Gå til hovedindhold

Målgruppebeskrivelse

Læs her om hvilken målgruppe, der hører under Enhed​en for kompliceret skizofreni.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Målgruppe

I Enheden for kompliceret skizofreni udfører vi second opinon og tilbyder behandling af voksne patienter med psykoselidelse (ICD-10: DF2), hvor specialiseret behandling på regionsfunktionsniveau er nødvendig.

Som udgangspunkt skal behandling på hovedfunktion være forsøgt først og fundet utilstrækkelig. Kun psykiatriske ambulatorier og sengeafsnit kan henvise.

  • Behandlingsresistent skizofreni

  • Komplicerede bivirkninger til antipsykotika

  • Lægeligt behov for second opinion i forhold til  den antipsykotiske behandling

  • Nedtrapning af antipsykotisk medicin

  • Fysisk sygdom, der komplicerer behandling af primær psykiatrisk lidelse

  • Graviditet og graviditetsønske  ​

​​Patienter s​om har haft utilstrækkelig effekt af minimum to antipsykotiske præparater kan henvises til opstart af clozapin. Patienter, der ikke ønsker clozapin, kan henvises med henblik på uvildig rådgivning og motivation for clozapin.

I forhold til patienter med komplicerede bivirkninger, tilbydes der løbende telefonisk rådgivning i håndteringen af bivirkningen. Hvis patienten ikke kan undvære det pågældende lægemiddel, kan der henvises til en vurdering af om det er muligt at opstarte lægemidlet igen. Såfremt det er tilfældet, tilbyder Enhed for kompliceret skizofreni også at forsøge at gennemføre behandlingen igen. Der er ofte tale om bivirkninger relateret til clozapinbehandling, fx påvirkning af hjerte eller knoglemarv.

Patienter diagnosticeret med skizofreni, der er motiveret for nedtrapning af antipsykotisk medicin, kan henvises til et formaliseret nedtrapningsforløb, hvor enheden følger patienten i op til 18 måneder. 

Der er mulighed for rådgivning vedrørende patienter der har graviditetsønske eller er gravid. I tilfælde hvor der er andre komplicerende faktorer tilbydes der også behandlingsforløb til denne patientgruppe, men ofte er behandling på nærmeste psykiatriske center mere relevant. 

Enheden for kompliceret skizofreni tilbyder kun behandling af voksne patienter, men der kan ydes behandlingsmæssig supervision af patientforløb med ovenstående kompleksitet hos patienter under 18 år.

Patienter med rusmiddelafhængighed kan henvises, hvis ovenstående kompleksitet vurderes som det primære.

Samarbejdspartnere

Mange af vores patienter lider desuden af fysiske sygdomme eller har fysiske bivirkninger til behandlingen. På baggrund af dette har vi et formaliseret samarbejde med andre lægefaglige specialer, som fx neurologi, kardiologi og hæmatologi.

Vi har desuden et samarbejde med andre enheder i psykiatrien, særligt i forhold til når patienten henvises dertil. 

Klik her for at læse om  behandlingstilbud (skizofreni)​

Sidst opdateret:
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden