Engang handlede psykiatriens fortællinger mest om håbløshed, og det var ofte forbundet med stor skam at fortælle sin historie. I dag er der mange, som står frem med deres fortællinger, og fortællingerne rummer ofte både håb, humor og mulighed for forandring. Men hvad vil det sige at fortælle, og hvad kan fortællinger gøre, både for den der fortæller, og for den eller de der lytter?

Vi berører fx:

• når recovery skildres i fortællinger – fx i skønlitteraturen: hvorfor og hvordan gøres det?
• kan det at fortælle sin historie være en del af recovery-processen?
• kan eller skal man (altid) fortælle sin egen historie og i så fald hvorfor, hvornår og hvordan?

Alle deltagere skal arbejde med en fortælling. Men en recovery-fortælling behøver ikke at være selvbiografisk, ligesom den heller ikke behøver at bestå af ord, fortællingen kan være i billeder eller lyd som fx video, fotos, maleri eller musik.

Kurset består af 4 undervisningsgange hver på 2 ½ time.