Vi er interesserede i, at du får mest muligt ud af gå på vores kurser. Det betyder blandt andet, at vi vil hjælpe dig med at lave en plan for, hvilke kurser der bedst opfylder dine personlige ønsker og behov. Den bliver så et redskab, som hjælper dig til at få det bedst mulige udbytte af kurserne.
Du kan aftale et tidspunkt, hvor du mødes med en af underviserne i på skolen i Ballerup, hvor I sammen finder ud af, hvad du har lyst til at lære, og hvordan kurserne kan hjælpe dig i din recovery-proces. På den måde kan du også få set Skolen for Recovery i Ballerup og danne dig et indtryk af de rammer, vi underviser i.
Send en mail til skolen : skolen-for-recovery@regionh.dk og skriv, at du gerne vil have lavet en individuel kursusplan. I mailen skriver du:
- dit navn
- dit telefonnummer
Så kontakter vi dig og aftaler et tidspunkt, hvor det vil passe dig at besøge os, Vi afsætter ca. 1 time til jeres møde.
Du kan også ringe til os på 23 60 08 96.