Der er publiceret store mængder international forskningslitteratur, der diskuterer, hvorvidt der er sammenhæng mellem at have en alvorlig psykisk sygdom og at udøve vold mod andre. KFR har gennemgået ca. 50 udvalgte artikler publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter i perioden 2009-2021.
Vold og alvorlig psykisk sygdom - et samspil mellem mange risikofaktorer
Litteraturen viser, at der er en øget sandsynlighed for, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom begår personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, drab eller drabsforsøg. Det er dog vigtigt at understrege, at "de fleste personer, der begår vold, er ikke-psykotiske, og de fleste, der er psykotiske, ikke begår vold." (Douglas, Guy & Hart, 2009, s. 697 – KFRs oversættelse).
Kriminalitet er, også for mennesker med alvorlig psykisk sygdom, et resultat af en række statiske (ikke-foranderlige) og dynamiske risikofaktorer og et samspil af biologiske, genetiske, sociale og situationelle forhold. Forskningslitteraturen peger her på de samme faktorer, som øger sandsynligheden for kriminalitet i befolkningen generelt:
- Genetik
- Fysisk eller psykisk neglekt i barndommen; traumer i barndommen
- Voldsudsathed; at være vidne til vold
- Aktuelle livsforhold og socioøkonomiske forhold
- Den enkeltes kriminalitetshistorik
- Håndtering af psykisk sygdom
- Manglende impulskontrol/aggressiv adfærd
- Intellektuel formåen
- Rusmiddelbrug, der også er den enkeltfaktor, der har størst betydning
Relativ risiko
Forskningslitteraturen viser, at der er en sammenhæng mellem alvorlig psykisk sygdom og vold, men de forskellige studier viser store forskelle i den relative risiko (odds ratio/OR). Den relative risiko for, at mænd diagnosticeret i skizofreni-spekteret begår vold varierer fra 1 til 9 gange. For kvinder er risikoen 4 til 29 gange højere. For mennesker med bipolare lidelser er den relative risiko forhøjet med 2 til 9 gange (se f.eks. Völlm et al., 2018; Whiting, Lichtenstein & Fazel, 2021). Personer med psykotiske lidelser har en højere relativ risiko for at begå kriminalitet generelt. Odds ratio for mænd anslås til 2.42 og 2.81 for kvinder (Yee et al., 2020).
Internationale studier viser desuden, at personer med alvorlige psykisk sygdom, som psykotiske tilstande, har fem gange større sandsynlighed for selv at blive drabsofre end personer uden psykotiske lidelser (se Taylor & Kalebic, 2018).
Forskelle i definitioner
Der er store variationer i, hvilke grupper gerningspersoner, der er undersøgt i artiklerne. Nogle undersøgelser omfatter f.eks. fængselsindsatte, andre omfatter psykiatriske patienter eller retspsykiatriske patienter. Fælles er, at gerningspersonerne har alvorlige psykiske lidelser, og er dømt for at have begået vold. Hvilke populationer, der er undersøgt og hvad de betegnes som, hænger sammen med de nationale lovgivninger og de sanktioner gerningspersoner med alvorlig psykiske lidelser kan idømmes. Typen af lovbrud i undersøgelserne varierer også, ligesom definitionen af vold ofte er forskellig og ikke altid tydeligt defineret.
Drab i Danmark
I Danmark begås der et drab pr. 100.000 indbyggere, mens der til sammenligning begås 5 drab pr. 100.000 indbyggere i USA (Thomsen, 2020). Det betyder, at der i Danmark begås ca. 50 drab pr. år. Der har desuden været et generelt faldi antallet af drab i Danmark de sidste 25 år (se f.eks. Danmarks Statistik, 2021). Undersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at ca. 24 pct. af gerningspersoner, dømt for drab i Danmark, var omfattet af Straffelovens § 16. Dvs., at de i gerningsøjeblikket var utilregnelige pga. sindssygdom. Disse gerningspersoner blev derfor idømt en psykiatrisk særforanstaltning.
Drab i Danmark kan inddeles i flere typer ud fra relationen mellem gerningsperson og offer, f.eks. barnedrab, partnerdrab, ”ikke-familie”-drab og ”andet familie”-drab. Det er især i kategorien ”andet familie”-drab, at andelen af gerningspersoner omfattet af Straffelovens § 16 er høj (62 pct.). I denne drabstype er offeret ofte forælder til gerningspersonen (Justitsministeriets Forskningskontor, 2020, s. 30).