Ofte stillede spørgsmål

​Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende henvisning og behandling i Region Hovedstadens Psykiatri​.​

Hvorfor har jeg ikke fået behandling på det nærmeste psykiatriske center?

CVI fordeler patienter efter kapacitet. Du vil blive tilbudt behandling på det psykiatriske center, der har bedst plads på det tidspunkt, vi behandler din henvisning.


Kan jeg flytte min behandling?

r behandlingsopstart: Ja, hvis tilsvarende behandling tilbydes på et andet hospital psykiatrisk center i Region Hovedstadens Psykiatri.

Efter behandlingsopstart: Ja, men du skal sammen med din behandlingsansvarlige læge på centret træffe denne beslutning.


Hvad betyder frit sygehusvalg?

Hvis du ønsker behandling på ét bestemt sted, kan du vælge dette. Det betyder dog, at vi ikke kan garantere, at du kommer i behandling inden for 8 uger fra din henvisning, som vi ellers garanterer.
 

Hvorfor kan jeg ikke få behandling i Region Hovedstadens Psykiatri?

Den vigtigste opgave i CVI er at sikre, at du modtager den rette behandling, det rette sted, til den rette tid. Det er ikke altid tilfældet, at hospitalsbehandling vil være det rigtige. I det tilfælde tilbageviser vi henvisningen, og giver din læge/behandler skriftlig besked med en forklaring. Du skal herefter selv kontakte henviseren, så I sammen kan finde en anden løsning.


Redaktør