Hvorfor døvepsykiatri?

​Den højt specialiserede enhed for døvepsykiatri er et landsdækkende behandlingstilbud for sindslidende døve og svært hørehæmmede, hvis døvhed er opstået i den tidligste barndom.

Alle børn med medfødt døvhed eller svær hørehæmning tilbydes i dag Cochlear Implant (CI) inden for de første leveår. Ved en operation indsættes et avanceret høreapparat, der giver mulighed for at opnå hørelse og dermed også mulighed for at lære talesprog. Børn som vokser op med CI vil derfor oftest ikke være tegnsprogsbrugere og vil oftest ikke opfatte sig som døve.

Dette er en relativt ny udvikling, idet CI kun har været en mulighed siden 1990'erne. Døve født før introduktionen af CI vil fortsat have tegnsprog som deres primære sprog. Tegnsproget er et selvstændigt sprog med sin egen opbygning og grammatik, og man kan med tegnsprog benytte sig af et fuldstændigt ordforråd og begrebsapparat. Tegnsproget er ikke internationalt men forskelligt fra land til land, og man taler derfor om dansk tegnsprog, svensk tegnsprog osv.

Gruppen af Døve udgør i Danmark omkring 4000 personer. Gruppen udgør fortsat en velafgrænset kulturel minoritet, der ikke alene har eget sprog men også et omfattende net af foreninger og organisationer. I takt med introduktionen af CI er døveskolernes aktivitet dog ​blevet meget reduceret i de seneste år.

Døve kan få de samme psykiske lidelser som hørende. Men på grund af de anderledes vilkår for kommunikation, kan vurderingen af symptomer og funktionsniveau være vanskelig, og der vil være risiko for både over- og underdiagnosticering.  Ved samling af behandlingen i en specialiseret funktion kan man opbygge særlig erfaring med diagnostik og behandling samt forståelse for Døves kultur og særlige vilkår. Der opnås desuden erfaring i at samarbejde med de institutioner og støttetilbud til Døve, der er etableret i kommuner og regioner.

Allerede ved begyndelsen af 1900-tallet pegede repræsentanter for Døve på behovet for at samle behandlingen af psykiske lidelser hos Døve på en eller to psykiatriske afdelinger i Danmark. I 1969 påviste overlæge Jørgen Remvig, at Døve var spredt på psykiatriske afdelinger over hele landet, hvor de var indlagt i alt for lang tid uden mulighed for at kommunikere med personale eller medpatienter.  Dette var baggrunden for at man i 1970 etablerede en landsfunktion for Døvepsykiatri på Statshospitalet i Glostrup, det nuværende Psykiatrisk Center Glostrup. Denne landsfunktion er senere flyttet til Psykiatrisk Center Ballerup og benævnes nu Højt specialiseret funktion.

Udviklingen og introduktionen af CI vil på sigt betyde, at antallet af tegnsprogsbrugere gradvis vil falde. Og dermed vil døves samfund og kultur forandres markant. Hvilken betydning dette vil få for Døvepsykiatrien i Danmark og internationalt er ikke afklaret. Den højt specialiserede funktions aktivitet har endnu ikke været faldende, men der ses en tendens til at nyhenviste unge Døve har særligt komplekse problemstillinger, idet de af forskellige grunde ikke har kunnet få tilstrækkeligt udbytte af CI og derved i særlig grad er kommunikationsmæssigt og socialt isolerede. ​​

Redaktør