​​

Kan kog­ni­tiv re­me­di­e­ring bed­re kog­ni­ti­ve van­ske­lig­he­der, funk­tions­ni­veau og symp­to­mer hos pa­tien­ter i ul­tra-høj ri­si­ko for psy­ko­se?

​​Kognitive vanskeligheder udgør et udækket behandlingsbehov for patienter med psykosespektrumlidelser. FOCUS-projektet i RHP har undersøgt, hvorvidt intensiv kognitiv remediering kan bedre forløbet for personer i ultra-høj risiko for psykose.

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Louise Birkedal Glenthøj, dr.med, ph.d, lektor, specialpsykolog og specialist i psykoterapi, Copenhagen Research Centre on Mental Health (CORE), Mental Health Centre Copenhagen.

Form​ål

Patienter med psykoselidelser har betydelige kognitive vanskeligheder, der, i højere grad end psykosesymptomer, påvirker deres funktionsniveau i negativ retning. Kognitive vanskeligheder kan opdeles i neurokognitive og socialkognitive. Neurokognitive vanskeligheder er forstyrrelser af f.eks. hukommelse, opmærksomhed og indlæring. Socialkognitive vanskeligheder er problemer med f.eks. at forstå følelsesudtryk hos andre, forstå sarkasme, ironi mv. Aktuelt er kognitiv remediering, dvs. træning af kognitive vanskeligheder, den mest lovende måde at afhjælpe kognitive vanskeligheder på. Der er stærk evidens for effekten af kognitiv remediering til patienter med psykose, men der er begrænset viden om effekten til patienter i ultra-høj risiko (UHR) for psykose. UHR-patienter omfatter personer i formodet forstadie til en egentlig psykose. Intervention i denne fase kan potentielt set forebygge psykotisk udvikling samt forbedre patienternes kliniske prognose. I FOCUS-projektet, der er det største af sin art i verden, undersøgte vi, om intensiv kognitiv remediering rettet mod neuro- og socialkognitive vanskelighed kunne bedre kognition, funktion og symptomniveau hos patienter i ultra-høj risiko for psykose.

Meto​​de

Vi rekrutterede 146 UHR personer fra RHP, der ved lodtrækning blev fordelt til enten at modtage standardbehandling eller standardbehandling plus intensiv kognitiv remedering. Den kognitive remediering bestod af 20-sessioner manualiseret neuro- og socialkognitiv træning i gruppe. Patienterne mødte til gruppesessioner en gang ugentligt. Gruppen blev ledet af en psykolog samt en psykologistuderende. Yderligere modtog deltagerne 12 individuelle sessioner, der ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang søgte at omsætte den kognitive træning til bedring i hverdagsfunktionen. Det kunne f.eks. være ved at træne at holde opmærksomhed i dagligdagssituationer som skole eller jobsammenhæng, træne hukommelsesstrategier mv. Alle deltagerne i studiet blev genundersøgt efter 6 (lige efter behandlingsafslutning) og igen efter 12-måneder. 

Hov​​edfund

Studiet fandt ikke, at den intensive kognitive træning forbedrede patienternes generelle neurokognitive niveau, deres funktionsniveau eller niveauet af negative og depressive symptomer. Rent eksplorativt fandt vi dog, at patienterne, der havde modtaget den kognitive remediering, blev bedre til at hurtigere at genkende følelsesudtryk samt have bedre planlægningsfunktioner (eksekutive funktioner) og visuel opmærksomhed. 

K​​ommentar

Et vigtigt fund i studiet var, at patienterne havde vanskeligt ved at deltage i et 20-sessioners gruppeforløb og deltog i gennemsnit kun i 11 sessioner. Studiet sigtede mod at patienterne gennemførte 40 timers neurokognitiv træning (træning i gruppe og hjemme), men i gennemsnit gennemførte de kun 12 timers neurokognitiv træning. Set i dette lys, er det ikke overraskende, at der ikke blev fundet effekt på overordnede mål for kognitions- og funktionsniveau. De eksplorative fund tyder dog på, at den kognitive remediering har potentiale til at forbedre aspekter af kognitionen, hvis det er muligt at motivere patienterne til at gennemføre tilstrækkelig kognitiv træning. I et klinisk perspektiv vil det være relevant at udvælge patienter til kognitiv remediering baseret på deres niveau af kognitive vanskeligheder og deres motivation for træning. Man skal også i højere grad tilbyde en individualiseret træning, så man målretter behandlingen specifikt efter den enkeltes vanskeligheder. Samtidig er det vigtigt at gøre den kognitive remediering engagerende og appellerende for patienterne, så de møder til behandlingen. Det kan f.eks. ske ved at bruge mobilapps til kognitiv træning. 

Styrker og svag​​heder

Styrker ved studiet er, at det er stort og metodemæssigt stærkt (randomiseret og blindet) forsøg. Derudover inkluderes der en række effektmål, der kan fange aspekter af vanskeligheder hos patienterne. Den primære begrænsning ved studiet er det,  gennemsnitlige set, lave fremmøde til behandlingen.


Redaktør