Spørgeskemaundersøgelse til nyt værktøj til mulig brug i autisme udredningen - Skizotypisk autisme spørgeskema (ZAQ)
Hvis du har skizotypi: hvis du gerne vil høre mere om projektet og evt. deltage i projektet så klik på link til Deltagerinformation for patient og Samtykkeerklæring.
Hvis du ikke har skizotypi eller autisme: hvis du gerne vil høre mere om projektet og evt. deltage i projektet som en kontrolperson så klik på link til Deltagerinformation for rask kontrol og Samtykkeerklæring.
Oplysning om behandling af personoplysninger i forskningsprojekter i RegionH.
Voksnes autistiske symptombillede har fået begrænset opmærksomhed, da autisme tidligere blev betragtet som en sjælden barndomssygdom, som altid blev identificeret i barndommen. Introduktionen af Aspergers syndrom i DSM‑IV i 1994, sammen med udvidelsen af autismekriterierne i DSM‑5 i 2013, har ændret forståelsen af autisme. Dette forklarer delvist den 100-dobbelte stigning i voksne diagnosticeret med autisme fra 0,02 % i 1999 til ~2,0 % i 2018.
Alligevel bliver mere diskrete eller atypiske former for autisme ofte at blive opdaget i barndommen, og i voksenalderen er manifestationerne af disse mildere autismetilfælde markant forskellige fra de mere “alvorlige" tilfælde, der blev observeret i barndommen.
I de sidste 20 år er der opstået en "ny generation" af voksne med autisme, hvis træk tidligere hverken blev identificeret eller beskrevet. Konservative estimater antyder, at 0,8–2,1 % af befolkningen har udiagnosticeret autisme ifølge de nuværende kriterier, og at underdiagnosticering især gælder ældre voksne og kvinder. Derudover har studier anslået, at 80 % af kvinder med autisme over 18 år enten ikke er diagnosticeret eller er fejldiagnosticeret, hvilket antyder en reel prævalens af autisme på op til 5–6 %.
Med spørgeskemaet forsøger vi at lave et værktøj til klinikerne, der kan være med til at understøtte undersøgelsen af om en voksen har autisme.