Indkaldelse til behandling
I dit indkaldelsesbrev vil du blive indkaldt til din første behandlingssamtale inden for 30 dage, efter at din henvisning er blevet visiteret i Center for Visitation og Diagnostik. Det sker som led i din ret til at blive udredt og behandlet inden for 30 dage.
Behandling på privathospital – hvis der ikke er plads
Hvis der ikke er plads, er det muligt, at du visiteres til behandling på et privat hospital. Det kan fx være Hejmdal Privathospital. Den mulighed vil fremgå af dit indkaldelsesbrev. Du kan bruge psykiatriens Rådgiver i Sygehusvalg til at afklare spørgsmål om ventetid og privathospital.
Læs mere om Rådgiver i Sygehusvalg i Patientguiden
Læs mere om ventetider på www.venteinfo.dk
Hvis du ønsker behandling et bestemt sted
Måske undrer du dig over, at du ikke skal behandles på det behandlingssted, der ligger tættest på din bopæl. Det skyldes, at CVD fordeler patienter på de behandlingssteder, der har bedst plads på det tidspunkt, din henvisning er blevet behandlet, og at du skal undgå ventetid på udredning og behandling.
Hvis du ønsker behandling på ét bestemt sted, kan du vælge dette. Det betyder dog, at vi ikke kan garantere, at du kommer i behandling indenfor 30 dage fra din henvisning er behandlet.
Læs mere om frit sygehusvalg i Patientguiden