ImmunoPsykiatri – Immunologiske årsager til Psykiatriske sygdomme

Immunsystemets involvering i udvikling af psykiatriske sygdomme har fået fornyet fokus efter opdagelsen af antistoffer mod hjernevæv, som kan forårsage psykiatriske symptomer, samt at nye genetiske studier kæder immunsystemet sammen med skizofreni og affektive sygdomme. Identifikation af inflammatoriske mekanismer, som har en kausal rolle ved skizofreni og affektive sygdomme, vil have store perspektiver og være et gennembrud inden for psykiatrisk forskningen.

    Vi vil udnytte de omfattende danske registre med adgang til informationer om immun-relateret eksponering som infektioner og autoimmune sygdomme. Særligt studier af cerebrospinalvæsken (CSF) har manglet, og vi vil udføre de første store undersøgelser af de omfattende målinger af immun-relaterede markører i CSF og blod tilgængelige i de danske laboratorie- og biobankregistre, og dets sammenhænge med skizofreni og affektive sygdomme samt immun-relaterede geners indflydelse.

    Herudover vil vi udføre omfattende immunologiske undersøgelser, inkluderende omics og systems biology analyser på CSF og blod i et nyt klinisk studie på patienter med nyligt diagnosticeret skizofreni og affektive sygdomme samt på gemt biobank materiale. Det vil være den første brede undersøgelse af immunologiske forandringer i CSF. Disse detaljerede undersøgelser af immunsystemets rolle ved skizofreni og affektive sygdomme kan resultere i et paradigme skift i forståelsen af sygdommene, forbedre diagnostikken og bane vejen for nye skræddersyede behandlingsmetoder.

​

​PSYCH-FLAME har til formål at undersøge i hvor stor grad inflammatoriske processer spiller en rolle for udvikling af psykiatrisk sygdom.

Vi vil med studiet belyse forekomsten af autoantistoffer, infektioner og andre immunologiske forandringer i rygmarvsvæske og blod fra patienter med debut af psykose, skizofreni eller depression, som et led i forklaringen på udvikling og forløb af psykiatriske symptomer.

Læs mere om PSYCH-FLAME her.​

​I øjeblikket er behandlingsvalg til psykiske sygdomme bestemt af en "one-size-fits-all" tilgang, hvilket resulterer i en uacceptabelt stor andel af ikke-responderende patienter. Tidligere forskning har været præget af fokus på enkelte eksponeringer og enkelte outcome, og der er ikke taget højde for kompleksiteten af de psykiatriske sygdomme. Dermed bliver det væld af tilgængelig data og de nye data analytiske tilgange, som nu er tilgængelige, ikke udnyttet. Disse data kan behandles med computer intensive metoder, der kan identificere og tage højde for ikke-lineære relationer og mønstre mellem risikofaktorer og outcome. Udvikling af mere præcise prædiktionsmodeller, som integrerer disse data, kan muliggøre en mere præcis psykiatrisk behandling, der kan forbedre klinisk beslutningstagning og behandlingsrespons.

    Til dette formål vil vi benytte 1) danske landsdækkende sundhedsregistre, resultater fra landsdækkende laboratorier og biobanker 2) elektroniske patientjournaler med mere detaljerede kliniske data 3) prospektive personcentrerede data fra personer, der deltager i studier med omfattende psykometriske og biologiske målinger samt monitorering med wearable teknologi. Et unikt aspekt af initiativet er samspillet mellem big data på nationalt plan og detaljerede personniveau data for at identificere markører, der kan forudsige tværdiagnostiske sygdomsklynger, sygdomstrajektorier og behandlingsrespons ved svære psykiatriske sygdomme. Dette kan bane vejen for mere præcis diagnostik, forebyggelse og nye behandlingsstrategier, herunder udviklingen af patientcentreret beslutningssstøtteværktøjer til klinisk anvendelse.

​At undersøge sammenhænge mellem generelle medicinske tilstande og psykiatriske sygdomme som kan bidrage til belysning af ætiologien og nye behandlingsmuligheder af psykiatriske sygdomme samt blandt andet forebyggelse af overdødeligheden.

Med fokus på:

• Immun-relaterede sygdomme
• Hovedtraume
• Cancer
• Diabetes
• Kardiovaskulære sygdomme
  

​Genetiske associationer med psykiatriske sygdomme undersøges, herunder sammenspillet mellem genetiske og miljømæssige risikofaktorer for psykisk sygdom. Dette har siden 2012 været en del af iPSYCH samarbejdet (Initiative for Integrative Psychiatric Research), som er et af verdens største psykiatriske forskningsprojekter med formålet at finde årsagerne til og skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse gennem undersøgelser af sammenspillet mellem arv og miljø ift. fem af de mest alvorlige psykiske sygdomme; skizofreni, bipolar lidelse, depression, autisme og ADHD. Her har vi særlig fokus på samspillet mellem immun-relaterede gener og eksponeringer som risikofaktorer for psykisk sygdom.​

Hvis du gerne vil læse mere om vores igangværende projekter og måske gerne vil være en aktiv deltager - med eller uden en psykiatrisk diagnose - i et af vores forskningsprojekter så klik her. 

Baggrund: Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF, herefter autisme) bliver ofte underdiagnosticeret og diagnostisk overskygget af andre samtidige psykiske lidelser, hvilket kan føre til negative mentale helbredsudfald også hos voksne. De nuværende diagnostiske redskaber til autisme er primært valideret hos børn, hvilket bidrager til udfordringerne med at identificere autisme der først opstår diagnostiske overvejelser omkring i voksenalderen. Manglen på validerede diagnostiske værktøjer til vurdering af autisme hos voksne og den begrænsede forståelse af voksnes autistiske symptomer – særligt ændret sanseopfattelse – sammen med manglen på klinikere med ekspertise i autismediagnostik hos voksne, forværrer vanskelighederne ved korrekt at diagnosticere tidligere uopdagede tilfælde af autisme hos voksne. Det kan skabe udfordringer ved at differentiere mellem diagnoser og symptomer, især på grund af overlappende symptomer med tilstande som skizotypi og ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder), og sammen med manglen på objektive markører for autisme, så skaber det yderligere vanskeligheder for klinikere, og kan dermed reducere sandsynligheden for korrekt diagnose og tilhørende psykosociale og medicinske tilbud til autistiske personer.

Formål: Projekterne vi arbejder med har til formål at udvikle og validere 1) avancerede diagnostiske værktøjer og 2) objektive diagnostiske markører - for voksne med autisme - som vil udgøre den første "gold standard" diagnostiske værktøj til at vurdere autismediagnosen i voksenalderen – hvilket er et nødvendigt skridt for at give fremtidig forskning et solidt fundament baseret på markant forbedrede diagnostiske kriterier. Med årlig adgang til mere end 1500 voksne autistiske personer gennem den centraliserede diagnostiske enhed for voksne i Storkøbenhavn, og i samarbejde med internationale autismeeksperter og voksne autistiske personer, vil vi udvikle nye diagnostiske redskaber, der kan forbedre den nuværende udredning.​

​