OCD er karakteriseret ved gentagende, vedvarende og påtrængende tanker (dvs. tvangstanker) og/eller gentagende adfærdsmønstre og ritualer, som ofte udføres i forsøg på at reducere angst (dvs. tvangshandlinger). Børn og unge med OCD har nedsat livskvalitet og flere sociale og skolemæssige vanskeligheder end psykiatrisk raske jævnaldrende. Lidelsen rammer 0,5% til 2% af børn og unge og når den ikke behandles, vil den ofte blive kronisk og vare ved ind i voksenlivet. Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responsprævention er den anbefalede førstevalgsbehandling til børn og unge med OCD, men ca. 40% af børn og unge med OCD, der har modtaget behandling, oplever ikke tilstrækkelig effekt deraf.

Formålet med TECTO-forsøget er at foretage en systematisk undersøgelse af, hvilke mekanismer, der har indflydelse på behandlingsresponset ved psykoterapi og dermed gøre det muligt at tilpasse psykoterapeutisk behandling til den enkelte patient. Dermed vil vi fremadrettet kunne forbedre behandlingen. Projektet udføres som et randomiseret klinisk forsøg, samt ved undersøgelse af hvilken betydning en række neurobiologiske, kognitive, hormonelle og emotionelle faktorer har for virkningen af behandlingen. De fleste studier, der har undersøgt terapiens virkningsmekanismer, har fokuseret på ændringer i barnets adfærd fra før til efter behandling, mens studier som samtidig undersøger forandringer i hjernen, tankemønstre og hormonsystemet, udgør et nyere felt.​