Rammer og miljø

​Det skal være rart for alle at være på skolen, og derfor har vi nogle retningslinjer, som vi alle skal overholde.

På Skolen for Recovery tror vi på gensidig respekt og samarbejde.

Vores regler vejleder både kursister og ansatte, og giver et overblik over, hvordan vi sammen arbejder for at skabe og fastholde vores læringskultur og det åbne miljø.

Miljøet på skolen
Vi vil skabe et miljø, hvor kursister og undervisere kan lære af hinanden og sammen få en god oplevelse, og derfor er det vigtigt, at der er en god tone på skolen.

Regler
Vi opstiller rammer der sikrer, at du får den bedst mulige oplevelse, når du er på skolen sikrer at dine forventninger til skolen indfris. Det er vigtigt for dig at vide, hvad du kan forvente af Skolen for Recovery, og hvad vi forventer af dig.

På Skolen for Recovery:

  • støtter vi dig i at udforske dine muligheder og udvikle færdigheder

  • skaber vi et miljø med plads til udveksling af ideer og meninger

  • skaber vi et inkluderende og trygt miljø

  • sikrer vi løbende kvaliteten af kurserne

  • giver vi dig mulighed for at blive inddraget i udviklingen af Skolen for Recovery

Som kursist på skolen forventer vi, at du:

  • er en aktiv deltager i din egen læring

  • spørger os, hvis der er noget, du er i tvivl om

  • tager ansvar for at være med til sikre et trygt miljø

  • husker at melde afbud, hvis du ikke kan komme til en lektion eller et kursusforløb

  • informerer underviserne, hvis der er noget, som påvirker din deltagelse i kurset

  • informerer skolen om eventuelle ændringer i de personlige oplysninger, du har givet

  • ikke er påvirket af alkohol eller stoffer under lektionerne

Feed back
På Skolen for Recovery kan det ske, at dine forventninger ikke bliver indfriet, andre gange er dine forventninger måske mere end indfriet. Uanset hvad så glæder vi os til at få din feedback.

Redaktør