Aktindsigt

​Retten til aktindsigt er din ret til at få at vide, hvad der står om dig i din patientjournal. Hvis du er fyldt 15 år, har du som hovedregel ret til aktindsigt i hele din egen journal.​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvilke oplysninger har du krav på?

Hvis du beder om det, skal du have oplyst, om der findes helbredsoplysninger om dig i patientjournaler m.v.​

Du kan få oplyst:
  • Hvilke oplysninger, der findes om dig eller den, du repræsenterer 
  • Hvad der er formålet med at have oplysningerne 
  • Hvem der vil modtage oplysningerne 
  • Hvorfra oplysningerne stammer.

Sådan gør du

Ønsker du at en kopi af din journal (aktindsigt), skal du anmode om det hos det relevante psykiatriske center eller sundhedsperson. Dette kan du gøre såvel mundtligt som skriftligt.

Vælg elektronisk eller kopi

Du kan enten se din journal elektronisk, gennemse den i centret efter nærmere aftale, eller du kan få en kopi af journalen. Første kopi af journalmaterialet er gratis. Ved efterfølgende anmodninger kan der opkræves et gebyr.

Få hjælp til at forstå indhold

Du vil ofte blive tilbudt en samtale med personalet, så de kan hjælpe med at forklare, hvad der står i journalen. Det kan også være med til at forebygge eventuelle misforståelser.

Tidsfrister

Når du beder om aktindsigt i din journal, skal hospitalet snarest muligt tage stilling til, om du kan få aktindsigt, og om aktindsigten skal foregå ved, at du får lov til at se journalen igennem på stedet, eller ved at du får en kopi af journalen.

Svar inden ti dage
Hvis hospitalet ikke inden ti dage efter modtagelsen af din anmodning om aktindsigt har imødekommet eller afslået din anmodning, skal hospitalet underrette dig om, hvad grunden er til, at du ikke har fået besked, samt hvornår du kan forvente at modtage en afgørelse. Det kan fx være nødvendigt, hvis din journal er meget omfangsrig, hvis der er meget travlt på centret, eller hvis det vil tage tid at vurdere, om lægen kan udlevere journaloplysningerne. 

I hvilke tilfælde kan du blive nægtet hel eller delvis aktindsigt?

Du har ret til aktindsigt i din patientjournal, hvis den er fra efter 1. januar 2010. Hvad angår journalmateriale fra tiden før 1. januar 2010, vil din ret til aktindsigt i nogle tilfælde kunne begrænses, hvis overlægen vurderer, at det er af afgørende hensyn til dig selv eller andre privatpersoner. Specielt for psykiatriske patienter gælder, at overlægen kan afslå at give dig aktindsigt, hvis der er afgørende hensyn at tage til din udsigt til at få det bedre af den behandling, der er i gang. I de fleste tilfælde vil du så få aktindsigt på et senere tidspunkt, når du har det bedre.

Afslag

Såfremt du får afslag på hel eller delvis aktindsigt, skal overlægen begrunde afslaget og give dig klagevejledning.

Forældre og værger

Forældre (forældremyndighedsindehavere) har som hovedregel ret til aktindsigt i barnets journal, når patienten er under 15 år. Hvis du er værge for en patient, og værgemålet vedrører helbredsforhold, har du også mulighed for at få aktindsigt.

I visse tilfælde kan der være tungtvejende hensyn til barnet, som kræver at forældre (forældremyndighedsindehavere) kan nægtes aktindsigt.

Mindreårige

Hvis du er mindreårig og er fyldt 15 år, har du selv ret til aktindsigt; også hvis dine forældre ikke ønsker det.​

Dine forældre (forældremyndighedsindehaverne) har dog ret til informationer, der er nødvendige for, at de kan drage omsorg for dig, indtil du er fyldt 18 år.​​

Dine forældre kan ikke få aktindsigt i journaloplysninger, der drejer sig om prævention, abortindgreb eller behandling for kønssygdomme. Det gælder også oplysninger, som du har givet om dine forældre, hvis det kan skade jeres forhold, at de får disse oplysninger.

Aktindsigt i afdøde personers journal

Er du nær pårørende til en afdød patient, har du ikke krav på at få aktindsigt i journalen.​

Du kan derimod få oplysninger om din nære pårørendes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis det antages ikke at stride imod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller hvis andre private interesser ikke taler afgørende imod. Du vil oftest få oplysningerne i form af en samtale med lægen.​

I nogle særlige tilfælde kan det være muligt at få delvis aktindsigt. Det drejer sig om situationer, hvor de pårørende fx udtrykker skepsis over for den behandling, som patienten har modtaget, eller hvis de fx har en interesse i at forstå patientens selvmord, eller hvis der eventuelt skal rejses en klagesag.​​

Klagemuligheder

Hvis du får afslag på aktindsigt, kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed. 

​​​​Du skal klage skrif​tligt til Styrelsen for Patientsikkerhed inden to år efter, at du er blevet bekendt med afgørelsen eller burde være blevet det, dog senest fem år efter afgørelsen blev​ truffet.​

Med NemID kan du skrive og klage elektronisk på styrelsens hjemmeside. Her er også et klageskema, som du kan udskrive, udfylde og sende med post.​

Se kontaktoplysninger i faktaboksen til højre.​
Redaktør