Litteratur til børn og voksne

​Her finder du en liste med litteratur til børn, unge og voksne om det at være pårørende som barn.​

3-5​​ å​​r:

Havet i hovedet (SUS)

I bogen oplever Tulle sin mors kampe som sindslidende – hvor mors hoved er fyldt af sommerhav og solskin – og skifter til et frådende hav af mørke og farer. Men mor kommer ud af de mørke tanker igen – og så er det kun Tulle, der er i mors hoved. Bogen skal læses højt for børn – af voksne.​

Rosas mor er på psykiatrisk hospital (SUS)

Hæftet handler om, hvordan der kan se ud på en psykiatrisk afdeling, og hvordan mor bliver passet, mens hun er syg. Det handler også om, hvordan Rosa bliver passet, mens mor ikke er hjemme.

Tegningerne giver anledning til spørgsmål om medicin og andet, når mor eller far har en sindslidelse.


5-9 år:​

Mor er indlagt (Psykinfo Forlaget og SINDs Pårørenderådgivning)
Forord af professor Poul Videbech der skriver, at ca. 150.000 rammes af depression. Men vi snakker ikke med børn om psykiske sygdomme
Børnebogen fortæller historien om en pige, hvis mor bliver indlagt (igen). Den er oplagt til oplæsning for børn og vil kunne bruges som indledning på en samtale om, hvordan det er, når ens mor/far har en psykisk sygdom.

Karl og Emmas mor er blevet rundtosset (SUS)

Børnebog om at have en mor med en psykisk sygdom. Forfatteren er selv mor og har en sindslidelse. Med bogen ønsker hun at skabe forståelse og inspirere til samtaler med børn om, hvordan det er at have en psykisk sygdom.


Større børn og unge:​

Hvad er der i vejen? SUS

​Hvad er der i vejen? handler om, hvad det vil sige at have en sindslidelse. Hæftet giver svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som børn og unge har, når deres mor eller far har en sindslidelse.

Hæftet henvender sig til større børn og unge, det kan også læses sammen med en forælder eller en anden voksen.


Til forældre:​

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?

Pjece til forældre med sindslidelse. Pjecen er en dansk udgave af den finske publikation ’Miten autan lastani’

Det føles som om mine tanker hænger nedad

Sådan taler du med børn om depression​


Til alle​

"Snak om det... med alle børn – en bog om angst, depression, stress og traumer"

Af Karen Glistrup

Bogen sætter ord og billeder på et emne, som mange har svært ved at tale om – nemlig psykisk sårbarhed. Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om.

Gratis uddrag af bogen kan læses her.

snak om det.jpg


Andre bøger:​

Hvad tænker og føler børn, når deres mor eller far er psykisk syg? Èn ting er givet: De står ofte alene med deres tanker og spørgsmål, for det er svært og måske lidt flovt at snakke om med andre børn eller voksne.

"Mor er psykisk syg" er beregnet til at blive læst for eller sammen med børn fra ca. fem til ni år, og er netop skrevet med det formål at lægge op til samtale 
omkring dette ømtålige emne.

"Hvad børn ikke ved – har de ondt af". Familieterapeuten Karen Glistrup opridser den familiesituation, børn af psykiatriske patienter står i, og de støttemuligheder, der foreligger, og beskriver, hvordan man kan tilrettelægge den vanskelige samtale mellem børn, forældre og personale. 

"Skøre sjæle; de pårørende fortæller".
Børn, søskende, ægtefæller og forældre fortæller om at være pårørende til sindslidende.


Redaktør