle, der starter i behandling med andre typer medicin. Derudover får de fleste også ordineret det der hedder PN-medicin. Det vil sige medicin, du kan få efter behov, hvis din tilstand forværres.

Selvom du er forpint, når du er indlagt på et intensivt afsnit, er der mange, der har modstand mod medicin. Det kan skyldes mange ting. Fx at du:

• oplever, at din tilstand ikke skal behandles med medicin.
  

• har dårlige erfaringer med bivirkninger af medicinsk behandling.
  

• ikke føler dig generet af dine symptomer (altså ikke ser dig selv som syg.

I psykiatrien er der stort fokus på at finde den medicin, der har effekt på de symptomer, der gør dig forpint og samtidig har har så få bivirkninger som muligt. Og at det sker i et samarbejde med dig.

Derfor er der også tilknyttet farmaceuter, der sammen med din læge og dig kan lave en medicinsk gennemgang med hvilke præparater, du har prøvet og med hvilken effekt, for at finde frem til det bedst mulige præparat, den rigtige dosis, optrapnings- eller nedtrapningsplan m.m.

Det er ikke en tilfældig medicin, du tilbydes. Der er retningslinjer for, hvilken slags medicinske præparater, der bruges første gang, du fx skal i antipsykotisk behandling, eller hvis du er meget udadreagerende eller angst.

Formålet med medicinsk behandling er at dæmpe dine symptomer og impulser i et sådant omfang, at du kan begynde at forvalte dine reaktioner og dit liv på en god måde.

​Du vil altid få udleveret medicin af personalet på faste tidspunkter. Da medicin som bekendt tager noget tid, før det virker, og kan have bivirkninger, kan det tage tid og kræve tålmodighed at finde den rigtige medicin.

Læs mere om at være for og i​​mod medicin​

​Terapi er en anden vigtig del af behandlingen på et intensivt afsnit. Det kan være:

​Kognitiv adfærds​​terapi

Kognitiv adfærdsterapi hjælper dig til at forstå og ændre dine grundlæggende tanker, følelser og handlinger i en mere hensigtsmæssig retning.

ACT (Acceptance and Commitment The​rapy)

Metoden ACT sætter fokus på sammenhængen mellem dine følelser, tanker og handlinger. Med metoden kan du skabe et mere hjælpsomt forhold til dit sprog og dine tanker om dig selv, så disse ikke kommer til at stå i vejen for dig.

​Undervisning i psykisk sygdom (psykoedukation)

At forstå din sygdom gør dig mere opmærksom på dine symptomer og sygdomsmønstre. Når du får indsigt i, hvad der har været med til at udløse dine psykiske symptomer, vil du få lettere ved at genkende symptomerne og mestre dem, hvis de opstår igen. Derfor undervises både du og dine pårørende i psykoedukation.

Læs mere om de forskellige terapiformer​

Elektrostimulation (​ECT-behand​ling)

Ved svære depressioner og psykoser kan behandling med ECT, der i gamle dage blev kaldt elektrochok, være en hurtig og effektiv behandling. ECT er gennem årene blevet udviklet meget, så der ikke er de samme bivirkninger som før i tiden.

ECT er en "elektrisk udløst krampebehandling"​ med en svag strøm under fuld bedøvelse. Dette krampeanfald ændrer nogle processer i hjernen, der gør, at depressionen formindskes, eller at svær psykotisk tilstand kan ophøre.

Læs mere om ETC

​Virtual Reality (VR-behand​​ling)

En helt ny behandlingsform vinder frem i disse år. Det er behandling med Virtual Reality i form af VR-briller. Her kan du sammen med en terapeut arbejde med dine hallucinationer, paranoide forestillinger eller stor angst. I VR-terapien kan du fx:

• møde din angst eller forestillinger i skræddersyede scenarier og lære at overvinde dem.
  

• møde din stemme, tale den imod og dermed ændre underdanighedsforholdet fundamentalt.​
  

Ergoterapi – om at være i akt​ivitet, alene og sammen med andre

Mange steder i psykiatrien er der ergoterapeuter ansat. De har en bred vifte af metoder til at lindre og dæmpe dine symptomer, og hjælpe dig med at komme dig fysisk, psykisk og socialt. Ergoterapi kan kort sagt:

• Hjælpe dig i gang med de aktiviteter, som kan være svære for dig at udføre.

• Lære dig strategier så du bedre selv kan håndtere at være i svære situationer og aktiviteter.

• Genoptræne dine aktiviteter eller inspirere dig til nye aktiviteter.

• Fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.

• Skabe overblik over din hverdag.

 
Fysioterapi – krop og p​syke hænger sammen

Dit psykiske helbred afspejles i din krop, og kroppen har ligeledes indvirkning på,

hvordan du har det psykisk. Derfor er der fysioterapeuter ansat mange steder i psykiatrien.

Fysioterapi kan kort fortalt: 

• Støtte dig i at få kontakt til din krop, forstå dens reaktionsmønstre og opdage dens ressourcer.

• Hjælpe dig med at lindre nogle af de symptomer, du oplever.

• Lære dig strategier så du bedre selv kan håndtere kroppens reaktioner, lindre symptomer, sætte grænser

• Genoptræne din krop og inspirere dig til fysisk aktivitet.

• Fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.​
  
  

​To vigtige områder går igen i al behandling:

• At dine pårørende, hvis du ønsker det, inddrages i dit behandlingsforløb.
  

• Din personlige udviklings- og helbredelsesproces (også kaldet recovery).
  

​Pårørende

Dine pårørende og familie er vigtige for dit forløb. Hvis de har forståelse for at arbejde i den samme retning, som du arbejder i, er det meget understøttende for hele dit forløb. Derfor vil dine pårørende, hvis du ønsker det, blive inddraget fx med undervisning i din sygdom og i samtaler med behandlere enten som par, familie eller i forhold til dine børn.

​Recove​ry

Din personlige proces med at komme dig er udgangspunktet for din behandling. Dette kaldes i psykiatrien for recovery. Derfor står også Skolen for Recovery og såkaldte recoverymentorer til rådighed gennem hele forløbet med tilbud om vejledning, kurser og aktiviteter. Recovery-mentorer er tidligere psykiatribrugere, der har gennemgået deres egen helingsproces og er nået dertil, hvor de er i stand til at bruge deres erfaringer som reelle kompetencer, der kan hjælpe andre videre.

Læs mere om Sk​olen for Recovery

Læs mere om recoverymentorer​