Sommerskole 2019

Region Hovedstadens Psykiatri afholder igen i år en 3-dages sommerskole for psykiatri interesserede sygeplejestuderende d. 20.-22. august 2019. ​

​​

I år har Sommerskolen 10-års jubilæum!

Sommerskolen afholdes som en faglig festival i de smukke grønne omgivelser ned til Roskilde Fjord ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Musikken er blot skiftet ud med højaktuelle emner indenfor psykiatri. Undervisningen foregår i et stort cirkustelt. Der er camp faciliteter med bade- og toiletcontainere og studerende overnatter i medbragte telte.

I år kan vi, udover de faglige oplæg, byde på en FORTÆLLEKONCERT med Mathilde Falch. Kom og hør Mathilde fortælle om tidligere spiseforstyrrelse og misbrug.




Sommerskolen planlægges i samarbejde med sygeplejerskeuddannelserne på Professionshøjskolen København.  

Der er 102 pladser, som tildeles efter "først-til-mølle"-princippet.

Det er gratis at deltage på sommerskolen, men tilmelding er bindende. 

Formål

Formålet med sommerskolen er at give sygeplejestuderende et anderledes undervisningstilbud og en rammesætning, hvor samspil med omgivelserne akkompagnerer den undervisning og refleksion der foregår. Emnerne er højaktuelle og undervisningen varetages af de dygtigste fagpersoner og af mennesker med erfaring fra nuværende eller tidligere psykisk sygdom.

Alle tilmeldte vil modtage besked om deltagelse/ikke deltagelse senest den 22. maj samt mere information om de praktiske forhold og endeligt program.

Hvem kan deltage?

Sygeplejestuderende fra uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden med interesse for psykiatri. 

Studerende som har deltaget på sommerskolen tidligere kan ikke deltage, da flere af temaerne går igen fra år til år.  

Tilmelding

Der åbnes for tilmelding d.2. maj kl. 10.00 og foregår på www.kursusportalen.regionh.dk.  

Redaktør