​​

Kan psy­ko­so­ci­a­le in­ter­ven­tio­ner fore­byg­ge psy­kisk syg­dom hos børn til for­æl­dre med psy­ki­a­tri­ske li­del­ser?

​​Et nyt systematisk review og meta-analyse har undersøgt, hvorvidt psykosociale interventioner kan forebygge udviklingen af psykisk sygdom hos børn til forældre med psykisk sygdom.

​​​Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Emilie Hestbæk, psykolog i forskningsenheden på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. 

For​mål

Børn til forældre med psykisk sygdom har en forøget risiko for selv at få en psykisk sygdom i løbet af livet. Over de seneste årtier er der blevet udviklet og afprøvet en række forebyggende interventioner målrettet forældre med psykisk sygdom og deres børn. Formålet med studiet er at undersøge effekten af psykosociale interventioner i forhold til at forebygge psykisk sygdom hos børn til forældre med psykisk sygdom.  

M​​​etode

Undersøgelsen er foretaget som et systematisk review og meta-analyse af randomiserede kontrollerede studier frem til juni 2021. Der blev søgt i otte store bibliografiske databaser, udforsket grå-litteratur samt foretaget en manuel søgning i udvalgte journals. Kvaliteten af studierne blev vurderet af to uafhængige reviewers ved brug af QUALSYST. Effekten blev målt som relativ risiko (RR) og som standard mean difference (SMD) med et konfidensinterval på 95%. 

Hovedfun​​​d

I alt blev der identificeret 30 artikler fra 20 uafhængige randomiserede kontrollerede studier (n = 2689 børn), som blev inkluderet i det systematiske review, heraf indgik 17 af studierne i meta-analysen. Studiet viser, at psykosociale interventioner er effektive i forhold til at reducere risikoen for at børnene udvikler en psykisk sygdom med 47% efter behandlingen. Ydermere havde psykosociale interventioner en lille signifikant positiv effekt på internaliserende symptomer efter behandlingen og inden for det første år, men ikke på lang sigt. Der blev ikke fundet nogen effekt af psykosociale interventioner på eksternaliserende symptomer hos børnene efter behandlingen, på kort sigt og på lang sigt.

Forfatterne foretog desuden subgruppeanalyser af typen af interventioner (familie, forældre vs børn), typen af kontrolgruppe (aktiv vs ikke-aktiv), symptomer hos børn og forældre ved baseline (tilstede vs fraværende) og barnets alder (0-2, 3-12, vs 13-18 år) for hhv. internaliserende og eksternaliserende symptomer. Analyserne viste en signifikant subgruppeforskel for eksternaliserende symptomer for børn uden psykiske symptomer ved baseline, mens resten af subgruppeanalyserne ikke var signifikante. Forfatterne påpeger, at dette kan indikere, at børn med få eller ingen symptomer før interventionen kan have mere gavn af en intervention. ​

Styrker og svagh​​​eder

Meta-analysen i dette studie er den første til at undersøge incidensen af psykisk sygdom og til at vurdere både internaliserende- og eksternaliserende symptomer ved forskellige opfølgningsperioder (efter behandlingen, kort sigt og lang sigt) i denne population. Dog bør resultaterne af meta-analysen ses i lyset af en række styrker og svagheder. De fleste studier var af stærk eller god kvalitet, dog havde de fleste relativ små sample størrelser. Effekten på incidensen af psykisk sygdom er kun baseret på data fra fem studier, og er kun beregnet efter behandlingen, og det er uklart, hvorledes den positive effekt er vedvarende på længere sigt. En anden svaghed er den store heterogenitet mellem patienterne i studierne, særligt med hensyn til sværhedsgraden af psykisk sygdom hos forældrene, komorbiditet, børnenes alder, socioøkonomisk baggrund såvel som forældrenes diagnoser, hvoraf de fleste studier undersøgte forældre med affektive lidelser og misbrug. Det er mangler således viden om, hvorvidt lignende effekter kan findes i andre høj-risiko populationer, fx børn til forældre med PTSD eller borderline personlighedsforstyrrelse. Derudover var der også stor heterogenitet mellem interventionerne i studierne, i særdeleshed hvem de involverer, indhold/fokus, samt antal og længde af sessionerne og deltagelsesprocenten.

Konklusion og komme​​​ntarer

Samlet set viser studiet, at psykosociale interventioner målrettet forældre med psykisk sygdom og deres børn kan forebygge psykologiske symptomer og psykisk sygdom. Et andet centralt fund i studiet var, at denne gruppe forældre generelt var svære at rekruttere og havde vanskeligt ved at gennemføre et helt forløb. Derfor bør man overveje andre mulige behandlingskontekster, som kunne gøre det nemt for forældrene at deltage, og hvor det ville være muligt at arbejde med deres motivation/modstand. Dette kunne fx være inden for rammerne af ambulant voksenpsykiatrisk behandling, hvor patienter med mindreårige børn kunne få mulighed for at deltage i en forældrerettet indsats, som tillæg til deres vanlige behandling på det psykoterapeutiske ambulatorie. ​​



Redaktør