Kan Virtual Reality Eksponeringsterapi forbedre behandlingen af fobisk angst?

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Benjamin Alexander Thorup Arnfred, Psykolog.

Formål:
En undersøgelse af behandlingseffekten af virtual reality eksponeringsterapi sammenlignet med in-vivo eksponeringsterapi til enkelfobier, socialfobi og agorafobi vha. metaanalyse og systematisk review af eksisterende forskning.

Metode:
Gennem en systematisk søgning af udvalgte databaser fandt forfatterne 9 studier, som levede op til deres kvalitetskrav. Bl.a. at kontrolgrupperne modtog lige så meget in-vivo eksponering, som de eksperimentale grupper modtog virtual reality eksponering. Forfatterne analyserede studiernes effektstørrelse m.h.p. at afgøre om virtual reality eksponeringsterapi kunne siges at være bedre eller værre end in-vivo eksponeringsterapi, både samlet set og inden for de specifikke lidelser.

Hovedfund:
Overordnet set fandt forfatterne ingen signifikant forskel i behandlingseffekt for virtual reality eksponeringsterapi vs in-vivo eksponeringsterapi. For de diagnosespecifikke analyser fandt forfatterne ingen signifikant forskel i behandlingseffekt for agorafobi og enkelfobier. Dog viste analysen af socialfobistudierne, at behandlingseffekten af virtual reality eksponering er signifikant værre end in-vivo eksponering.

Svagheder:
Studiet inkluderede kun 9 studier, fordelt over 3 forskellige diagnostiske områder. Studierne var små og med uklar bias. Det er derfor svært at drage sikre konklusioner, hvilket reflekteres i brede konfidensintervaller for de samlede effektstørrelser. 

Styrker:
Den primære styrke ved studiet er, at det kun inkluderede studier, hvori kontrolgruppen modtog en tilsvarende mængde in-vivo eksponering. Dette adskiller studiet fra lignende metaanalyser, og er sandsynligvis årsagen til at forfatterne finder mindre effektstørrelser for virtual reality eksponeringsterapi, sammenlignet med andre metaanalyser på samme område. Desuden er studiet både en metaanalyse og et systematisk review. Dette betyder at studiet også formidler vigtig kvalitativ information om de inkluderede studier, som: Type af virtual reality udstyr, typen af virtual reality miljøer, mængde af eksponeringsterapi osv. Dette påvirker selvfølgelig ikke den statistiske analyse, men det er relevant information ift. at fortolke analysens resultater.

Kommentar:
Det er det første studie som finder en signifikant værre behandlingseffekt for virtual reality eksponeringsterapi til socialfobi, sammenlignet med en in-vivo eksponeringsterapi. Forfatterne vurderer, at årsagen er at virtual reality endnu ikke kan simulere komplekse sociale situationer præcist nok til at det opleves troværdigt og/eller at indlæringen opnået i virtual reality ikke overføres til virkeligheden.

Det beskedne mængde studier og få samlede antal forsøgspersoner på kun 351 viser, at forskning i brugen af virtual reality som eksponeringsværktøj stadig er i sine spæde stadier, da kun få, relativt små studier kunne leve op til forfatternes helt rimelige krav til studiernes kvalitet.


Redaktør