Hvad er panikangst?

Panikangst betyder, at man oplever tilbagevendende panikanfald med en pludselig og intens bølge af angst. Ofte bliver man bekymret for at få et nyt anfald. Anfaldene kommer tilsyneladende helt ud af det blå, eller når man føler sig ængstelig i bestemte situationer, fx at tage med offentlig transport.

Selvom symptomerne kan føles meget voldsomme er de kroppens måde at reagere på alarm og stress på. De er ikke farlige.

Hvad sker der i kroppen?

Når hjernen opfatter fare, sætter den kroppen i alarmberedskab. Kroppen gør sig klar til at beskytte dig, selv når der ikke er en reel fare til stede.

Du kan blandt andet opleve:

• hjertebanken
• svimmelhed
• uro eller rysten
• åndenød
• trykken for brystet
• sved eller kuldegysninger
• mundtørhed
• kvalme
• uvirkelighedsfølelse

Du får ikke nødvendigvis alle symptomerne, og de kan variere fra anfald til anfald.

Hjertebanken

Når kroppen er i alarmberedskab, slår hjertet hurtigere og kraftigere. Det kan føles ubehageligt, men er en normal reaktion på angst. Nogle mærker også ekstraslag eller små pauser i hjerterytmen, som ofte er ufarlige.

Svimmelhed og besvimelse

Svimmelhed er almindeligt ved panikangst. Mange frygter at besvime, men det er sjældent, fordi puls og blodtryk typisk stiger under et panikanfald. Selvom svimmelheden kan føles voldsom, er den ikke farlig.

Musklerne

Alarmberedskabet kan gøre musklerne spændte og klar til handling. Det kan mærkes som uro, indre sitren, rysten eller spændinger i kroppen.

Vejrtrækning

Mange trækker vejret hurtigere under angst. Det kan give en oplevelse af ikke at få luft nok, selvom kroppen faktisk får den ilt, den har brug for.

Den hurtige vejrtrækning kan blandt andet give svimmelhed, prikken i fingre og læber, trykken i brystet og uvirkelighedsfølelse.

Syn og uvirkelighedsfølelse

Når kroppen er i alarmberedskab, kan synet ændre sig midlertidigt. Nogle oplever sløret syn, lysfølsomhed eller en fornemmelse af, at omgivelserne virker fjerne eller uvirkelige.

Det er en almindelig reaktion ved stærk angst. Oplevelsen kan være ubehagelig, men den er ikke farlig og går over igen.

Mund, svælg og mave

Angst kan give mundtørhed, en klump i halsen, kvalme eller uro i maven. Nogle oplever også afføringstrang eller trang til at tisse.

Det skyldes, at kroppen prioriterer energi til alarmberedskabet frem for fordøjelsen.

Hud og temperatur

Du kan opleve sved, kuldegysninger, varmebølger eller kold og klam hud. Det er almindelige tegn på, at kroppen er i alarmberedskab.

Hvad sker der i hjernen?

Når man oplever panikangst, kan kroppens signaler føles meget overbevisende. Derfor er det naturligt at komme til at tolke symptomerne som tegn på, at noget er alvorligt galt.

Jo mere opmærksom man bliver på kroppens signaler, desto stærkere kan symptomerne føles. Mange begynder derfor at holde øje med deres hjerte, vejrtrækning eller andre kropslige fornemmelser. Det kan derfor også være naturligt at undgå de situationer, hvor man er bange for, at det sker igen. Det kan give tryghed på kort sigt, men kan også få angsten til at fylde mere i hverdagen.

Selvom det kan føles, som om man mister kontrollen, er panikangst ikke farlig. Symptomerne er et udtryk for kroppens alarmberedskab og ikke for, at man er ved at miste forstanden eller kontrollen over sig selv.

Det kan skabe en ond cirkel, hvor bekymringer, for meget opmærksomhed på kroppens signaler og undgåelse af bestemte situationer forstærker angsten.

Hvor længe varer et panikanfald?

Et panikanfald varer typisk få minutter, selvom det kan føles meget længere, når man står midt i det.

De kropslige symptomer kan føles meget voldsomme, og derfor søger nogle akut hjælp, første gang de oplever et panikanfald. Når man ved, at symptomerne skyldes angst, kan det være lettere at genkende dem og møde dem med større ro.

Hvilken form for behandling findes?

Der findes god behandling for panikangst, og de fleste oplever, at symptomerne bliver mindre med tiden.

Målet med behandlingen er at hjælpe dig til at forstå angsten bedre, få større tillid til kroppens signaler og kunne leve det liv, der er vigtigt for dig, uden at angsten bestemmer.

Behandlingen kan bestå af kognitiv terapi, medicin eller en kombination af begge dele.

Du kan også øve angstdæmpende teknikker inspireret af disse videoer fra Psykiatrifonden. Find videoerne på www.psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter-angst.