​Depression er en af de hyppigst forekommende og mest omkostningsfulde psykiske lidelser. Omkring 1/3 af patienter med depression opnår ikke remission og karakteriseres som behandlingsresistente. Trods de store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med behandlingsresistent depression, mangler der fortsat effektive behandlinger til tilstanden.

Projektet starter primo 2026

For mere information kontakt benjamin.alexander.thorup.arnfred@regionh.dk​

​ALF - Kunstig intelligens og psykoterapi

Psykoterapi er en effektiv behandling af psykiske lidelser, men vi ved stadig meget lidt om, hvorfor og hvordan det virker. I ALF-projektet udvikler vi et program, der automatisk kan transskribere, anonymisere og kode over 1000 timers dansk psykoterapi for psykose. Målet er at identificere, hvilke elementer i samtalen der hænger sammen med bedring hos patienterne.

Programmet, som vi kalder ALF, kombinerer talegenkendelse og store sprogmodeller med sikker databehandling og muliggør indsamling af anonymiserede terapidata direkte fra klinikken. Projektet er det første af sin slags i verden og kan på sigt danne grundlag for mere præcis og evidensbaseret psykoterapi, samt understøtte udviklingen af psykiatriske værktøjer baseret på store sprogmodeller.

Projektet udføres i samarbejde med Danish Pioneer Centre for AI og forventes at bidrage væsentligt til forskningen i behandlingsmekanismer ved psykose.

Projektet er igangsat medio 2025 og forventes afsluttet i 2027

For mere information kontakt​ benjamin.alexander.thorup.arnfred@regionh.dk

​Virtual reality (VR) – baseret terapi er en ny terapiform som har vist potentiale som en effektiv behandling af hørelseshallucinationer. I Neuro-VR studiet undersøger vi, om denne VR-baseret terapiform kan gøres mere effektiv og tolerabel for patienterne, ved at tilføje real-time neurofeedback baseret på EEG-målinger under terapisessionerne.

Hørelseshallucinationer i form af stemmer er et hyppigt symptom hos mennesker med skizofreni. En stor gruppe er fortsat plaget af stemmehøring både efter medicinsk behandling og psykoterapi. Der er derfor fortsat behov for at udvikle behandlingsmuligheder og ny viden om, hvad der skaber effekt i behandlingen af hørelseshallucinationer.

Behandlingen i Neuro-VR går ud på, at der i VR skabes en virtuel repræsentation af deltagerens dominerende stemme i form af en avatar, der både lyder som stemmen og ligner den forestilling, som deltageren har af stemmen. I tæt samarbejde med en psykolog understøttes deltageren til at indgå i en dialog med stemmen med det formål at arbejde med at sige fra over for og opnå en øget kontrol over den. Som en tilføjelse til denne VR-baserede terapi vil deltagerens hjerneaktivitet blive målt i realtid gennem EEG-elektroder, som fastgøres til deltagerens hoved ved en hætte. Formålet er at måle på hjerneaktivitet, der kan give information om deltagerens følelsesmæssige belastning under mødet med sin stemme. Ved brug af en visuel stimulus, vil både deltager og terapeut kunne se ændringer i deltagernes følelsesmæssige belastning undervejs i terapien. På denne måde kan terapien løbende tilpasses deltagerens individuelle neurofysiologiske responser, og forhåbentligt gøre terapien mere tolerabel for deltagerne og øge effekten af terapien.

Neuro-VR er et pilotstudie, der undersøger, om denne kombination af VR-baseret terapi og real-time neurofeedback er en acceptabel og gennemførlig behandlingsform.

Studiet vil inkludere 30 deltagere, der vil blive tilfældigt fordelt til to interventioner. Den ene halvdel modtager 8 sessioner af VR-baseret behandling, imens den anden halvdel vil modtage 8 sessioner af VR-baseret behandling suppleret med neurofeedback.

Alle deltagere vil blive set til undersøgelse i form af kliniske interviews efter henvisning samt 12 uger efter opstart. For at opnå øget forståelse af behandlingens potentielle effekt på hjerneaktivitet, vil der ligeledes blive foretaget EEG-undersøgelse af alle deltagere både før og 12 uger efter inklusion.

Projektet inkluderer ikke længere deltagere.

For yderligere information om projektet kontakt:
sara.breivik.soleim@regionh.dk

​Størstedelen af personer med spiseforstyrrelse kan genkende oplevelsen af en "spiseforstyrrelsesstemme", der taler kritisk og nedladende til dem og kommenterer på deres kropsform, vægt, spisning eller selvværd. Behandlingen i Dialogue går ud på, at deltageren sammen med en terapeut skaber en visuel repræsentation af "spiseforstyrrelsesstemmen", som deltageren kan møde ansigt til ansigt i virtual reality og have en dialog med – støttet af en erfaren psykolog i trygge rammer.

At indgå i en direkte dialog med sin spiseforstyrrelse antages på baggrund af psykologiske teorier at kunne give deltageren øget kontrol og magt over spiseforstyrrelsen. Dermed håber vi, at behandlingen kan reducere symptomer og ubehag forbundet med spiseforstyrrelsen. Målet med behandlingen er at give deltagerne styringen i deres eget liv og styrke den del af dem, som ikke identificerer sig med spiseforstyrrelsen.

Behandlingen i Dialogue foregår på Gentofte Hospital og består af 7 sessioners psykoterapi med en uges mellemrum. Første session varer 1,5 time, og de resterende 6 sessioner varer en time, hvoraf 10-15 minutter foregår i virtual reality.

Dialogue-studiet er et lodtrækningsforsøg med 96 deltagere. Det betyder, at 48 deltagere modtager VR-behandlingen, og 48 deltagere ikke gør. Alle deltagere ses til interview efter henvisning, efter 12 uger og igen efter 24 uger.

Behandlingen er en tilføjelse til eventuel anden behandling, deltageren får i forvejen, fx i psykiatrien eller ved et privat behandlingstilbud. Det er ikke nødvendigt at have fået stillet en diagnose forud for deltagelse. 

Projektet inkluderer ikke længere deltagere. For yderligere information kontakt: 
Nina.kappel.hansen@regionh.dk

Der er en øget forekomst i diagnosticeringen af voksne med en autismediagnose. Det er velbeskrevet, at patienter med autisme oplever socialkognitive vanskeligheder (bl.a. evnen til at genkende følelsesudtryk, forstå social kommunikation etc.) og funktionsmæssige vanskeligheder

(indgå i sociale fællesskaber eller job/uddannelse). Trods den øgede forekomst af autismediagnoser hos voksne, er der imidlertid aktuelt ingen målrettet og evidensbaseret behandling, der søger at bedre socialkognition og funktionsniveau i denne patientgruppe. Der er således et stort behov for at udvikle effektive behandlingsmetoder til denne patientgruppe. Med STEPS-projektet, der er det største forsøg af sin art i verden, vil vi afprøve, om voksne med en autismediagnose gennem virtual reality (VR) baseret kognitiv adfærdsterapi kan hjælpes til at opnå øgede socialkognitive færdigheder og funktionsniveau. Behandlingen antages at kunne bedre deres dagligdags funktionsniveau (f.eks. at kunne fungere på arbejde/studie, have sociale relationer) samt øge livskvaliteten betydeligt. Projektet er et randomiseret klinisk forsøg, der inkluderer 140 voksne med autisme, der ved lodtrækning bliver fordelt til at modtage 10-sessioners VR-behandling eller standardbehandling. Behandlingseffekt undersøges efter behandlingsafslutning og efter 6 mdr. Sundhedsøkonomiske analyser i studiet vil afklare behandlingens "omkostningseffektivitet".

Projektet starter december 2023 og resultaterne forventes primo 2027.

Inklusion af deltage​​re:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere. 

For yderligere information kontakt:

• Alberte Jeppesen: alberte.cathrine.ehrhardt.jeppesen@regionh.dk
• Johannes Andresen, mail: johannes.andresen@regionh.dk
  

​Projektet er et longitudinelt, internationalt multicenter-studie, der har til formål at undersøge kliniske, kognitive og biologiske markører for psykoseudvikling.

I alt 1000 personer i ultra-høj risiko (UHR) for psykose inkluderes i studiet og følges i to år.

Patienterne modtager grundig udredning inden for psykose spektrum symptomer og følges tæt med kliniske ratings. Undersøgelserne omfatter bl.a. positive og negative symptomer, selvforstyrrelser, neuro- og socialkognition, MR-skanninger og blodprøver.

Studiet har til formål at afdække multimodale prædiktorer for psykoseudvikling og dagligdags funktion. Hvis der findes signifikante prædiktorer herfor, kan det medvirke til at avancere risiko-beregninger i UHR grupper, hvilket kan forsinke eller afbøde psykoseudvikling. Yderligere kan det medvirke til at optimere og targetere interventionstiltag i UHR grupper.

UHR patienter har subtile til nærpsykotiske oplevelser (f.eks. atypisk tankemønster eller -indhold, sanseforstyrrelser, forstyrret selvbillede, derealisation, grandiøse tanker eller atypiske sanseoplevelser), men ikke psykose varende >1 uge.

Inklusion af delt​​agere:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere. For yderligere information kontakt: 

• ​Kristina Ballestad Gundersen, psykolog 
  Kristina.Ballestad.Gundersen@regionh.dk
  Telefon: 21 29 15 64
  
  
• ​​Helle Gade Andersen, læge
  Helle.Gade.Andersen.02@regionh.dk
  Telefon: 24 80 09 69

Kittelkort - Prescient.pdf

Personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF) udviser ofte atypiske blikbevægelsesmønstre (eye gaze) under sociale interaktioner, og disse mønstre synes at være kendetegnende for gruppen. Sporing af øjets bevægelser er oftest blevet foretaget med et øjesporingsapperat, der er fastgjort til en monitor der viser forskellige stimuli. For nylig er brugen af Virtual Reality (VR) til sporing af blikkets bevægelsesmønstre dukket op som en lovende metode, der har flere fordele, herunder mere modificerbare miljøer og større kontrol. I EYEdentify studiet undersøges brugen af VR til at afdække mønstre for visuel skanning  sociale situationer hos voksne med ASF. Mere specifikt ønsker vi at undersøge, om sporing af blikket (eye gaze) i VR i en gruppe bestående af 139 voksne med ASF og 50 raske kontroller kan:

• a) Differentiere patienter med ASF fra raske kontroller.
• b) Differentiere mellem to undergrupper af patienter med ASF bestående af dem, hvor social kommunikation/interaktion er mest fremtrædende og dem, hvor begrænset/repetitiv adfærd er mest fremtrædende.
  

Studiet udføres som led i STEPS-projektet og starter december 2023. Resultaterne forventes ultimo 2026.

Inklusion af deltage​​re:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere. For yderligere information kontakt:
Alberte Jeppesen: alberte.cathrine.ehrhardt.jeppesen@regionh.dk

Negative symptomer er kerneaspekt af psykoselidelser, der har afgørende indflydelse på personers dagligdags funktionsniveau og livskvalitet (f.eks sociale relationer, jobfunktion mv.). Trods de negative symptomers markante betydning for prognosen, er der imidlertid ingen målrettet og evidensbaseret behandling, der er fundet at kunne afhjælpe dem. Der er således et klart behov for at udvikle effektive behandlingsmetoder til dette symptomområde. 

ENGAGE-projektet, der er et pilotprojekt, inkluderer 30 patienter med psykose, for at undersøge, om en korttids, virtual reality-baseret behandling er gennemførbar og acceptabel, og om der kan ses signal til, at behandlingen kan afsvække negative symptomer og øge funktionsniveau og livskvalitet hos personer med psykose. Da negative symptomer er tæt koblet til hjernens belønningssystem, vil MR-skanninger yderligere klarlægge et muligt neurobiologisk respons på behandlingen. Studiet gennemføres i samarbejde med klinikere og førende nationale og internationale forskere på området. 

Inklusion af deltagere:

Projektet inkluderer ikke længere deltagere.

For yderligere information kontakt:
Valentin Maximilian Donath​: valentin.maximilian.donath@regionh.dk