​Dit forløb starter med, at du sammen med en psykiater eller specialpsykolog vurderer, hvordan du har det, og sammen lægger I en behandlingsplan. Hvis du lige er blevet udskrevet fra en indlæggelse i psykiatrien, vil du sammen med din kontaktperson lægge en behandlingsplan, ud fra de planer, der blev lavet under din indlæggelse. Det er helt afgørende, at behandlingsplanen afspejler dine ønsker, ressourcer, behov og mål. Altså at det er en plan, der skal forsøge at komme derhen, hvor du gerne vil hen.

Din behandlingsplan kan fx omhandle at:

• ændre i din medicin (det kan være et nyt præparat eller en anden dosis)
  

• finde ud af, hvordan du igen kan få struktur i dit liv med den søvn, mad og døgnrytme, du har brug for.
  

• få afklaret din job-, bolig- eller arbejdssituation

• få hjælp til at bryde din isolation.

Du får tilknyttet en læge og en fast kontaktperson. Derudover vil du afhængig af din diagnose enten gå i et gruppetilbud eller have samtaler med din kontaktperson. Afhængig af dit forløb vil du have samtaler/gå i gruppe mellem 1-4 gange om måneden. Hvis din kontaktperson er et dårligt match for dig, kan du få tilknyttet en anden kontaktperson.​

Læs mere om behan​​​dling​splan​

Behandlingstilbuddene tilpasses din situation og kan se lidt forskelligt ud afhængigt af, hvilken diagnose du har – og hvilke udfordringer du står med.​

​​Behandli​​​ng for patienter med bipolar sygdom eller psykoselidelser

Du:​​

• Har faste aftaler eller besøg af din kontaktperson.
  

• Har et team af medarbejdere, der besøger dig, hvis du får det værre og har behov for intensiv behandling enten hjemme, eller hvis du er indlagt.

• Har samtaler med din kontaktlæge om din medicin, bivirkninger m.m.

• Får vejledning hos en socialrådgiver og hjælpe til kontakt til kommunen ved behov.

• Deltager i fx en recoverygruppe, som er en gruppe, hvor en tidligere patient, der har kommet sig facilitere gruppen.

• Træner i de ting, der er svære for dig. Det kan være i kontakten til andre mennesker, at komme op om morgenen eller arbejde med en rusmiddelproblematik etc.

Behandling for patienter m​​ed øvrige diagnoser:

Behandlingen følger din behandlingsplan og kan bestå af:

• Gruppeforløb med andre patienter, der oplever sammenlignelige udfordringer.

• Samtaler med din kontaktperson eller kontaktlæge ved behov.

• Vejledning hos en socialrådgiver og hjælp til kontakt til kommunen ved behov.

• Støtte hjemmefra, hvis du har brug for intensiv behandling i en kortere periode.
  

Hvis du har både en psykisk sygdom og et forbrug af rusmidler

​I et F-ACT-team kan der skrues op for behandling og kontakt, hvis du har brug for det. Får du det værre, fx hvis du bliver indlagt, eller det ikke er muligt for teamet at få kontakt til dig, træder teamet til med det samme og planlægger en mere intensiv indsats, hvori andre fra teamet også kan indgå. Fx at du:

• Tilbydes flere besøg af din kontaktperson

• Tilbydes kontakt til andre i teamet, som du kan have glæde af

• Får besøg hjemme, eller der hvor du er indlagt.
  

​Det er altid dig, der bestemmer, om der skal involveres nogen i din behandling. Det kan være nogle i din familie, en nær ven eller en anden, du har tillid til. Dine pårørende er velkomne til dine aftalte samtaler med fx læge eller socialrådgiver. Der er også mulighed for at afholde særlige pårørendesamtaler, hvis du har brug for det eller familie- og børnesamtaler, hvis du har mindreårige børn.

Læs mere om pårørendesamtaler

Læs mere om familiesamtaler​​​

Læs alt om at være pårørende i psykiatrien

​Din personlige udviklings- og helbredelsesproces er udgangspunktet for din behandling. Det kaldes også for en recovery-orienteret tilgang, der fx indebærer at udvikle en ny mening med livet for den enkelte patient.   

Til at styrke denne indsats har F-ACT-teamet ansat recoverymentorer (også kaldet Peers), der er tidligere brugere af behandlingssystemet. De har gennemgået deres egen recoveryproces, og er nået dertil, hvor de er i stand til at bruge deres erfaringer som reelle kompetencer, der kan hjælpe andre videre. En recoverymentor kan bruge egne erfaringer til at: 

• Bygge bro mellem patient, behandler og nærmiljø.
  

• Have individuelle samtaler med patienter i behandlingsforløb i teamet.

• Have gruppeforløb med patienter i teamet med fokus på det, der kan fremme recoveryprocesser. ​
  

​Socialrådgiv​​er

At få et godt og meningsfuldt liv handler også om adgang til uddannelse, job og en stabil boligsituation. Derfor har temaet en socialrådgiver til rådighed.

Derudover råder F-ACT-teamet over forskellige andre muligheder for at få lagt planer for din uddannelses-, arbejds- eller boligsituation.

Netværksmødet

Netværksmødet er et samarbejdsmøde, hvor relevante parter sammen med dig og dine pårørende – hvis du ønsker det –​ sætter sig sammen om bordet for at finde ud af, hvordan du bedst kan blive hjulpet på længere sigt. Det kan være i forhold til bolig, børn, økonomi, job eller uddannelsessituation, eller hvordan du kan få den bedst mulige støtte i din hverdag.

Deltagere på mødet kan –​ udover dig, din kontaktperson og eventuelle pårørende –​ være kontaktpersoner eller samarbejdspartnere fra kommune, uddannelsesinstitution, arbejdsplads, bosted, sundhedsvæsen med mere.

Læs mere om netværksm​ødet​​

I god tid før du afsluttes, starter forberedelserne på den tid, der kommer, når dit forløb er slut. Faktisk vil der allerede i starten af dit forløb blive talt med dig om, hvor lang tid man skønner, du vil være i behandling, så du selv kan være med til at få sat skub i det, som er vigtigt for dig, for at du kan få det bedre.

Det er vigtigt, at du kan vænne dig til tanken om, at forløbet og kontakten slutter, få øvet dig i det, som er svært uden hjælp og fx få startet et godt samarbejde med dem, du skal fortsætte kontakten med.

Det vigtigste er, at du føler dig så stabil som muligt på egen hånd, og at du er tryg ved, at dine symptomer også kan håndteres andre steder.

Derfor vurderer personalet i samarbejde med dig, om du fortsat har brug for, at nogen følger din behandling, og hvor denne bedst varetages. Fx hos en privatpraktiserende psykiater eller din egen læge. Det kan også være, at du har behov for en hjemmevejleder eller anden form for kommunal støtte.

Hvis du ønsker det, er der mulighed for en afsluttende samtale med din kontaktlæge.​