Hvad er paranoia?
Paranoia kan vise sig på forskellige måder, ofte i situationer med andre mennesker. Fx kan man opleve, at andre stirrer på én, tænker grimt om én eller måske sladrer om én. Eller man kan føle sig forfulgt eller tro, at andre vil én ondt. Paranoia er ubehageligt og kan føre til isolation.
Hvad gik projektet ud på?
Deltagerne fik 10 sessioners terapi og deltog i 3 forskningsinterviews: Før behandling, efter behandling og igen 6 måneder senere. Forskningsinterviews blev brugt til at måle effekt af terapien. Deltagerne blev fordelt tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe fik kognitiv adfærdsterapi med VR og den anden gruppe fik kognitiv adfærdsterapi uden VR. VR-gruppen trænede eksponering i VR og udfordrede paranoia og mistro for at mindske undgåelsesadfærd og isolation. Gruppen uden VR arbejdede med psyko- edukation, alternativ tænkning og kerneantagelser og eksponering for at mindske undgåelsesadfærd.
Hvem kunne deltage?
Personer med forløb i psykiatrien, der oplevede symptomer på paranoia og var diag- nosticeret med psykose eller skizotypi.
Hvem var med?
Af de 254 deltagere var 176 fra Region Hovedstaden og 78 fra Region Nordjylland. Hele 7 ud af 8 (87%) deltog i interview efter endt behandling. Derudover deltog 4 ud af 5 (79%) i interview seks måneder efter endt behandling. Det er et imponerende højt deltagerantal. Tilsvarende er nærmest ikke set i tidligere projekter! De fleste modtog alle 10 sessioner (78%). Dette er også helt i top sammenlignet med andre projekter.
Hvad viste resultaterne?
- 2 ud af 3 deltagere oplevede et væsentlig fald i paranoia. Effekten var ens for de to grupper.
- Der var individuelle forskelle i effekten af terapi: Nogle oplevede ingen effekt, andre oplevede en vis forandring og nogle oplevede en stor ændring. Vi ved ikke, hvad disse forskelle skyldes.
- Begge grupper var gennemsnitligt meget tilfredse med behandlingen
Var der bivirkninger?
Der blev ikke registreret nogen alvorlige bivirkninger. Der var enkelte indlæggelser og selvmordsforsøg under projektet, men de blev ikke vurderet at hænge sammen med terapien. Andelen af deltagere med nylig selvskade faldt i løbet af terapien i begge grupper. Symptomer på "cybersickness“ i VR var minimale.
Hvad så nu?
Vi vil undersøge, hvem der kan have særlig gavn af den ene eller den anden tera- piform. Vi vil også se nærmere på, hvad det er i terapierne, der virker på paranoia. For at få større indblik i oplevelsen af terapierne har vi lavet ekstra interviews med nogle deltagere og terapeuter. Det kan nemlig være svært at forstå de mange positive forandringer, som vi har observeret, hvis man kun kigger på resultater opgjort i tal.
Vi håber at de to behandlinger bliver en del af psykiatriens tilbud til mennesker med psykose og skizotypi.