Kan gruppeterapi for PTSD anbefales på linje med individuel terapi

​Effektiviteten af gruppeterapi for posttraumatisk stress: Et systematisk review og meta-analyse af randomiserede kontrollerede studier

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Frederik Scharff, Psykolog, Ph.d.-studerende

Formål:

Gruppeterapi er en af de mest anvendte behandlingsmodaliteter for PTSD-patienter I RHP. Flere forskere og klinikere mener, at gruppeterapi kan have unikke fordele ift. denne patientgruppe i kraft af a) mulighed for at udvikle patienters evne til at danne tillidsfulde relationer i en sikker kontekst b) validere og normalisere den traumatiske oplevelse og de tilhørende følelser af skam og skyld c) hjælpe til at lette isolationsfølelse og fremmedgørelse d) behandlingen er ofte mere omkostningseffektiv.

Dog er gruppeterapi ikke anbefalet som evidensbaseret behandling for PTSD i de internationale kliniske retningslinjer, som følge af manglende evidens for effekt. Der har været et fravær af interesse for at undersøge effekt af gruppebehandling for PTSD.  Det aktuelle studie imødegår dette. Forfatterne haft formuleret følgende formål med studiet:

  1. En fyldestgørende gennemgang af den eksisterende evidens for gruppeterapi som behandling for PTSD
  2. En metanalyse af effekten af gruppeterapi versus kontrol, samt andre aktive interventioner (fx TAU)
  3. At undersøge moderatorer for behandlingseffekt

Deltagere/metode:

Studiet er en meta-analyse af RCT'er publiceret mellem 1990-2017. Studiet sammenligner gruppebehandling for PTSD med ingen behandling (12 studier) eller anden ikke 1. valgs PTSD-behandling, dvs. behandling der ikke anbefales i de kliniske retningslinjer (8 studier). Til vurdering af kvalitet af de 20 inkluderede studier anvendtes Cochrane Risk of Bias Tool. 15 af de 20 studie undersøgte en form for kognitiv adfærdsterapeutisk gruppe, men med stor variation i indholdet af de forskellige studiers behandlingsprotokoller.

Hovedfund:

Studiet fandt at gruppebehandling for PTSD er lige så effektivt som anden ikke 1. valgs PTSD-behandling, og markant mere effektivt end ingen behandling (g = 0.7). Desuden fandt studiet at køn og traumetype modererer effekten af gruppeterapi således at forstå at mænd med militære traumer klarer sig dårligere i gruppeterapi end kvinder med interpersonelle traumer. Et interessant men ikke signifikant fund var at eksponeringsbaseret KAT gruppeterapi havde større effekt end ikke eksponeringsbaseret gruppeterapi (g = 0.41). Generelt vurderes kvaliteten af de inkluderede studier som lav til moderat.

På baggrund af eksisterende forskning er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem gruppeterapi for PTSD og nuværende 1.valgs behandling som individuel eksponeringsbaseret KAT eller EMDR. Det vil sige, at der stadig ikke er evidensgrundlag til at anbefale gruppebehandling for PTSD på linje med eksisterende individuelle førstevalgsbehandlinger.

Studiet konkluderer at der er voksende evidens for effektiviteten af gruppeterapi for PTSD, men der er behov for mere forskning på området.  

Kommentar:

Studiet understreger et generelt problem med forskningen indenfor gruppeterapi for PTSD. Kvaliteten af studierne er lav og sammenligningen af forskellige specifikke gruppeterapeutiske interventioner for PTSD med ingen behandling eller ikke specifik behandling kan ikke bruges til at vurdere om gruppeterapi bør tilbydes som førstevalgsbehandling for PTSD.

Der er behov for RCT'er af gruppebehandlinger, der er relativt ensartede sammenlignet med evidensbaseret 1. valgs behandling. De undersøgte behandlinger bør være indenfor samme terapeutiske ramme, da dette i højere grad vil vise hvorvidt gruppemodaliteten påvirker behandlingsudbyttet. Særligt vil det være relevant at undersøge eksponeringsbaseret KAT individuelt versus samme behandling i gruppeformat.


Redaktør