Gå til hovedindhold

​​​​​

Familiesamtaler

Hvis du har børn, er det ​ofte rart at få talt om, hvordan din sygdom påvirker din familie. Det kan foregå som en særlig familiesamtale, som afholdes der, hvor du får din behandling.​

Kort om fami​liesamtaler

Mange børn og unge, hvis forældre har psykisk sygdom, går alene med deres tanker og bekymringer. Det kan være rart at få talt om, hvordan din sygdom påvirker din familie. Derfor har alle voksne patienter med børn mulighed for at få en familiesamtale.
 
Familiesamtalen er en samtale med din familie og dine børn sammen med personale, der er vant til at tale med børn og unge. Erfaringen viser, at mange børn synes, det er rart at se, hvor deres forældre får behandling og møder dem, som hjælper deres forældre.
 
Familiesamtalen kan afholdes der, hvor du får din behandling. Hvis I ikke bliver tilbudt en familiesamtale, kan I selv spørge dine kontaktpersoner eller dine behandlere om muligheden. Det betyder ikke noget, om du har været i behandling i lang tid eller lige er startet.
 
En familiesamtale varer typisk 1-1 ½ time.

Sådan fo​​regår det​

Vi aftaler med dig, hvad der skal tales om

Inden familiesamtalen aftaler vi med dig, hvad der skal tales om under samtalen. Vi anbefaler også, at du taler med dit barn eller dine børn om samtalen, inden vi mødes. 
 

Samt​alen

Til en familiesamtale er der blandt andet mulighed for at:

  • tale om barnets oplevelse af familiens situation

  • tale om, hvordan situationen påvirker familien

  • give barnet mere viden om psykisk sygdom og behandling på et alderssvarende niveau

  • vurdere, om der er brug for ekstra støtte til jeres familie.  

Personalet​​ hjælper jer, hvis I har spørgsmål

Hvis du eller andre i din familie ønsker at vide mere, kan personalet svare på spørgsmål om familiesamtalen. ​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden