Kan der skelnes mellem såkaldt melankoliform og karakterologisk depression?

​Forskere fra RHP har undersøgt, hvorvidt anvendelse af Newcastle Diagnostisk Depression Scale kan identificere specifikke mønstre af depressive symptomer hos patienter med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Overlæge, PhD.  Jane Fjermestad-Noll.

Introduktion

NDDS er et interview-baseret instrument, der kan benyttes til at adskille to former for depressive mønstre. Forfatterne var interesserede i at undersøge, om der ved hjælp af dette interview var holdepunkter for at forstå depression som en binær størrelse, snarere end som en unitær størrelse, ligesom depression er klassificeret i ICD-10 og DSM-5.

Idéen om en binær forståelse af depression stammer fra Schneider i 1920 og blev i 1960'erne benyttet meget af den forskergruppe, der kaldtes Newcastle Skolen. I denne forståelse er der to former for depression; Den endogene/melankoliforme depression og den reaktive/neurotiske depression. Kernberg og Yeomans (2013) beskriver, hvad de kalder karakterologisk baseret depressiv reaktion, også kaldt karakterologisk depression. Dette er depression opstået hos personer med personlighedsforstyrrelse. Der bliver her lagt vægt på de forskellige mønstre af depressive symptomer, der er i de to grupper af patienter.

Ved den melankolske depression ses følgende symptomer:

  • Stemningslejer er vedvarende og globalt nedsat over længere tid
  • De er tydelig tidsafgrænsning af den depressive episode
  • Der er påvirkning af de kognitive processer inkl. nedsat kognitiv funktion
  • Der er anhedoni og depressiv hæmning med nedsat psykomotorik
  • Der er ruminationer med selvbebrejdende indhold
  • Suicidale tanker er vedvarende og alvorlige og tilstede uden ydre provokation
  • Der er tendens til social tilbagetrækning
  • Der er døgnvariation i dysthymi
  • Der er neurovegetative symptomer som søvnforstyrrelser med tidlig morgenopvågning, appetit forstyrrelser med vægttab, nedsat libido, forstoppelse, impotens eller fravær af menstruation
  • Depressionen er ikke nødvendigvis udløst af belastende livsbegivenheder.

Ved den karakterologiske depression ser man et mønster, der er kendetegnet således:

  • Der er variation i stemningslejet i løbet af dagen
  • Der er ingen tidsafgrænsning for den depressive episode
  • Der er ingen påvirkning af kognitive processer, og patienten er i kontakt med en bred vifte af følelser
  • Patienten fremsætter ofte vrede, fjendtlige og anklagende følelser ovenfor andre, men der er fravær af selvbebrejdelser
  • Suicidale tanker og tilskyndelser er som regel svingende og bliver ofte udløst af ydre begivenheder. Suicidale tanker er ofte ledsaget af parasuicidal adfærd
  • Der ses ingen social tilbagetrækning, tvært imod er der ofte lindring af symptomer ved social kontakt
  • Der er ingen døgnvariation
  • Der er ingen melankolske symptomer: Ingen søvn, appetit eller libido forstyrrelser
  • Den depressive episode er forudgået af belastende livsbegivenhed.

Derudover understreger Kernberg og Yeomans dog, at man også kan få en melankoliform depression, selv om man har en personlighedsforstyrrelse, altså en "dobbelt depression".

Undersøgelsens formål og resultater

Undersøgelsen formål var, at se om NDDS kan benyttes til at identificere de to ovennævnte mønstre af depressive symptomer ved at sammenligne to grupper af patienter med depression.  Data blev indsamlet august 2017 til maj 2018 på Psykiatrisk Klinik Slagelse og Holbæk.

Der blev inkluderet 117 patienter.

  • No PD: 56 patienter
    • Depression (BDI >13) og ingen Personlighedsforstyrrelse (undersøgt ved SCID-5-PD)
  • NPD: 61 patienter
    • Depression (BDI >13) og Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse (SCID-5-PD)

Grupperne blev sammenlignet ved brug af uparret t-test. Der blev kontrolleret for demografiske faktorer som alder, køn, uddannelse, samlivsstatus, beskæftigelse og andre PF.

Der var signifikant forskel mellem de to grupper (t=24.5, p=.00).

Konklusion

Det peger på, at man kan benytte NDDS til at adskille deprimerede patienter med og uden personlighedsforstyrrelse. Denne undersøgelse indgik som en del af en større undersøgelse om narcissisme og depression. Men det skønnes rimelig at antage at resultaterne er generaliserbare i forhold til andre personlighedsforstyrrelser.

Grunden til, at det kan være interessant at have et instrument, der kan afgøre om det drejer sig om en karakterologisk depression eller ej, er planlægningen af behandlingen. Der er en bred klinisk erfaring, der peger på at patienter med personlighedsforstyrrelser ofte har ringe effekt af medikamentel behandling eller af KAT Depressions behandling. Det er derfor sandsynligvis nødvendigt af adressere personlighedsforstyrrelsen for at opnå tilstrækkelig remission af de depressive symptomer.


Redaktør