Den tragiske hændelse på Brøndbyøstervej i juli måned trækker mange spor. Både på kort og længere sigt, og både internt i psykiatrien og eksternt i relation til den offentlige debat og mediedækning. Rigtig mange mennesker er berørte af hændelsen, og implikationerne er mange for såvel ansatte i psykiatrien, som patienter og pårørende. Der er fortsat et stort stykke arbejde i gang med at forstå, bearbejde og sætte hændelsen i perspektiv.

En af mange implikationer kan være en forøget risiko for yderligere stigmatisering af psykiatriske patienter. Det er veldokumenteret, at den offentlige debat ofte er præget af forhastede og generaliserende koblinger af psykoselidelser, kriminalitet, udadreagerende adfærd og farlighed (EN AF OS og InfoMedia, 2020).

Det er velbeskrevet i forskningslitteraturen, at stigmatiserende fremstillinger kan have stor indvirkning på patienters villighed til at søge og følge psykiatrisk behandling. Det er ligeledes veldokumenteret, at oplevelser af stigma og eventuel selvstigmatisering både indvirker negativt på personlige recoveryprocesser og mulighederne for at overkomme konsekvenserne af psykisk sygdom og kriminalitet, og på pårørendes muligheder for at understøtte disse recoveryprocesser (Møllerhøj, 2021).

Selvom det er svært, er det nødvendigt at forsøge at finde en nuanceret måde at tale om forholdet mellem psykisk sygdom og risikoen for personfarlig kriminalitet. Hvordan kan vi på en saglig måde tale om og forholde os til, at der en øget, om end lille, risiko for, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom begår personfarlig kriminalitet? Måske kan det her være hjælpsomt at minde om, at de allerfleste mennesker med alvorlige psykiske lidelser ikke udviser udadreagerende adfærd, at farlighed ikke er statisk og typisk vil kunne modificeres, og at mennesker med alvorlig psykisk sygdom sjældent udøver vold, men derimod er i øget risiko for selv at blive udsat for vold (KFR minitema om sammenhængen mellem vold og psykisk sygdom).

Psykiatriske patienter, der har begået personfarlig kriminalitet, oplever ofte at der bliver sat lighedstegn mellem deres handlinger og hvem, de er som mennesker. Det vil sige, at der ikke skelnes mellem det enkelte menneske og dét, som mennesket har gjort (Møllerhøj & Stølan, 2021; Stølan & Møllerhøj, 2017).

Jacob Birkler, tidligere formand for Etisk Råd, minder om vigtigheden af at forsøge at forstå "at der er forskel på respekt og accept og især forskel på respekt for personen og despekt for det personen har gjort." (Birkler, 2018, s. 183).​

For mange psykiatriske patienter og deres pårørende vil et sådant menneskesyn og plads til mere nuancerede fortællinger formentlig være meningsfuldt og hjælpsomt.

​Læs mere 

• Birkler, J. (2018). Inde eller ude. I: Birkler, J. Etik i psykiatrien (s.165-184). København. Munksgaard.
• EN AF OS og InfoMedia (2020). En analyse af mediedækningen af psykisk sygdom i danske webmedier.
• Dialogstarteren fra EN AF OS på http://www.en-af-os.dk/dialogstarteren
• Danske Regioner, Dansk Sundhedsinstitut og Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (2010). Stigma og psykiske lidelser
• Møllerhøj, J., Jørgensen, M., Stølan, L. (2022). Patient med dom til behandling - mere og andet end psykisk sygdom og kriminalitet. Klumme til www.en-af.os.dk. Juni 2022.  
• Møllerhøj, J. (2021). Offender Recovery. Forensic Patient Perspectives on Long-Term Personal Recovery Processes. International Journal of Environmental Research and Public Health, 18 (12), 6260.
  Møllerhøj, J. & Johansen, K. (2017, 5. april). Kronik: Inklusion gælder ikke for de alvorligt psykisk syge. Altinget: sundhed.
• Stølan, L. O. & Møllerhøj, J. (2017). Drømme og muligheder. Hvad er betydningsfuldt i retspsykiatriske pleje-, behandlings- og rehabiliteringsforløb? Hvad har værdi for patienterne? Rapport fra et forskningsprojekt baseret på interviews med 50 retspsykiatriske patienter. Roskilde: Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstaden Psykiatri.
• Vold og alvorlig psykisk sygdom - er der en sammenhæng? (KFR minitema på www.psykiatri-regionh.dk/kfr)