​Mange patienter med skizofreni er plaget af hørelseshallucinationer. Hørelseshallucinationer optræder i form af stemmer, som oftest har et negativt indhold. Det kan være, at de er udskældende eller truende. Medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi har en vis effekt, men der er en stor gruppe patienter, som fortsat hører stemmer, selvom de har fået den bedste medicinske og psykoterapeutiske behandling, man aktuelt råder over.

I Challenge-projektet vil vi forsøge at hjælpe patienter med hørelseshallucinationer til at få bedre kontrol over stemmerne og til at blive mindre belastede af de stemmer, de hører ved brug af en innovativ psykoterapeutisk behandling kaldet virtual reality avatar terapi. Psykoterapeutisk behandling af hørelseshallucinationer handler sædvanligvis om, at terapeuten prøver at hjælpe patienten med at ignorere stemmerne. Ideen bag virtual reality avatar terapi er, at terapeuten støtter patienten i en mere direkte i dialog med de plagsomme stemmer. Ved hjælp af et tegneprogram skaber patienten en avatar, som ligner den person, som ligger bag hørelseshallucinationerne. Ved brug af et stemmeforvrængningsprogram, skal patienten indstille avatarens stemme elektronisk, således at den lyder så præcist som muligt ligesom den stemme, som patienten hører. Terapeuten kan så skifte mellem at tale som sig selv og som den ubehagelige avatar. Igennem behandlingen opfordres og støttes patienten i at sige fra overfor stemmerne, således at stemmerne gradvist kommer til at optræde sjældnere, eller får mindre betydning for patienten.

CHALLENGE-projektet afprøver denne virtual reality avatarterapien i tre danske regioner (region Hovedstaden, Region Nord og Region Syd). Terapien vil blive afprøvet i et mobilt virtual reality format, hvilket vil muliggøre, at terapien på sigt kan gennemføres i patientens vanlige behandlingstilbud eller i vedkommendes hjem.

Projektet er et randomiseret, kontrolleret forsøg, der inkluderer 266 patienter med alvorlige hørelseshallucinationer; halvdelen skal afprøve 9 sessioner med virtual reality avatarbehandling, mens den anden halvdel får et tilsvarende antal støttende samtaler. Patienterne genundersøges ved 12- og 24 uger efter inklusion i projektet. Der startes inklusion medio 2020. Såfremt der findes en positiv effekt af behandlingen, forventes den at kunne udbredes til ambulante psykiatriske enheder i Danmark. 

Inklusion af deltagere:​

Projektet afsluttede inklusion af deltagere, der kan således ikke henvises til projektet. 

Projektet er et stort randomiseret, klinisk forsøg, der har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi suppleret med virtual reality eksponering (KAT-VR) overfor traditionel kognitiv adfærdsterapi (KAT) til patienter med paranoide symptomer.

Projektet inkluderer 256 personer fra Region Hovedstadens Psykiatri, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage 10 sessioners KAT-VR eller 10 sessioners KAT som supplement til deres standardbehandling. Der foretages undersøgelser ved behandlingsafslutning samt ved 9 måneders opfølgning.

Behandlingen forventes at reducere paranoide symptomer, social angst og socialkognitive vanskeligheder. Yderligere foretages der sundhedsøkonomiske beregninger til at afklare, om behandlingen er cost-effective.

Inklusion af deltagere:

Projektet har afsluttet inklusion af deltagere, der kan således ikke henvises til projektet. 

FOCUS-projektet er et randomiseret forsøg, der har til formål at undersøge, hvorvidt kognitiv træning (kaldet kognitiv remediering) kan hjælpe folk i risiko for psykose til at fungere bedre i hverdagen samt eventuelt forebygge udviklingen af en psykose. Desuden undersøges det, ​om der er biologiske markører, der kan forudsige sygdomsforløbet.

Studiet inkluderer 126 patienter, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage standardbehandling eller standardbehandling samt intensiv kognitiv træning.

Der foretages grundig psykopatologisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse samt MR-scanning ved start i projektet samt ved 6- og 12 måneders opfølgning.

Kognitiv remediering: Den kognitive træning består af 20 gruppesessioner (á 2½ time) og 12 individuelle sessioner (á 1 time). Der arbejdes med optræning af neurokognitive og socialkognitive færdigheder blandt andet ved hjælp af computerøvelser samt gruppeøvelser.

Støtte: FOCUS-projektet støttes økonomisk af Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Forskningsfond, Trygfonden samt Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID DFF-4004-00314.

Inklusion af deltagere:

Projektet blev afsluttet i 2020 og inkluderer derfor ikke deltagere.​

iSCAN projektet er et eksperimentelt forsøg, der har til hensigt at undersøge hvordan blikmønstre adskiller sig hos en gruppe med social fobi sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Blikmønstre undersøges ved brug af Eye-Tracking, et teknologisk device, der kan måle den visuelle opmærksomhed, ved at tracke øjenbevægelser i reel tid mens man ser high-resolution 360° film af sociale situationer i Virtual Reality. Til studiet inkluderes 29 forsø​gsdeltagere med en social fobi diagnose og 29 raske kontroller.

Studiet vil bidrage med værdifuld viden om adfærdsmarkører for social fobi. Hvis studiet viser den forventede forskel i blikmønstre i en gruppe med social fobi sammenlignet med en rask kontrolgruppe, kan det danne grundlag for udførelse af et andet studie, hvor VR Eye-Tracking som et objektivt automatiseret screeningredskab for social fobi kan evalueres.

Projektet er opstartet i januar 2023 og resultaterne forventes i slut 2023.

Inklusion af deltagere:

Projektet har afsluttet inklusion af deltagere, der kan således ikke henvises til projektet.​

​​RUFUS er et pilot-projekt, der gennemføres i OPUS Glostup. Projektet undersøger  gennemførlighed, accept samt mulig effekten af gruppebaseret, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi til unge med en psykosespektrum-lidelse. Målet er gennem nedsat ruminiationsadfærd at afsvække negative- og depressive symptomer og forbedre hverdagsfunktionsniveauet. 60 patienter inkluderes i projektet, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage 12-ugers ruminationsfokuseret behandling eller 12-ugers standardbehandling. Alle patienter undersøges ved start i projektet og ved 12-ugers opfølgning. Yderligere gennemføres kvalitative analyser til at afdække patienternes oplevelse af at modtage interventionen. Projektet opstarter august 2023 og data forventes i august 2024.

​Inklusion af deltagere:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere til projektet.

​I SO REAL projektet sammenlignes det nuværende psykoterapeutiske gruppebehandlingstilbud til individer med socialangst, med et nyt behandlingstilbud som bruger virtual reality til at tilvænne patienterne til svære sociale situationer.  

Mennesker, der lider af socialangst (også kaldet socialfobi), er kendetegnet ved at være overdrevent opmærksomme på sig selv og at have udtalt frygt for at blive bedømt negativt af omgivelserne i specifikke - eller i alle - sociale situationer. Socialangst er en af de hyppigste psykiske lidelser og er desuden ofte langvarig og har stor indvirkning på dagligdagen for dem, der er ramt af lidelsen.

I behandlingen af socialangst indgår øvelser hvor individet udsætter sig for sociale situationer, som vedkommende plejer at undgå. Dette kaldes eksponeringsterapi. Forskning har vist, at eksponeringsterapi er et afgørende element i behandlingen af socialangst.

Eksponeringsterapi kan dog være vanskeligt at organisere og kontrollere og nogen patienter afviser at deltage i det, fordi de tror de ikke kan håndtere det. I SO REAL projektet, undersøger vi om det kan være mere effektivt at lave eksponeringsterapi i virtual reality, end i virkeligheden. Brugen af virtual reality har de fordele at det øger kontrollerbarheden, fleksibiliteten, patientens fortrolighed og mindsker logistisk besvær.

SO REAL projektet er det største projekt nogensinde som undersøger effektiviteten af at bruge virtual reality i behandlingen af socialangst og dets resultater vil vejlede fremtidig klinisk brug af virtual reality i en lang række behandlingsformer og problemstillinger.   

Udover den primære undersøgelse af behandlingens effektivitet, så undersøges det også med biometriske måleværktøjer, hvordan angstprovokerende virtual reality film påvirker fysiologien. Desuden undersøges med dybdegående interviews af behandlere og patienter, hvordan det opleves at give og modtage terapi med virtual reality.

Inklusion af deltagere:​

Projektet har afsluttet inklusion af deltagere, der kan således ikke henvises til projektet.

Vi ved, at personer med svær somatisk sygdom har gavn af virtual reality oplevelser til f.eks. beroligelse eller underholdning. Det er dog endnu ikke undersøgt, om personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan have gavn af virtual reality oplevelser til at opnå beroligelse, distraktion fra ubehagelige tanker og følelser eller som underholdning under en indlæggelse. Virtual reality oplevelserne er scenarier, der virke beroligende/afslappende f.eks. gå i en skov, strand eller guidet mindfulness, en virtuel gåtur i forskellige byer verden, samt et spil, hvor man skal ramme flyvende objekter med et lyssværd.

Formålet med dette forsøg er at undersøge, om disse virtual reality-baserede oplevelser er virkningsfulde i forhold til at reducere brugen af behovsbaseret medicin og tvangsforanstaltninger på en psykiatrisk afdeling, samt om de kan reducere stress/ubehag og øge tilfredsheden med en indlæggelse i psykiatrien.

I et halvt år afprøver to lukkede, psykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstaden effekten af virtual reality oplevelser. Dette sammenlignes med en 6-måneders periode uden tilgængelighed af virtual reality oplevelser. Resultater fra projektet forventes i december 2024.​

Inklusion af deltagere:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere