Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Kan psykiatrien få en lidelse til at gå væk?

​​Det kan være kompliceret at finde ud af, om et menneske har en psykisk lidelse. Men det kan være endnu mere kompliceret at fastslå, om vedkommende er rask. For hvad betyder det egentlig at føle sig rask?

Hvordan opfatter du begrebet rask?

Man kan ikke tage blodprøver eller lave skanninger for at se, om en psykisk sygdom er gået væk.

Du kan prøve at finde ud af, hvad 'rask' betyder for dig ved at besvare spørgsmålene nedenfor. Er du fx rask:

  • hvis du ikke har nogle psykiske symptomer længere, men stadig tager psykofarmaka?
  • hvis du har en god og velfungerende hverdag, men stadig har nogle psykiske symptomer sideløbende?
  • hvis du 90 procent af tiden er symptomfri og har det godt, men så en gang imellem tager nogle gevaldige psykiske dyk?

Der er ingen enkle svar på disse spørgsmål, men de viser ganske godt, at grænsen mellem at opfatte sig selv som syg eller rask kan være meget flydende og svær at definere.

Det handler om det​ meningsfulde og tilfredsstillende hverdagsliv

Der er mange mennesker, der i mødet med psykiatrien og et behandlingsforløb føler sig helbredt og ikke oplever at komme i den samme psykiske og behandlingskrævende tilstand igen.

Der er også en del, for hvem begrebet rask eller helbredt har en lidt anden betydning. Måske har de fået medicin eller anden behandling der gør, at lidelsen ikke længere fylder på samme måde i deres liv. De har måske fået en vis robusthed overfor lidelsen ved at have lært forskellige vigtige strategier til at tackle den. 

​Uanset hvad, kan du ikke blive 'en anden', men du kan måske blive en bedre og mere livsduelig udgave af dig selv.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden