Virker behandling for panikangst bedre, hvis patienterne selv får lov at vælge mellem kognitiv terapi og psykodynamisk terapi?

Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende.

Formål:

I den kliniske hverdag i psykiatrien er det sjældent op til patienterne selv at vælge, hvilken psykoterapeutisk retning de skal behandles med. Når man laver forskning efter strikse metodiske krav i randomiserede kliniske forsøg, er det heller ikke op til patienterne selv at vælge deres behandling – tværtimod er det tilfældighederne spil som afgør, om patienten får eksperimental- eller kontrolbehandlingen. Men kunne man forestille sig, at patienterne havde en bedre effekt af behandlingen, hvis de selv fik lov at vælge?

Hvis man skal teste dette spørgsmål, kræver det et helt bestemt forskningsdesign. Det kræver et randomiseret klinisk forsøg, hvor patienterne randomiseres til enten frit valg eller tilfældighedernes spil. Netop sådan et forsøg er for nyligt publiceret i tidsskriftet Psychotherapy and Psychosomatics.

Metode:

I dette forsøg testede forskerne, om 221 patienter med panikangst med/uden agorafobi fik det bedre eller værre ved at blive randomiseret til henholdsvis: 1) frit valg mellem psykodynamisk terapi og kognitiv terapi, 2) randomisering til psykodynamisk terapi eller kognitiv terapi, eller 3) venteliste. De primære effektmål var: sværhedsgraden af panikangst symptomer, funktionsevne, og fravær fra arbejdsmarkedet efter behandlingens afslutning.

Hovedfund:

Forskerne fandt ingen forskel mellem frit valg eller tilfældighedernes spil på nogen af de primære effektmål, hverken ved behandlingens afslutning eller ved 24 måneders follow-up. Til gengæld klarede begge behandlingsgrupper sig bedre end venteliste-kontrolgruppen. I gruppen som blev randomiseret til frit valg, valgte 45% kognitiv terapi, imens 55% valgte psykodynamisk terapi. Der var ikke signifikant forskel imellem de to behandlingsmetoder.

Styrker:

Tidligere studier har fundet en lille til moderat positiv effekt af at tilbyde patienter deres foretrukne psykoterapeutiske behandling, men disse studier har ikke brugt forskningsdesigns, som var egnet til at lave en direkte sammenligning. I dette forsøg, som er det første af sin art, fandt man, at der ikke er bedre effekt af at tilbyde patienter deres foretrukne behandling. Resultatets validitet øges ved, at forskerne brugte et egnet forskningsdesign. Forskerne testede desuden alvorlige og ikke-alvorlige skadelige effekter, hvilket er en styrke ved designet, som ikke er så udbredt i randomiserede kliniske forsøg af psykoterapi.

Svagheder:

Forsøgets resultater skal læses med forbehold for, at forsøget havde høj risiko for bias (særligt manglende blinding og frafald fra opfølgningstestningerne (missing data)). Derudover havde forsøget en relativt lille informationsstørrelse (antal af inkluderede patienter) til at kunne be- eller afkræfte endegyldige effekter. Der er derfor brug for flere lignende forsøg med samme eller lignende effektmål, så resultaterne kan meta-analyseres, hvis vi skal være helt sikre på forsøgets resultater.

Kommentar

Det ser ud til, at patientpræferencer muligvis ikke har den store betydning, når det kommer til effekten af kognitiv terapi eller psykodynamisk terapi for panikangst. Valg af psykoterapeutisk behandling til patienter med panikangst kan derfor bero på andre faktorer, for eksempel kapacitet (herunder minimering af risiko for ventetid), terapeutkompetencer og psykoterapeutisk tradition på afdelingen.


Redaktør