Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Tvang er sidste udvej

Her kan du læse om, hvorfor og hvordan, tvang bruges i psykiatrien samt noget om, hvad vi gør, og hvordan du kan være med til, at tvang ikke kommer på tale.

Tvang k​an forebyg​​ges

Tvang berører nogle af de mest grundlæggende rettigheder til frihed og selvbestemmelse. Derfor er det helt afgørende, at mennesker ikke berøres unødigt af tvang.

Hvis tvang kommer på tale, har personalet forinden forsøgt at håndtere situationen uden brug af tvang fx ved:

  • at du er i dialog med personale, du kender

  • at du fx kan opholde dig i sanserum, hvor du kan ligge ned i svag belysning, høre musik alene eller sammen med én fra personalet

  • at du får en på forhånd aftalt beroligende medicin

  • at du kan gøre de ting, du har skrevet i din kriseplan, som kan afværge akut forværring.

Så hvis tvang kommer på tale, sker det kun fordi, du ikke længere er i stand til at tage vare på dig selv, er til fare for dig selv eller andre.

I sådanne situationer må personalet tage over og ud fra en faglig vurdering finde ud af, hvordan du bedst muligt kan hjælpes tilbage til dig selv.

Tvang kan altså være en nødvendighed - både for personalet og for dig – men kun når der ikke er en anden og bedre udvej. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden