Autisme er medfødt og kan forstås således, at unge med autisme har en anderledes programmering af hjernen. Mange unge med autisme opleves mere rigide og mindre fleksible end unge uden autisme. Der er god hjælp at hente ved at forstå, hvordan unge med autisme er i verden på en anderledes måde, og hvordan man som forælder kan prøve at hjælpe.

Unge med autisme er forskellige og kan have vanskeligheder i forskellige sværhedsgrader. Fælles for dem er, at de har vanskeligheder indenfor tre områder:

1. Socialt samspil
2. Kommunikation og sprog
3. Gentagende adfærd og interesser

Vi gennemgår autismens indvirkning på de tre områder nedenfor. ​

Hvis I forstår hvordan jeres barn er udfordret, kan I bedre hjælpe.​

​

Unge med autisme kan blive misforstået, fordi de aflæser situationer anderledes og reagerer på en måde, der kan virke upassende. Et eksempel kunne være at en ven falder på cyklen, og den unge med autisme begynder at grine, fordi faldet ser sjovt ud. Vennen har egentlig brug for trøst, men det aflæser den unge med autisme ikke, og kommer til at virke sårende. I kan lære den unge regler for, hvordan man håndterer forskellige situationer, for eksempel hvis en ven begynder at græde.

Nogle unge med autisme kan opleve det sværere at få venner, og de kan føle sig triste og ensomme, fordi det måske ikke lykkes. Andre unge med autisme søger i mindre grad kontakt, og trives godt med at lave ting på egen hånd. Fælles for unge med autisme er at de let udtrættes, fordi de kommer på "overarbejde", da de kan have svært ved at forstå sociale spilleregler. De kan have en intention om at være en kærlig søskende eller en god ven, men de har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan man er det.

Når unge med autisme indgår i relationer med mennesker omkring dem, kan de have nedsat situationsfornemmelse. I kan hjælpe den unge, ved at anvise hvordan man begår sig i forskellige konkrete situationer i hverdagen. I kan tale med den unge helt konkret om, hvordan man skaber kontakt til andre. I kan for eksempel hjælpe med at skrive en sms til en ven eller lignende. 

Unge med autisme kan have sværere ved at forstå både sig selv og andre​

Det kan være svært for unge med autisme at mestre smalltalk og forstå ting, som bliver sagt i overført betydning eller mellem linjerne. For eksempel kan det forvirre, hvis I siger til den unge, at "nu skal vi sætte det lange ben foran", fordi I har travlt. Den unge kan blive forvirret, da de to ben er lige lange.

Mange unge med autisme har svært ved at forstå sarkasme og ironi. Sarkasme er hånlige og spydige bemærkninger, som er mere eller mindre sjove. Ironi handler om at sige det modsatte at det, man mener. Både ironi og sarkasme er forvirrende for unge med autisme. I kan måske lære den unge at spørge vennerne: "Var det ironisk ment?"

Unge med autisme kan også have sværere ved at lytte til andre og finde ud af, hvad andre ser som vigtigt i en samtale. Unge med autisme kan have svært ved at vise at de lytter og er interesseret. Det kan for eksempel være, at de ikke får stillet spørgsmål til det, den anden fortæller eller får nikket. Det udfordrer samtalen for begge parter. I kan som forældre øve samtaler med den unge, og foreslå dem at stille "hv-" spørgsmål undervejs i samtalen: "Hvad skete der så?" eller "Hvad synes du?"

Mange unge med autisme har en anderledes stemmeføring, det vil sige taler højt eller monotont. De kan også gentage de samme ord eller sætninger. Unge med autisme svarer ofte på spørgsmål med lange, detaljerede forklaringer, som kan blive for omfattende at lytte til. Opgaven bliver at hjælpe den unge med at forstå hvad folk spørger om; de ønsker ikke at få hele filmen genfortalt, men vil gerne høre hvad den handlede om i tre sætninger.

Det er vigtigt at unge med autisme ikke gives for mange valgmuligheder og lange forklaringer. I kan som forældre bruge få, nemme ord, og være præcise og konkrete i det I ønsker, at den unge skal gøre. Det kan også være at I stiller mere konkrete spørgsmål: "Hvem talte du med i skolen i dag?" i stedet for mere åbne spørgsmål, som "Hvordan har din dag været?"

I kan som forældre minde den unge med autisme om, at det man siger, skal afstemmes med modtageren. Det fungerer for eksempel ikke, at den unge bruger en masse engelske ord, når den man taler til, ikke forstår engelsk.

Meget kommunikation foregår via øjnene, derfor er øjenkontakt vigtigt. Nogle unge med autisme bruger mindre øjenkontakt, fordi det kan opleves for intenst eller ubehageligt. En løsning kan være at kigge på den andens pande eller mellem øjnene. Mange synes samtalen flyder lettere når man går en tur, fordi man bruger mindre øjenkontakt.

​Unge med autisme kan have svært ved at aflæse andres kropssprog og selv anvende kropssprog og mimik. Det kan gøre det sværere for andre at forstå hvad de vil, eller hvordan de har det. Vær opmærksomme på, at nogle unge med autisme i mindre grad søger trøst, når de er kede af det. 

​Unge med autisme har nedsat evne til at forestille sig hvad andre tænker, føler eller tror. De vil ofte rette opmærksomhed mod detaljer i stedet for helheder. Unge med autisme kan tro at andre oplever verden præcis som dem selv. De kan fremstå med mindre situationsfornemmelse, fordi de ikke får aflæst situationer korrekt.

Den unge kan også have sværere ved at forstå egen andel i en konflikt. I kan hjælpe den unge ved at forklare, hvordan tingene hænger sammen for andre.

Unge bruger deres forestillingsevne, når de indgår i relationer med deres venner. Forestillingsevnen hos den unge bliver udfordret når vennernes planer ændrer sig pludseligt, uden det er aftalt. Det kan være svært for unge med autisme at have ligeværdige samtaler med andre unge, fordi det kræver fleksibilitet og forestillingsevne.

Unge med autisme tænker ofte meget konkret. Det kan for eksempel være svært at forstå nuancer i vennernes følelser, hvis de selv føler noget andet. I kan som forældre hjælpe den unge med at se tingene fra et andet perspektiv. 

De vanskeligheder, som unge med autisme har, gør at de nemmere kan komme i konflikt med andre mennesker. Det kan der være mange årsager til, som beskrevet i afsnittene ovenfor. Det kan være fordi unge med autisme tænker mere rigidt, og er mindre fleksible end jævnaldrende uden autisme.

Unge med autisme kan også have svært ved at sætte ord på hvad de gerne vil, og hvordan de oplever en given situation. Det kan give store vanskeligheder, når de er sammen med vennerne i skolen, i fritiden, eller i familien.

At unge med autisme kan misforstå sociale situationer, kan også handle om, at det der sker, er anderledes end det, de forventede. Når unge med autisme ikke forstår hvad der foregår, kan de blive frustrerede og trække sig eller blive vrede. I kan hjælpe den unge ved at forsøge at forebygge at der opstår konflikt.

Når konflikter er opstået, har den unge med autisme brug for hjælp til at reparere relationen og sige undskyld, hvis det er relevant.

​Det er naturligt selv at reagere følelsesladet som forælder i konfliktsituationer. Det er en vigtig øvelse at forsøge at bevare overblikket, og udvise den ro, som den unge har brug for i situationen. Det gælder også om at udvælge de vigtige kampe, så der bliver skabt ro, og den gode relation kan blive bevaret.

I kan tale med jeres teenager om det, der fungerer, og hjælpe dem med at forstå sociale situationer​

Energibatteriet​

Det kan være udmattende for unge med autisme at være i sociale sammenhænge eller nye situationer. De bruger ekstra energi på at forstå og være i det. Hvis et batteri er et billede på den unges energi, aflades batteriet hurtigere.

I kan hjælpe den unge med at lade batteriet op ved at sikre tid til pauser. Den unge har brug for at lave noget roligt og interessant. Vær nysgerrige på i hvilke situationer og hvordan, den unge lader sine batterier op.

Unge med autisme har brug for hjælp til at få struktur på både hverdag, weekend og ferie, så der er faste rutiner og genkendelighed. For nogle familier kræver det mere struktur på familieliv og fritid end de andre familiemedlemmer efterspørger.

Det kan være nødvendigt for den unge med hjælp til prioritering. Den unges behov for sociale aktiviteter er ofte mindre end hos andre unge. Måske skal I vænne jer til at være familie på en anden måde, end I forestillede jer. Det kan for eksempel være at den unge deltager i færre aktiviteter i kortere tid.

I kan også tale med den unge om for eksempel familiefødselsdagen, som de ikke vil med til. I kan spørge hvad der gør det svært for dem at deltage, og se på om I sammen kan hjælpe dem til at deltage på nogle aftalte præmisser.​

Opladning af energibatteriet

Unge med autisme har brug for genkendelighed og faste rutiner, som skaber tryghed i hverdagen. Et skema er til gavn for nogen unge med autisme. Andre vil hellere anvende timeren på deres mobil eller kalender-notifikationer. Der findes også apps til at strukturere hverdagen og gøre den mere overskuelig. 

Unge med autisme kan spare energi ved at gøre tingene på samme måde hver dag.  Skemaet eller en app kan hjælpe med at få styr på rutinerne, men det kan tage tid, før det virker. I kan være nysgerrige på hvad der fungerer for den unge, og være opmærksomme på, at det kan tage tid at lære en ny rutine. 

Det kan være belastende for unge med autisme, hvis planerne pludselig laves om. Hvis der for eksempel tages på spontan indkøbstur, kan det være uoverskueligt, fordi det ikke var planlagt. I kan overveje hvilke aktiviteter den unge har gavn af at deltage i.  

Nogle unge med autisme kan have svært ved at planlægge et forløb eller en handling. Den unge vil fokusere på detaljen i stedet for at bevare overblik over helheden. Det kan være små detaljer, som gør at den unge bliver låst fast og ikke kommer videre. Du kan som forælder hjælpe din teenager med at flytte fokus fra detaljerne og hen på helheden. Det kan for eksempel være ved at lave en plan for turen i biografen med vennerne. 

I nogle situationer er det en fordel at være i stand til at fokusere på detaljer. Husk at rose den unge for særlige evner, og tal løbende med den unge om fordelene ved de ting, de har nemmere ved end andre.

Kalender-notifikationer kan være en hjælp for unge med autisme​

Unge med autisme har svært ved at overføre erfaringer og færdigheder fra én situation til en anden. Ting, som kan virke enkle for andre unge, kan være krævende for unge med autisme. Måske kan den unge sagtens tage bussen til fodboldtræning men har svært ved at tage en anden bus ind til byen.

Unge med autisme kan opleve små forandringer i hverdagen som belastende. Det kan for eksempel være en projektuge, en tur, eller en vikar. Det kan være at den unge helst vil gå i det samme tøj hver dag, og har svært ved skift mellem sommer- og vintertøj. Mange unge med autisme vil helst spise den samme, genkendelige mad, som ikke er blandet sammen.

Unge med autisme kan have sværere ved at fastholde fokus end andre unge. Hvis de ikke forstår meningen med den opgave, der stilles, kan de nemmere blive distraheret og starte på noget andet, der er genkendeligt. Unge med autisme kan holde fast i bestemte måder at gøre tingene på, og de kan have svært ved at orientere sig i noget nyt. I kan hjælpe ved at give jer god tid, når I introducerer den unge til noget nyt, som for eksempel en ny restaurant.

​Udflugter og ferier til nye steder giver måske resten af familien energi, men for unge med autisme kan nye oplevelser være belastende, måske fordi de ikke er genkendelige. Unge med autisme kan have brug for tid til at se nye aktiviteter an. Et fif, der fungerer for mange, er at gå på nettet og se på billeder af det sted, man skal hen. Igen er det vigtigt at være nysgerrige på det, der fungerer for lige præcis jeres familie.

Ferieturen kan opleves forskelligt af den unge med autisme og resten af familien​

Unge med autisme kan mangle en intuitiv fornemmelse for tid. Det kan gøre at de har sværere ved at udsætte behov, da de kan have svært ved at forstå, at behovet bliver mødt "lige om lidt". I kan som forældre prøve at undgå at sige: "lige om lidt" eller "det skal vi snart", da det er ukonkret. En "Time Timer" er et godt visuelt redskab, der viser den unge, hvor længe for eksempel 5 minutter er. De kan downloade en “Time Timer"-app på deres mobil.

​Når I taler med den unge om tid, kan I binde det op på noget konkret. I kan for eksempel sige: "Når du har set filmen færdig, så skal vi spise" i stedet for "Vi skal snart spise". De samme redskaber kan bruges til at træne skift, som ofte er svære for unge med autisme. De har brug for forberedelse på situationer med skift. Det kan for eksempel være når de skal forlade skærmen og deltage i aftensmåltidet. 

Unge med autisme bearbejder som regel sanseindtryk på en anderledes måde.

Sanseindtrykkene kan virke stærkere, og unge med autisme kan have sværere ved at sortere i dem og bliver let overstimuleret. Unge med autisme kan være mere sansesarte end andre unge, det vil sige de kan være mere overfølsomme overfor lyd, lys, lugte, smag og berøring.

Sansesarthed kommer til udtryk på forskellig vis, for eksempel i forhold til tøj; nogle vil kun gå i joggingtøj, vrangen skal vendes ud på strømper, mærkerne skal klippes af. På samme vis skal hår og negle måske klippes i en bestemt længde. Unge med autisme kan også være mere følsomme i forhold til madens konsistens. Som forældre kan I løbende overveje, hvornår I imødekommer den unge, og hvornår I skal forsøge at udfordre dem en smule. Det kan for eksempel være en fordel at anerkende den unges oplevelse, samtidig med at I gradvist introducerer nye madvarer.

Unge med autisme kan have nedsat evne til at mærke egne basale behov, det vil sige behov for søvn, mad og drikke. I kan for eksempel minde den unge om at få noget at spise, når de spiller computer.

Unge med autisme kan blive påvirket af omgivelser med mange forstyrrelser, som for eksempel larm i lokalet. En tur hjem i bilen kan virke voldsom; lillesøster græder, radioen spiller, I kører forbi en is butik og en bil gasser op. I kan hjælpe ved at sørge for et roligt miljø uden for mange sanseindtryk. Det kan for eksempel være en hjælp for unge med autisme at bruge høretelefoner, der lukker lyden ude ved højt lydniveau i skolen eller andre steder.

Det kan også være hjælpsomt at lytte til noget stille, genkendeligt musik, som beroliger. Vær opmærksomme på at den unge måske ikke er i stand til at forklare jer, hvilke sanseindtryk, der generer - så prøv at undersøge hvad der foregår, hvis I ser at den unge blive frustreret.

​Unge med autisme kan være sansesarte og for eksempel reagere på andres smaskelyde​

Det er vigtigt at tilrettelægge familielivet så behovene hos jer hver især imødekommes. Vær opmærksomme på, at det kan være svært for jeres omgivelser at forstå, at man er nødt til at være familie på en anderledes måde.

Det kan være svært - men rigtigt - at dele sig op i forskellige situationer, for at give plads til alle. Søskende til unge med autisme kan for eksempel blive klemt, når deres bror eller søster tager opmærksomheden, måske råber og konflikter opstår. Forældre og søskende til unge med autisme kan godt blive belastet.

Alle i familien har forskellige behov, der skal tilgodeses. Unge med autisme kan have andre behov end søskende uden autisme. Det er derfor vigtigt at tale om, hvorfor der er forskellige forventninger og krav, så søskende ikke oplever sig uretfærdigt behandlet. Det handler om nødvendige hensyn, der skal tages, fordi en søster eller bror er udfordret på nogle områder.

Nogle pårørendeforeninger tilbyder kurser for søskende til børn med autisme, hvor det også er muligt at møde andre, som måske genkender og forstår ens følelser.

​I kan overveje at opfordre bedsteforældre og andre i den unges omgangskreds til at læse dette dokument, så de opnår en større forståelse for jeres families situation.

Det kan være nødvendigt at være familie på en anderledes måde​

Unge med autisme kan blive meget udfordrede af overgangen fra mellemskolen til udskolingen. I udskolingen (7. – 9. klasse) skal eleverne arbejde mere selvstændigt, opgaverne bliver mere abstrakte, og der stilles krav til at de skal kunne indgå i forskelligt gruppearbejde og lave fremlæggelser.  

De sociale spilleregler ændrer sig også, og der opstår flere uskrevne regler i vennegrupperne, som de unge med autisme kan have vanskeligt ved at forstå. Frikvartererne bliver mere ustruktureret og det er i højere grad op til den enkelte at forblive en del af fællesskabet, som mere handler om samtaler end aktiviteter.  

Der er flere ting der kan være hjælpsomt for den unge. Det kan være en god ide at have en samtale med lærerne om den unges behov. Måske kan den unge have glæde af en fast plads i klasselokalet at trække sig, arbejde mere alene eller vælge dem, de skal lave gruppearbejde med.  

Unge med autisme kan have brug for hjælp til at blive sat i gang med en opgave. Det kan også handle om at læreren sikrer, at den unge forstår sammenhængen imellem det, der blev sagt ved tavlen, og den opgave der skal løses. Unge med autisme kan også have brug for hjælp til at strukturere en større opgave.  

På mange uddannelser kan man søge en mentor, der kan hjælpe med struktur og overblik. Der kan også søges ekstra tid til forberedelse til eksamener. 

For alle unge kan de kropslige forandringer i puberteten virke overvældende. For unge med autisme kan det være særlig svært, da de som regel er mere sansesarte, og fordi forandringer er svære. De begynder at få en seksualitet og mærker måske at kroppen sveder mere. Helt konkret skal den unge måske huskes på personlig hygiejne. Det kan være hjælp til at huske at gå regelmæssigt i bad og bruge en deodorant. Måske er det også vigtigt at tale om seksualitet og hvilke ting, som er private, men naturlige, når kroppen udvikler sig. 

I denne "Viden om" forklares autisme hos unge. Det er vigtigt at fastslå at unge er forskellige og har forskellige ressourcer og udfordringer. Autismen viser sig forskelligt, og I vil kunne genkende jeres barn i større eller mindre grad.

Autisme kan ofte optræde sammen med andre diagnoser, som for eksempel ADHD. Der findes ikke medicin til unge med autisme. Behandlingen består blandt andet i at lære at forstå diagnosen for at kunne hjælpe den unge bedst muligt.

Hos nogle unge bliver autisme opdaget sent. Det vil sige at den unge har lært at være i verden med autismen uden at få relevant hjælp. Den unge har været på overarbejde og har maskeret sine udfordringer og behov. Det er vigtigt at anerkende at den unge har gjort sit bedste, og at de har haft mange af de samme udfordringer som andre unge med autisme, der er blevet diagnosticeret tidligere.

Ubehandlet autisme kan give belastningssymptomer i form af for eksempel angst, depression eller spiseforstyrrelse. Det er derfor vigtigt at være nysgerrige på, hvordan de gode rammer ser ud for den unge. I kan som forældre med fordel tale med jeres behandler eller en anden fagperson fra jeres kommune om, hvordan den unge bedst hjælpes ud fra den viden, der er om dem.

Unge med autisme har anderledes behov end resten af familien. Det kan være en længere proces at justere på jeres familieliv, således at den unge kan trives. Opgaven er at være nysgerrige på, hvordan familielivet kan lykkes med de anderledes behov, som autismen bringer med sig

​Når man har en ung med autisme, kan der være brug for justeringer i familielivet​