Hvad kan en psykolog hjælpe med? Her kan du læse om, hvad en psykolog kan hjælpe med og hvordan du får kontakt til en psykolog med egen klinik. Sideindhold Hvad er en psykolog?En psykolog har en femårig universitetsuddannelse indenfor fx menneskets udvikling fra barn til voksen og psykiske lidelser med mere. En privatpraktiserende psykolog har sin egen klinik.Hvad kan en psykolog hjælpe dig med?Stress eller andre mén efter en langvarig personlig belastningLivskriser, sorg eller tabAngst, depressionOvergreb, traumatiske oplevelser.En psykolog arbejder gennem rådgivning, vejledning og samtaler, men må ikke ordinere eller regulere medicin.Hvordan får jeg adgang til en praktiserende psykolog? Med henvisning fra din egen læge (du får tilskud fra det offentlige) Hvis din egen læge skønner, at du har brug for samtaler med en praktiserende psykolog, skriver lægen en henvisning. Herefter kan du frit vælge mellem alle praktiserende psykologer med et såkaldt ydernummer. Et ydernummer betyder, at psykologen har en overenskomst med sygesikringen, og at du derfor kan få refunderet en del af udgifterne.Du skal nemlig selv betale en andel, ligesom når du går til tandlæge eller fysioterapeut. Du kan få 60 procent tilskud til din psykologhjælp, og dermed selv betale de sidste 40 procent. Men hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, har en indbo-, familie - eller sundhedsforsikring eller din arbejdsplads eller fagforening har henvisningsmuligheder, kan du muligvis få refunderet alle dine udgifter.Din kommune kan også i visse tilfælde bevilge yderligere samtaleforløb med fuld eller delvis offentlig betaling.Du kan som udgangspunkt kun få tilskud til 12 konsultationer. Men hvis du har fået en henvisning på grund af angst eller depression, kan du efter aftale med din psykolog få en genhenvisning på yderligere 12 samtaler og dermed få 24 konsultationer i alt.Husk derfor at:kontakte din læge så hurtigt, som det er muligt, da der kan være en tidsbegrænsning (6-12 måneder) på hvor længe, du er berettiget til tilskud.bruge henvisningen inden for tre måneder efter, at den er blevet udstedt. Med henvisning fra din egen læge (gratis) Psykologhjælpen er gratis, hHvis du er mellem 18 og 24 år og er henvist af din egen læge med angst eller depression. Uden henvisning (du betaler selv) Du kan altid kontakte en praktiserende psykolog uden henvisning. Men i så fald skal du selv betale for samtalerne. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, har en indbo-, familie - eller sundhedsforsikring eller din arbejdsplads eller fagforening har henvisningsmuligheder, kan du måske få refunderet alle udgifter.Psykologer har ligesom andre behandlere forskellige priser og forskellige forløb. Prisen for en samtale hos en praktiserende psykolog ligger typisk fra 1050 kr. uden offentlige tilskud. Læs mere om psykologhjælp via din sundhedsordning VentetidDesværre er der en del ventetid til praktiserende psykologer. Vi har udviklet en lille guide til dem, som venter på behandling, bedring eller at medicinen virker. Få syv gode råd til at udnytte ventetiden Sidst opdateret: 29. oktober 2026 Redaktør Redaktionen af Psykiatriguiden For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail bør derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger. Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen