Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Antidepressiv medicin

​​Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression og visse andre psykiske lidelser såsom angstlidelser og tvangslidelser. Medicinen påvirker kemiske budbringere i hjernen såsom serotonin, noradrenalin og dopamin, der alle er involveret i at regulere vores humør, søvn og følelser.

​SSRI-præparater (før fejlagtigt kaldt lykkepiller) er førstegangsvalg

Al medicinsk behandling i psykiatrien følger de samme retningslinjer fra Medicinrådet. Det betyder kort fortalt, at lægerne har en række præparater, de kan vælge imellem, hvis du får ordineret antidepressiv medicin.

Førstevalg mod depression vil som oftest være et såkaldt SSRI-præparat, der kan have lidt forskellige virknings- og bivirkningsprofiler. SSRI-præparater er også den type medicin, som fejlagtigt er blevet kaldt for lykkepiller.

Andre former for antidepressiv medicin er:

  • SNRI-præparater (hæmmer optagelsen af serotonin og noradrenalin)
  • Tricykliske antidepressiver (TCA'er). Disse bruges ved mere komplekse former for depression.
  • Lithium 

Læs mere om Lithium​

Sådan virker antidepressiv medicin

SSRI- og SNRI-præparater samt tricyklisk antidepressiv medicin er designet til at påvirke de kemiske processer i hjernen, der er med til at regulere vores humør, søvn og følelser. Det gør de ved på forskellig vis at forsøge at genskabe et normalt niveau af vigtige kemiske budbringere i hjernen (neurotransmittere) såsom serotonin, noradrenalin og dopamin.

Virkningen af antidepressiv medicin kan variere afhængigt af det enkelte præparat, og hvordan man som individ reagerer på præparatet.

Over halvdelen, der prøver antidepressiv medicin, har over tid rigtig god effekt.

Bivirkninger af antidepressiv medicin

Bivirkningerne varierer afhængigt af det specifikke præparat, dosis og din krops respons. Almindelige bivirkninger kan omfatte:​

  • Kvalme og opkastning
  • Søvnproblemer eller døsighed
  • Seksuel dysfunktion, herunder nedsat libido og problemer med erektion eller orgasme
  • Vægtændringer, herunder vægtøgning eller vægttab
  • Mundtørhed
  • Svimmelhed eller besvimelse
  • Forstoppelse eller diarré
  • Angst eller rastløshed (især i begyndelsen af behandlingen)
  • Øget risiko for selvmordstanker hos visse personer (især unge voksne under 25 år).

Ikke alle oplever bivirkninger, og en del af disse bivirkninger ses især kun i begyndelsen, men aftager i takt med, at kroppen vænner sig til medicinen.

Langsom udtrapning er vigtig

Når du tager SSRI-præparater regelmæssigt over en længere periode, kan kroppen vænne sig til medicinen. Derfor kan der opstå abstinenssymptomer, hvis du pludselig holder op med at tage medicinen eller trapper for hurtigt ud. Det kan være symptomer som:

  • Svimmelhed og svimmelhedsfornemmelse
  • Kvalme og opkastning
  • Træthed og søvnproblemer 
  • Angst og rastløshed
  • Elektrisk stød-lignende fornemmelser i hjernen (også kendt som "brain zaps")
  • Forværret depression eller angst.

Derfor skal du altid trappe langsomt ud over nogle uger efter aftale med en læge. Det er den sidste rest før ophør, der kan give de tydeligste ophørssymptomer.

​Anbefalinger til gravide og ammende

Hvis antidepressiv medicin har fået bugt med en depression hos dig, anbefales det som regel, at du fortsætter med denne behandling, når du bliver gravid. Også selvom der kan være en utrolig lille risiko for, at medicinen kan påvirke fostrets hjerteudvikling.

Der er ingen problemer i forbindelse med amning, hvis du vel at mærke skifter til SSRI-præparatet Sertralin, der har vist sig ikke at gå over i modermælken og dermed ikke kan påvirke dit barn.

​Pr​i​​n​​t ​​​​​​​​s​​​​​​e​​lv

Her finder du en printvenlig versio​n af o​venstående information om a​ntidepressiv medicin​ ​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden