Et funktionstab kan både være:
- fysisk fx hvis du er blevet dårligt gående
- kognitivt fx hvis du har svært ved at huske, have overblik m.m.
- psykosocialt fx hvis du isolerer dig.
Hvis din læge ved din udskrivelse skønner, du har brug for genoptræning, vil afdelingen sende en henvisning til din kommune, som herefter vil indkalde dig.
Alle, der bliver henvist til genoptræning i forbindelse med udskrivelsen, får udarbejdet en genoptræningsplan. Indholdet skal gennemgås med dig - og hvis du ønsker det med dine pårørende - inden du tager hjem.
Genoptræningsplanen skal være med til at sikre, at du i en tidsafgrænset periode bliver tilbudt genoptræning efter udskrivelsen, så du får de bedst mulige forudsætninger for at klare dig selv og genoptage flest mulige af de aktiviteter, du deltog i før dit hospitalsophold.